Jyllands-Posten glider i bananstaten, når de ikke kender forskel på folkedomstol og retsstat

Efter frifindelsen af en række embedsmænd i minksagen skruer dagbladets chefredaktør op for tossefaktoren. Det ville have været mere klædeligt at se indad.
Foto: Grafisk afdeling
Netavisen Pios chefredaktør Niels Jespersen
Vi lever i en bananstat.

Den erkendelse ramte Jyllands-Postens chefredaktør Marchen Neel Gjertsen efter statsministeriet tilbagekaldte advarslen til departementchef Barbara Bertelsen.

Derved svarer chefredaktøren også på spørgsmålet om, hvorvidt afgørelsen vil underminere tilliden til institutionerne. Selvfølgelig vil den det, hvis altså Jyllands-Postens læsere tager avisens leder seriøst.

En bananrepublik, er nemlig ifølge ordbogen et “uland som er økonomisk ustabilt, og som evt. har en høj forekomst af korruption, ofte sammenfaldende med, at landet ledes af militæret”.

En styreform, der må antages at være beslægtet med det, formanden for det for tiden største borgerlige parti, Alex Vanopslagh (LA) kalder et “klovnedemokrati”.

Historisk har konspirationsteorier om korrupte magthavere, der står i ledtog og dækker over ulovligheder ellers været mest udbredt på venstrefløjen.

Men efter Mette Frederiksen er blevet statsminister, er den slags mainstream på højrefløjen og i medierne.

Det er i bananstater, at folkedomstolen råder

Det kan man begræde og trække på smilebåndet over. Sandheden er, at det netop er i bananstater og klovedemokratier, at man lader folkedomstolen råde og straffer uskyldige embedsmænd.

For uanset hvor meget man har set sig rasende på Barbara Bertelsen, er hun ifølge rigets dygtigste jurister uskyldig i ulovligheder i forbindelse med nedslagtningen af minkene.

Minkkommissionen anbefalede, at der blev rejst tjenestemandssager mod en række topembedsmænd. Det skete, og de blev alle frikendt.

I stedet vælger chefredaktøren for et af landets største dagblade, at skrue op for tossefaktoren og kravle helt op i træet

Frikendelsen af Bertelsen og de andre embedsmænd burde havde været en anledning til for de toneangivende medier at stoppe op og reflektere over, om man mon ikke fra starten er gået for skråsikkert og aggressivt til dækningen af minksagen.

I stedet vælger chefredaktøren for et af landets største dagblade, at skrue op for tossefaktoren og kravle helt op i træet.

Det er bare snak, men konsekvensen er alvorlig

Det skal man ikke tage alt for seriøst. Når Neel Gjertsen bruger ordet “bananstat”, er der tale om et kraftudtryk i samme kategori, som når autonome aktivister råber “fascist” eller politiet eller en teenager siger, at hun hader sin mor.

Der er tale om en sproglig handling. Journalister og politikere lever i en verden af ord og symboler. Det er ikke meningen, at man skal handle på vores ord. Bliver vi skingre i retorikken, er det blot for at understrege en pointe.

Det mener Jyllands-Posten naturligvis ikke at demokratiet er, og derfor burde de holde sig for gode til at skrive sådan noget sludder

Problemet er bare, at der også findes mennesker, der lever i en verden af handlinger. Når Barbara Bertelsen har behov for PET-livvagter, så skyldes det ikke, at der findes borgere, som skriver grimme ting om hende.

Og skulle man være så ondskabsfuld at tage Neel Gjertsen og Vanopslaghs alvorligt, så giver verdensbilledet hos en hooligan-gruppe som Men In Black da pludseligt også mening.

Hvis demokratiet er i færd med at blive afmonteret, så er det logisk, ja en borgerpligt, at gå til modstand med alle forhåndenværende midler.

Det mener Jyllands-Posten naturligvis ikke at demokratiet er, og derfor burde de holde sig for gode til at skrive sådan noget sludder.

Niels Jespersen er chefredaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Jeg er enig i din analyse og sendte en mail til JP da kommentarer var i avisen:
Kære Marchen Neel Gjertsen

Det er patetisk.

Med din kommentar i dagens avis om minksagen gør du dig selv til politisk aktør i sagen. Dermed mister du efter min mening journalistisk integritet og troværdighed som kommentator. Kommentaren kan ikke opfattes som andet end et forsøg på at retfærdiggøre JP og andre mediers svælgen i hele minksagen, som nu bliver sat i et helt andet perspektiv.

Det er jo faktuelt forkert, når du hævder, at sagen ikke har fået politiske konsekvenser for nogen. Mogens Jensen blev tvunget til at træde tilbage som minister. Det er faktuelt forkert, når du hævder, at ingen højtstående embedsmand er stillet til ansvar. Henrik Studsgård, departementschef i Fødevareministeriet er med god grund stillet til ansvar. Lige præcis han burde og kunne have afværget hele sagen. Det var hans ansvar at sikre lovhjemmel og han burde derfor have gjort opmærksom på den manglende lovhjemmel udenfor zonerne – enten på mødet eller umiddelbart efter. Han burde samtidig have igangsat forberedelse i ministeriet af et lovforslag om lovhjemmel udenfor zonerne. Var det sket ville der slet ikke have været en formel minksag, idet myndighederne kunne have startet aflivningen indenfor zonerne, hvor der var hjemmel og fortsat udenfor zonerne, når hjemmel var vedtaget i Folketinget.
Jura er ikke en eksakt videnskab, men baseret på vurderinger, hvilket ikke burde overraske dig. Thomas Rørdams vurdering passer ikke så godt ind i din fortælling som Michael Kistrups vurdering i Minkkommissionen. Det har du selvsagt lov til at mene, men det bliver patetisk, når du fremstiller det som om det vender hele dit politiske og samfundsmæssige billede på hovedet. Jakob Nielsen har i Altinget behandlet samme historie, men både hans fremstilling, behandling af fakta og kommentering fremstår med betydelig større integritet og seriøsitet end din kommentering af samme. Han er også underlagt de kommercielle hensyn, som let kommer til at medføre bias i mediernes behandling og prioritering af aktuelle sager. Det er måske også baggrunden for at du med din kommentar føler trang til at retfærdiggøre JP’s massive kampagne baseret på minksagen, som nu står noget afpillet tilbage med forhørsledelsens beretning i sagen om Thorkil Foged. Og derfor er din kommentar patetisk.

Venlig hilsen
Henning Sørensen

Vel talt Henning !,

Henning, Jeg har prøvet at finde artiklen på Altinget som du refererer til , kan du eventuelt sende mig et link? På forhånd tak

Ja, ikke alene er det ret sølle, det virker jo nærmest desperat.

Man bør ihukomme sig, at JyllandsPosten har en 100-årig tradition for at være uden for pædagogisk rækkevidde

I forhold til de mange - særligt journalister - der undrer sig over at en tidligere højesteretsdommer og 2 landsretsdommere kan komme til en anden konklusion end kommissionen (med en dommer i spidsen) er det vel egentlig ikke anderledes end at en del domme fra byretterne bliver omgjort af landsretten og at nogle domme fra landsretterne omgøres i Høesteret.

Annonce

Annonce