Nye tal: Stigende beskæftigelse i ghetto-områder

Status-redegørelse viser at også uddannelsesgraden i udsatte områder er stigende
En bredt politisk flertal blev i 2018 enige om en massiv indsats mod parallelsamfund i Danmarks udsatte boligområder frem mod 2030.

Stat, kommuner og boligorganisationer har siden vedtagelsen af lovgivningen haft travlt med at implementere de nye regler.

’Redegørelse om parallelsamfund’ gør nu status over hvordan det går med parallelsamfunds-initiativerne. Og den viser at det går den rigtige vej, når man ser på beskæftigelsen og uddannelsesgraden i de udsatte boligområder.

Det skriver Boligministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet i en pressemeddelelse.

Her er der udfordringer

Redegørelsen viser samtidig, at der fortsat er store udfordringer i boligområderne. Trods stigningen er beskæftigelsesgraden fortsat for lav, særligt blandt kvinder med ikke-vestlig oprindelse. Der er skoler med en høj koncentration af ikke-vestlige elever. Og der en alt for stor andel af børn med dansk og ikke-vestlig oprindelse, som vokser op med forældre med en kriminel baggrund.

Derfor er det vigtigt, at der skabes en mere blandet beboersammensætning i områderne:

Det endelige mål er, at Danmark i 2030 slet ikke skal have parallelsamfund

”Vi befinder os i begyndelsen af en langsigtet indsats. Det endelige mål er, at Danmark i 2030 slet ikke skal have parallelsamfund. Vi skal i stedet have masser af levende og blandede boligområder, hvor børn og voksne mødes på tværs af etniske og sociale skel. I bussen, i skolen og i det lokale foreningsliv”, siger boligminister Kaare Dybvad Bek.

Udlændinge- og Integrationsminister Mattias Tesfaye understreger, at der er lang vej igen:

”Det går den rigtige vej. Men jeg er slet, slet ikke tilfreds. Der er fortsat alt for mange børn, der ikke ser mor og far gå på arbejde. Alt for mange unge mænd, der er dømt for kriminalitet. Og alt for mange unge kvinder, der ikke selv kan vælge kæreste og holdes fanget i et usynligt fængsel af social kontrol”, siger udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye.

Men jeg er slet, slet ikke tilfreds. Der er fortsat alt for mange børn, der ikke ser mor og far gå på arbejde

Læs redegørelsen her.

Konklusioner fra redegørelsen

Her er redegørelsens hovedkonklusioner.

  • Beboersammensætning: Når man ser på beboersammensætningen i de udsatte almene boligområder, har udviklingen siden vedtagelsen af parallelsamfundsaftalen i 2018 været positiv. Flere er kommet i arbejde, flere opnår en højere uddannelse end grundskole, og den gennemsnitlige indkomst er steget. Kun for antallet af dømte er der status quo. På trods af den positive udvikling er der dog stadig mange områder, som opfylder kriteriet for beboere med lav arbejdsmarkedstilknytning, og som alene har en grundskoleuddannelse.
  • Tilknytning til arbejdsmarkedet: I de fleste boligområder er andelen beboere uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse og andelen af beboere med grundskole som højst fuldførte uddannelse faldet. Den gennemsnitlige andel af beboere i alderen 18- 64 år uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse er 41,1 pct. for de 40 udsatte boligområder (gennemsnit over de seneste 2 år). I boligområderne, som monitoreres årligt af Trafik- Bygge og Boligstyrelsen, er der generelt forskel på, i hvor høj grad mænd og kvinder opfylder de forskellige ghettokriterier.
  • Indkomst: Den relative bruttoindkomst for beboere i alderen 15-64 år er steget for de fleste boligområder. I nogle områder, hvor indkomsten ikke er steget relativt, kan man alligevel se en positiv udvikling i beskæftigelsen. I disse områder kan den regionale indkomstudvikling være steget hurtigere end indkomsterne i området. Der er næsten ingen forskel i andelen af mænd og kvinder som opfylder indkomstkriteriet i de store almene boligområder. Etniske danskere har en højere indkomst end vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere.
  • Kriminalitet: Udviklingen i andelen af dømte er faldet i 21 ud af 45 boligområder, på trods af en stigende andel af dømte på landsplan. I 16 ud af 40 boligområder ligger andelen af dømte dog mere end tre gange over landsgennemsnittet (pr. 1. december 2019).

Parallelsamfundspakken

 

Parallelsamfundspakken skal medvirke til:

• At ændre beboersammensætningen i de hårdest belastede almene boligområder ved fysisk at forandre området og boligsammensætningen.

• At ændre beboersammensætningen gennem strammere regler for hvem der kan bo i udsatte boligområder.

• At øge trygheden gennem en styrket politiindsats og højere straffe for kriminalitet begået i områderne.

• At fremme integrationen og modvirke parallelle samfund med egne normer og værdisæt f.eks. gennem initiativer målrettet børn og unge.


 

Jan Kjærgaard er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Nu er det jo ikke beskæftigse som er det store problem i ghettoen, men deres mentalitet og samfundssind!
Hvilket kom til udtryk efter at politiet havde uskadeliggjort en udemokratisk voldsmand som forsøgte at gennemføre et politisk motiveret overfald, måske ovenikøbet et politisk motiveret drab!

Hvad gjorde ghettoen? Angreb politiet og truede pressen når de forsøgte at rapportere fra området!

Thomas er en Trold.