☰
☰
Annonce
Hvis vi vil bevare danske slagteriarbejdspladser, er der kun én måde at gøre det på
For første gang nogensinde sender landbruget flere af sine grise til slagtning i udlandet end til danske arbejdspladser. Det problem kan og skal vi gøre noget ved, skriver europaparlamentariker Niels Fulgsang (S)
På under et år har vi mistet omkring 2.000 slagteriarbejdspladser i Danmark.
Sidste år måtte slagteriet i Sæby dreje nøglen om, hvor 800 mistede deres arbejde. Og i sidste uge meldte Danish Crown ud, at de nu også lukker deres slagteri i Ringsted, hvilket betyder, at yderligere 1200 også kommer til at stå uden arbejde. Det kan virkelig undre, at landbruget har så travlt med at snakke om arbejdspladser, alt imens deres betroede følgeerhverv gradvist afvikles.
Det kan synes svært at forstå, at det land i verden med det mest intensive animalske landbrug ikke kan bevare arbejdspladser i slagteriet.
Og det er da heller ikke, fordi der mangler grise i Danmark. Produktionen er stort set uændret de seneste mange år. Danmark producerer cirka 30 millioner grise om året.
Det store problem er bare, at stadig flere af dem bliver eksporteret ud af landet på lange grisetransporter. I 2023 blev flere grise eksporteret ud af landet, end der blev slagtet i Danmark. Det er første gang, vi har set det. Og hvis man kigger på den historiske udvikling, er der ikke noget, der tyder på, at det kommer til at ændre sig, hvis ikke der gribes ind politisk.
For os, der har beskæftiget os med det her område, kommer det ikke som noget stort chok, at arbejdspladserne forsvinder. Vi har jo kunnet se, hvordan færre og færre grise slagtes i Danmark for i stedet at blive kørt ud på lange dyretransporter for at blive fedet op og slagtet i udlandet. Det har Fødevareforbundet NNF råbt op omkring længe. Det samme har vi socialdemokrater i Europa-Parlamentet. Det startede med Dan Jørgensen, som satte fokus på denne problemstilling, og de seneste år har jeg også selv kæmpet en hård kamp. Hvis jeg bliver genvalgt til Europa-Parlamentet d. 9. juni, er det også en dagsorden, jeg vil blive ved med at forfølge.
For det her er vigtigt. Det handler om at behandle dyr ordentligt, og det handler om danske arbejdspladser.
Transporttiden vigtigst
Der er blevet sagt og gjort meget i denne debat. Mange har spurgt om, hvorfor der ikke er sket noget tidligere. Og jeg forstår til fulde frustrationen. Den har jeg også selv haft.
Men sagen er den, at det faktisk i denne periode er lykkedes at få et konkret lovforslag på bordet vedrørende de her dyretransporter, som skal forhandles efter valget. Jeg bilder mig derfor ind, at det hårde arbejde, jeg og mine forgængere har lagt i den her sag, ikke har været forgæves. Hvis de rigtige politikere bliver valgt til Europa-Parlamentet d. 9. juni, er der faktisk en helt reel mulighed for at få ændret reglerne.
I de kommende forhandlinger er min vigtigste prioritet at få begrænset transporttiden for dyretransporter. Jeg kæmper for helt at forbyde lange dyretransporter, hvilket betyder, at der skal sættes en grænse på maksimum otte timer. Det vil medføre, at det ikke længere kan betale sig at transportere grise langt ned gennem Europa, som jeg selv har set, hvordan foregår. Sidste år satte jeg mig nemlig for at følge en dyretransport hele vejen fra Padborg i Danmark til Verona i Italien. 22,5 timer varede turen. Undervejs fik grisene ikke noget mad. Deres vandtank blev ikke fyldt op, og på intet tidspunkt blev grisene tilset. I flere timer kunne jeg høre grisene skrige inde fra lastbilen, fordi de tydeligvis havde det for varmt.
Det var ikke til at holde ud.
At endnu et dansk slagteri har måttet dreje nøglen om, må en gang for alle udstille, hvordan måden, vi gør tingene på i dag, simpelthen ikke er holdbar. Vi skal have en bæredygtig fødevareproduktion. Værne om gode danske arbejdspladser. Og så skal vi producere i overensstemmelse og klima, miljø- og dyrevelfærdshensyn. Det er desværre ikke tilfældet i dag. Derfor kæmper jeg for, at lange dyretransporter forbydes.
Det vil være et godt skridt på vejen.
Kommentarer
Jeg kæmper for helt at forbyde lange dyretransporter, hvilket betyder, at der skal sættes en grænse på maksimum otte timer.
Og det skulle så løse problemet?
Det store problem er bare, at stadig flere af dem bliver eksporteret ud af landet på lange grisetransporter.
Det kan synes svært at forstå, at det land i verden med det mest intensive animalske landbrug ikke kan bevare arbejdspladser i slagteriet.
Måske vi skulle starte med dansk landbrugs største problem ifølge politikere og klimaforskere?
Skal vi i det hele taget have et intensivt animalsk landbrug i Danmark?
Eller skal vi blot være selvforsynende med det allermest nødvendige?
Hvis det bliver det sidste, kan vi blot se til Norge.
Her produceres og forarbejdes og omsættes alt efter gode kommunistiske principper.
En gang om året aftales produktion, aflønning og priser og dyrevelfærd!
8 timer i lastbil før aflivning!?!
Fra overalt i Danmark ville man kunne nå et slagteri helt i Hamborg!
Grænsehandlen ville kunne sælge ferskvarer af svinekød direkte til danskerne sammen med øl, spiritus, slik og chokolade!
Det eneste der kan holde slagtninger af grise i Danmark er lave lønninger og effektive slagtegange og miljøløsninger som kommunerne kan se sig selv i i det nye rentvandsdanmark.
Statstilskud til slagterilønninger ville være en mulighed hvis Danmark ikke var med i EU!
Om EU af hensyn til co2 svineriet ved svinetransporter helt forbyder dyretransporter, ja, det er tvivlsomt!
Overalt i Europa elsker de billigt svinekød, opdrættet i Danmark, transporteret til Europa, slagtet på de billigste slagterier og opkøbt af de mest konkurrencedygtige supermarkedskæder!
Velaflønnede danskere med hang til grisekød på bordet, ja, det er de store vindere i EUs effektive maskineri!
Danskere elsker det, transportselskaber elsker det, polakkerne elsker det, og alverdens forbrugere elsker det!
Billigt grise kød - Made in Denmark!
En kæmpe succes!
Blot ikke for grisene!
Otte timer i lastbil!
Dyr(e)plageri!
Men fedt for de danske forbrugere!
Jo tættere på grænsen desto billigere - med mindre man har en elbil og bor på Sjælland!
Otte timer!
To timers transport burde være grænsen!
Og slagterierne ville blomstre overalt i et uafhængigt Danmark i vækst overalt i Danmark!
Og gris på gaflen - vand i karaflen - tænk det gode gamle Danmark!
Svineslagterier i Skive, Struer og Holstebro.
Nu to mausoleer og et kulturhus!
Spørgsmålet er?
Findes der nogen vej tilbage!
Max to timer i lastbil!
Alt andet er noget svineri!
Siden Tjæreborg præsten og Spies startede grisefesterne på Mallorca i 1960erne har danskerne aldrig kigget sig tilbage!
Desværre!
Løbet er kørt!
8 timer!
Vor herre bevares!
Så blev det aften, og det blev morgen, femte dag.
Gud sagde: »Jorden skal frembringe alle slags levende væsener, kvæg, krybdyr og alle slags vilde dyr!« Og det skete; Gud skabte alle slags vilde dyr, al slags kvæg og alle slags krybdyr. Gud så, at det var godt.
Gud sagde: »Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os! De skal herske over havets fisk, himlens fugle, kvæget, alle de vilde dyr og alle krybdyr, der kryber på jorden.
Og den nye herre i EU tilføjer:
“For det her er vigtigt. Det handler om at behandle dyr ordentligt, og det handler om danske arbejdspladser.”
“Jeg kæmper for helt at forbyde lange dyretransporter, hvilket betyder, at der skal sættes en grænse på maksimum otte timer.”
Goddag mand økseskaft, otte timer!
Den skal du længere ud på landet med!
Så må regeringen komme i arbejdstøjet og lovgive om max 8 timers transporttid, ligesom der må lovgives om bedre dyrevelfærd og forbud mod fiksering, det er til dyrenes bedste og det kan EU vel ikke have noget imod.
Bønderne er godt i gang med at miste folkelig opbakning.
Den enkleste måde at beholde slagtning og forarbejdning i Danmark på, er at aftale med slagterierne, hvor mange grise de ønsker at slagte og forarbejde i Danmark, med dansk arbejdskraft og når slagterierne har selvangivet dette tal, så forbyder man søer ud over det antal, som er nødvendigt for at producere den aftalte mængde grise.
I stedet for forbud kan man også bruge en høj skat, til at opnå det samme som ved et forbud.