Annonce

Kære Lars Løkke: Begrav nu det bureaukratiske misfoster

På trods af relanceringen er Lars Løkkes sundhedsudspil stadig et bureaukratisk misfoster. Det er mere sundhedspersonale, vi har brug for - ikke flere DJØF’ere
En onsdag i januar stod fem ministre på stribe for at lancere Lars Løkke Rasmussens udspil til en ny organisering af sundhedsvæsenet. Der gik tre dage, så var planen skudt sønder og sammen af eksperter, medier og menigmand.

Der gik tre dage, så var planen skudt sønder og sammen af eksperter, medier og menigmand

Finansieringen hang ikke sammen, regnestykkerne gav ikke mening og der var selv langt ind Venstres egne rækker modstand mod at erstatte de folkevalgte regionsråd med centralt udpegede bureaukrater.

Lars Løkke prøver igen – nu med smørepenge

Nu prøver Lars Løkke igen med sit sundhedsudspil. Der er justeret her og der, en række organisationer på sundhedsområdet har været hørt og regeringen har været i gavehumør. Der er næsten ikke det, der ikke kan lade sig gøre for at få organisationerne med på udspillet. ”Smørepenge”, som Lars Løkke – vistnok ved en fejl – kom til at kalde processen. Bestikkelse, kan man også kalde det.

Regeringen påstår, at nedlæggelsen af det direkte demokrati i regionerne vil spare en bunke penge

Men går man ned i substansen, er det svært at se de store forskelle på den nye plan og planen fra januar. Det er stadig helt uklart, hvor pengene til alle regeringens gaver skal komme fra, der er stadig ikke nogen holdbar plan for at skaffe alle de nye medarbejdere, som regeringen lover. Og det er stadig planen at erstatte de folkevalgte regionsrådspolitikere med bureaukrater og indirekte udpegede.

Regeringen påstår, at nedlæggelsen af det direkte demokrati i regionerne vil spare en bunke penge. Men det er forkert. For det første skal de udpegede medlemmer af det centrale og regionale sundhedsfællesskaber givetvis stadig havde noget for ulejligheden, så besparelsen er i bedste fald minimal. Det kan også være, at udgiften bliver større: Hvis man udregner deres timeløn er regionspolitikere faktisk ret billige i drift. Regionspolitikere gør det, fordi de er motiverede af at gøre en forskel.

DJØF-laget vil vokse

For det andet – og det er en vigtig, men overset pointe – vil nedlæggelsen af de direkte demokratisk valgte regionsråd betyde, at det administrative DJØF-lag vil vokse.

For man skal ikke tage fejl af, at direkte valgte politikere – på tværs af partier - er gode til at træffe beslutninger. Også de svære beslutninger, hvor teknisk rigtige løsninger skal vejes op mod menneskelige hensyn. Det kan de, fordi de har et mandat i kraft af at være direkte valgt til opgaven af de borgere, de repræsenterer.

Hvis vi er uenige med de beslutninger, vores politikere træffer, kan vi ringe eller skrive til dem for at få tingene ændret. Og hvis vi for alvor er uenige, kan vi afsætte dem ved næste valg. Men det er nu sjældent nødvendigt, for demokratisk valgte politikere formår jo netop at balancere det teknisk rigtige med det menneskeligt nødvendige. Insistere på, at der skal være en ambulance i Lemvig. Eller en akutmodtagelse på Amager.

Det kan embedsmænd ikke. Ikke fordi de er dovne eller dumme, men fordi de ikke har noget mandat fra borgerne at træffe de svære beslutninger ud fra. Embedsmænd kan kun træffe en beslutning, der er ukontroversiel, fordi den er teknisk rigtig. Ser rigtig ud i et regneark.

Der kommer uundgåeligt mere bureaukrati, hvis man fjerner eller reducerer i det direkte demokrati

Hvis der er andre forhold på spil – og det er der som regel på sundhedsområdet, skulle jeg hilse og sige – kan embedsmænd kun beskrive, dokumentere og lave processer. Sende aben videre, til der er nogen, der er i stand til at træffe en beslutning. Så der kommer uundgåeligt mere bureaukrati, hvis man fjerner eller reducerer i det direkte demokrati.

Vi har været der før med Lars Løkkes strukturreform

Hvis man er i tvivl, kan man bare se på udviklingen efter den strukturreform, Lars Løkke stod i spidsen for i 00’erne. Antallet af akademikere i kommunerne er siden strukturreformen trådte i kraft, vokset med svimlende 57 procent. Der er mere end halvanden gang så mange akademikere i kommunerne end der var i 2007. En vækst, der i høj grad er båret af DJØF’erne, der virkelig har fundet vej til kommunerne.

Antallet af akademikere i kommunerne er siden strukturreformen trådte i kraft, vokset med svimlende 57 procent

Der er til gengæld blevet færre dagplejere, pædagogmedhjælpere og pædagoger – dem, der giver vores børn en god og tryg barndom. Selv om der bliver født flere og flere børn, er der siden strukturreformen blevet en fjerdedel (24 procent) færre fuldtidsstillinger. Omregnet til mennesker er der 17.000 færre fuldtidsmedarbejdere på det pædagogiske område.

Der er også blevet en femtedel (18 procent) færre folkeskolelærere, svarende til 12.000 færre fuldtidsmedarbejdere, selv om der er flere børn at undervise. Og – og nu bliver det helt grotesk! – 3.700 færre fuldtidsstillinger på det kommunale social- og sundhedsområde, selv om kommunerne har overtaget utroligt mange sundhedsopgaver og der bliver flere og flere ældre.

Resultatet af strukturreformen er, at akademikerne har fortrængt de medarbejdere, der har den direkte bruger- og borgerkontakt

Resultatet af strukturreformen er med andre ord, at akademikerne har fortrængt de medarbejdergrupper, der har den direkte bruger- og borgerkontakt. Ikke fordi nogen egentlig ønskede det sådan, men fordi det er en naturlig følge af at fjerne eller reducere det direkte demokratiske niveau. Diskussionen blandt de direkte demokratisk valgte bliver erstattet af tekniske overvejelser og uendelige sagsfremstillinger.

Lars Løkkes sundhedsreform vil betyde flere DJØF’ere og færre sundhedsfaglige medarbejdere

Det samme vil ske, hvis Lars Løkke får lov til at indføre sin sundhedsreform. Afgørelserne vil komme længere væk fra borgerne, de tekniske argumenter vil overtrumfe de lokale og menneskelige hensyn og der vil blive ansat en masse DJØF’ere, som vil fortrænge det sundhedsfaglige personale.

Formanden Venstre lægger med sit forslag op til at indføre en planøkonomisk fiasko

Det undrer mig, at det er det, Lars Løkke vil. Formanden Venstre, Danmarks Liberale Parti lægger med sit forslag op til at indføre det, man på forhånd kan se, vil blive en planøkonomisk fiasko. Ligesom det undrer mig, at Kristian Thulesen Dahl og Dansk Folkeparti er tilhængere af en reform, der i dén grad vil centralisere og akademisere vores sundhedsvæsen.

Så kære Lars Løkke: Vil du ikke nok komme til fornuft og afskaffe det bureaukratiske misfoster, du har på tegnebrættet?

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.
Henrik Andersen er cand.scient.pol. Han har i en årrække arbejdet i krydsfeltet mellem politik, analyser og rådgivning og har siden 2016 været tilknyttet Netavisen Pio som klummeskribent og anmelder. Han er desuden kredsformand for Socialdemokratiet i Gladsaxe.

Flere artikler om emnet