Juraprofessor om omstridt koranlov: En succes
Juraprofessor om omstridt koranlov: En succes
Ekspert vurderer, at loven virker som den skal, trods at den endnu ikke har været anvendt i en retssag. Men der bliver brændt færre koraner nu end tidligere
Rasmus Paludan brænder koran af på Nørrebro, 2019.
Et flertal i Folketinget vedtog sidste år i december den omstridte koranlov efter en kaotisk lovgivningsproces under stor mediebevågenhed.
Syv måneder efter lovens vedtagelse, er endnu ingen blevet dømt efter loven, og ifølge Berlingskes oplysninger er der langt færre afbrændinger end før lovens vedtagelse.
Kritikken af koranloven sidste år lød blandt andet, at loven var grundlovsstridig. Og det gør den stadig.
Kun seks er sigtet, men altså ikke dømt, efter bestemmelsen. Til sammenligning har Netavisen Pio tidligere skrevet, at der i perioden 21. juli 2023 til 24. oktober 2023 blev anmeldt 483 demonstrationer med bog- eller flagafbrændinger til formål.
Dét, konkluderer juraprofessor ved Syddansk Universitet Sten Schaumburg-Müller, betyder, at koranloven har virket som den skulle, nemlig præventivt.
“Antallet af koranafbrændinger er faldet, siden loven trådte i kraft, så loven ser ud til at have virket rimeligt fornuftigt”, siger han til Berlingske.
Sten Schaumburg-Müller er enig i, at loven udgør en indskrænkning af ytringsfriheden, men mener ikke, at den er alvorlig.
Kritikken af koranloven sidste år lød blandt andet, at loven var grundlovsstridig. Og det gør den stadig.
Dommerfuldmægtig og debattør Nina Palosa Bonde, der kontinuerligt har været modstander af koranloven, mener stadig, at loven er kommet med for høj en pris.
Indskrænkningen i ytringsfriheden er uproportionel, strafferammen for høj og der er skabt en udemokratisk proces, siger hun til Berlingske.
loven har fået ham til helt at stoppe med at brænde koraner
Sten Schaumburg-Müller er enig i, at loven udgør en indskrænkning af ytringsfriheden, men mener ikke, at den er alvorlig.
En af de tidligere mest ivrige koranafbrændere, Toke Utzen Lorenzen, er dog uenig, idet loven har fået ham til helt at stoppe med at brænde koraner.
Lorenzen føler sin ytringsfrihed begrænset, når han med loven risikerer at blive sigtet for at brænde en bog, der er hans egen, siger han til Berlingske.
En presset tilblivelse
Sommeren 2023 var præget af hyppige og systematiske koranafbrændninger foran især udenlandske ambassader.
Anstifterne var en mindre gruppe mænd, hvoraf flere havde en fortid i partiet Stram Kurs. Stram Kurs blev stiftet af Rasmus Paludan i 2017, som forgæves stillede op til folketingsvalget i 2019.
Afbrændingerne havde gennem længere tid tiltrukket sig omverdenens, særligt muslimske landes opmærksomhed, og der blev lagt pres på den danske regering blandt andet med en samlet opfordring fra 57 muslimske lande til Danmark om at reagere.
Koranafbrændingerne havde så at sige været brænde på bålet.
I august 2023 meddelte justitsminister Peter Hummelgaard (S), at regeringen ville fremsætte et lovforslag i form af et præcist og afgrænset forbud mod afbrænding af religiøse skrifter.
Det oprindelige lovforslag blev mødt med kritik fra blandt andet Politiforbundet, Advokatrådet og Foreningen af Offentlige Anklagere for at være for indgribende i ytringsfriheden.
Kritikken resulterede i et revideret og mindre indgribende forbud.
Peter Hummelgaard udtalte dengang, at et forbud mod koranafbrændinger var afgørende for danskernes sikkerhed og for at inddæmme den stigende terrortrussel.
Koranafbrændingerne havde så at sige været brænde på bålet.
Tilføj kommentar