Annonce

Minister vil dæmme op for ”brune gymnasier”

Der er steder, hvor elevsammensætningen er helt ude af balance, mener undervisningsminister, der nu vil give bedre mulighed for fordeling af gymnasieelever.
Fra næste skoleår skal gymnasierne have mulighed for at fordele eleverne mellem sig efter blandt andet bopæl, karakterer, og samfundslag.

Flere gymnasier oplever store udfordringer med en skæv elevsammensætning. Det kan give udfordringer for undervisningen og det sociale liv på gymnasierne. Og det presser på længere sigt sammenhængskraften i samfundet, siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) ifølge en pressemeddelelse.

”Regeringen mener, at det er afgørende for sammenhængskraften i vores samfund, at elever møder hinanden på tværs af samfundslag, religion og etnicitet. Det modvirker parallelsamfund og styrker fællesskabet og integrationen,” siger hun og fortsætter:

Vi kan se, at der er steder, hvor elevsammensætningen er helt ude af balance.

”Derfor er det et mål for regeringen, at skoler og ungdomsuddannelser afspejler befolkningssammensætningen. Vi kan se, at der er steder, hvor elevsammensætningen er helt ude af balance. Vi giver de unge mennesker bedre kort på hånden ved, at de kender hinanden og vores samfund på kryds og tværs”.

Diskussionen handler først og fremmest om gymnasier med en stor del af elever med anden etnisk herkomst end dansk, som derfor har svært ved at tiltrække elever. Således har gymnasier som Langkær ved Aarhus og Høje Taastrup Gymnasium oplevet massiv tilbagegang i søgningen.

Den udvikling har flere af landets gymnasierektorer advaret imod.

Der blev nedsat en ekspertgruppe af den tidligere undervisningsminister, som skulle komme med anbefalinger, men den når ikke at blive færdig inden det nye skoleår, og derfor forslår ministeren altså en midlertidig løsning.

”Der findes ingen snuptagsløsninger”

Som reglerne er i dag fordeles gymnasieeleverne primært efter et afstandskriterium, eller hvis eleven har særlige talenter, der passer en bestemt skole, de kan være idrætsudøvere, der skal gå på den særlige Team Danmark-linje eller musikalske talenter, der skal på Sankt Annæ Gymnasiet i København.

Det sker efter regler fastsat fra ministeriets side, men nu foreslår regeringen, at regionerne får mulighed for at fastsætte fordelingsregler, hvis fordelingsudvalgene ikke kan blive enige, når en eller flere uddannelsesinstitutioner har udfordringer med elevsammensætningen.

Regeringen lægger vægt på, at vi finder den helt rigtige løsning, når det gælder elevsammensætningen

Ministeren mener ikke at tiltaget løser alle udfordringer, men at det skal følges op med ”varige og mere omfattende ændringer”.

”Der findes ingen snuptagsløsninger, og det er vigtigt, at vi får afdækket forskellige løsningsmodeller for en langsigtet håndtering af gymnasiernes udfordringer med elevsammensætningen. Regeringen lægger vægt på, at vi finder den helt rigtige løsning, når det gælder elevsammensætningen og udkantsproblemer forskellige steder i landet,” siger Rosenkrantz-Theil.

Tilfredshed i regionerne

Det er regionerne, der står for fordelingen af gymnasieeleverne, og her er man glad for forslaget, fortæller formanden Stephanie Lose:

”Det er meget positivt, at ministeren har lyttet til regionerne og gymnasierne og nu tager initiativ til at styrke regionsrådenes rolle, så det bliver lettere at sikre en bedre elevbalance i de områder i de større byer, hvor der er udfordringer,” siger hun til Ritzau og tilføjer, at udfordringerne med at fordele eleverne bedst klares af dem, som kender til forholdene lokalt.

Pernille Rosenkrantz-Theil vil nu drøfte forslaget med gymnasieforligskredsen. Den består af Folketingets partier undtagen Enhedslisten, Alternativet og Nye Borgerlige.

 

Fakta om forslag til fordelingsregler

De lokale fordelingsregler skal kunne gælde fra optaget til næste skoleår, altså sommeren 2020.

I forhold til en permanent model afventer regeringen anbefalingerne fra den ekspertgruppe, som i starten af året blev nedsat for at opstille og vurdere forskellige elevfordelingsmodeller.

Regeringen forventer, at en langsigtet løsning kan være på plads, så den gælder for elevoptaget fra skoleåret 2021/22.

Fordelingsudvalgene får mulighed for at fastsætte lokale elevfordelingsregler. Det kan for eksempel være karakterniveau fra folkeskolen, bopæl (for eksempel et udsat boligområde) efter en konkret vurdering. Det kræver enighed i fordelingsudvalget. Der er klageadgang til regionen, hvis der ikke kan opnås enighed i fordelingsudvalget, hvorefter regionen har mulighed for at fastsætte lokale fordelingsregler.

Kilde: Børne- og undervisningsministeriet

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet