Annonce

Flere og flere børn vokser op i fattigdom

Fattigdomsydelser har øget børnefattigdommen betydeligt – og det bliver værre endnu, forudser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
De seneste år er børnefattigdommen steget markant. Det skyldes, at Lars Løkke-regeringen siden 2015 har indført en række fattigdomsydelser, bl.a. et kontanthjælpsloft, som sætter et maksimum på, hvor meget støtte til bolig mv., familier på kontanthjælp kan få. De nye fattigdomsydelser har øget børnefattigdommen markant.

Det fastslår analysen ”Flere og flere børn vokser op i fattigdom”, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd netop har udgivet.

”Med de seneste data er antallet af fattige børn i Danmark oppe på knap 44.000 børn. Helt præcist 43.648 fattige børn. Omkring 44.000 fattige børn er et meget højt niveau, som ligger på linje med antallet af fattige børn i 2009, hvor de gamle fattigdomsydelser fra VKO-tiden i nullerne stadig gjaldt, og hvor finanskrisen for alvor ramte det danske samfund,” hedder det i AE-Rådets præsentation af analysen.

10.000 færre fattige børn i 2014

AE-Rådets analyse noterer, at børne-fattigdomskurven faktisk knækkede under de tidligere SSFR- og SR-regeringer. Således var der i 2014 næsten 10.000 færre fattige børn end det seneste kendte niveau:

”Da den tidligere S-R-SF-regering afskaffede fattigdomsydelserne tilbage i 2012, bidrog det til en reduktion i antallet af fattige børn, og indtil 2015 så det faktisk ud til, at kurven var knækket for antallet af fattige børn. Kontanthjælpsloftet og de nye fattigdomsydelser, som regeringen har indført de seneste år, har imidlertid spoleret den udvikling, så børnefattigdommen nu igen er oppe på et tårnhøjt niveau,” hedder det i rapporten.

De knap 44.000 fattige børn er det senest tilgængelige tal. Prognosen for 2017 er desværre ikke opløftende, tværtimod, fremgår det af analysen:

”Kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen, som trådte i kraft i de sidste måneder af 2016, forventes at medføre endnu en stigning i antallet af fattige, når det bliver muligt at måle på tallene for 2017. Der vil reglerne nemlig have været trådt i kraft i hele året.”

Skævt fordelt i landet

Børnefattigdom er skævt fordelt i landet. Børnefattigdommen er således mest udtalt i dele af udkants-Danmark og dele af Vestegnen:

”Ser man på, hvor stor en andel af børn i en kommune, der bor i familier med en indkomst under fattigdomsgrænsen, er andelen helt oppe over 7 pct. i Langeland kommune. Også områderne Lolland-Falster, Sønderjylland og Vestsjælland og en række københavnske vestegnskommuner som Brøndby, Ishøj og Høje Taastrup ligger blandt dem med den relativt højeste andel af fattige børn,” fremgår det af analysen, der modsat og ikke særligt overraskende udpeger en række nordsjællandske kommuner, hvor andelen af fattige børn modsat er særlig lav:

”I den modsatte ende finder man først og fremmest en række nordsjællandske kommuner. I kommuner som Egedal, Gentofte, Allerød og Hørsholm er andelen af fattige børn således under 2 pct. Også i det midtjyske som Skanderborg og Favrskov kommune ligger andelen af fattige børn under 2 pct. Det skal holdes op imod et landsgennemsnit på 3,9 pct. af børn, der lever i familier under fattigdomsgrænsen.”

Kan blive meget dyrt for samfundet på længere sigt

En opvækst i fattigdom koster dyrt både for det enkelte barn, der lever i fattigdom, og for samfundet på længere sigt. Kontanthjælpsloftet kan på længere sigt blive meget dyrt for det danske samfund, fremgår det af analysen:

Bare ét år i fattigdom i barndommen har langvarige, målbare konsekvenser.

”En opvækst i fattigdom indebærer for mange børns vedkommende betydelige afsavn i forhold til bl.a. fritidsaktiviteter, vintertøj og muligheden for sociale aktiviteter som børnefødselsdag eller lejrskole. Dertil trækker tråde ind i voksenlivet i forhold til uddannelse, beskæftigelse og indkomst. Bare ét år i fattigdom i barndommen har langvarige, målbare konsekvenser.


Kontanthjælpsloftet, som ventes at forøge børnefattigdommen yderligere, risikerer derfor at blive et meget dyrt loft på længere sigt – nemlig, når konsekvenserne af loftet kommer til at ramme børnene senere i deres liv.”

Liberal Alliance stolt af kontanthjælpsloftet

Netavisen  Pio har bedt Liberal Alliances social- og børneordfører, Laura Lindahl, kommentere AE-analysen, men Lindahl "takker nej tak" til at medvirke.

Partiets finansordfører, Joachim B. Olsen, lagde dog ikke fingrene imellem, da han deltog i en ulighedsdebat i forsommeren under Folkemødet på Bornholm. Her sagde han, at han var "rigtig stolt af" kontanthjælpsloftet:

"Vi har lavet et kontanthjælpsloft. Jeg er rigtig stolt af det. Fordi det virker. Det får folk i beskæftigelse, og det er den bedste socialpolitik. Det er at lave en politik, hvor der er nogle incitamenter til, at folk kan se fornuften selv i at komme ind på arbejdsmarkedet. Det er rigtig fornuftigt," sagde han blandt andet.

Brian Nielsen og hans to døtre ramt af 225 timers-reglen

Kontanthjælpsmodtager Brian Nielsen og hans to døtre bor i Sønderborg. Familien er ramt af den såkaldte 225-timers-reglen.

Familien er en af de godt 125 familier, der kommer fast i Frelsens Hær i Sønderborg. Brian og døtrene har under 1.000 kroner til mad om måneden, når de faste udgifter er betalt.

”Hvis det ikke havde været for Frelsens Hær, ville jeg virkelig have været på spanden,” siger Brian Nielsen til Kristeligt Dagblad.

Brian Nielsen har sin faste gang i Frelsens Hærs lokaler i en tidligere kontorbygning i udkanten af Sønderborg. Brian Nielsen er uddannet kok og har desuden arbejdet som ufaglært på Danfoss, men i 2009 blev han afskediget ved en stor fyringsrunde. I dag deltager han i Frelsens Hærs fællesaftener med spisning, sang og kreative aktiviteter mindst tre dage om ugen. Han er også med, når der holdes gudstjeneste. Samtidig sikrer Frelsens Hærs familielejre, at han kan holde ferie med sine to døtre på 6 og 11 år.

Brian Nielsen er fraskilt og har været på kontanthjælp i fem år. På grund af sygdom har han ikke haft mulighed for at opfylde reglen om, at han som kontanthjælpsmodtager i løbet af et år skal have 225 timers ordinært arbejde. Derfor bliver han nu trukket godt 1.000 kroner om måneden i ydelse. Det betyder, at han ofte har under 1.000 kroner om måneden til mad og fornøjelser til sig selv og de to døtre, der bor hos ham hver anden weekend.

”Vi får hele tiden nye henvendelser, og som regel starter kontakten med, at en børnefamilie mangler mad i køleskabet. Nogle gange har de fået at vide af deres sagsbehandler, at de kunne spørge os. Andre kommer på eget initiativ,” siger leder af Frelsens Hær i Sønderborg, Astrid Christensen, til Kristeligt Dagblad.

Opdateret  kl. 16.25 med Joachim B. Olsen-citater.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet