De hører ikke til her i landet med de udsagn

Suk. Igen-igen. Jeg er på ingen måde islam-kyndig, men ved dog trods alt, at jihad er et meget bredt begreb, som blandt andet dækker at lære afsnit af koranen udenad. I det andet yderpunkt kan det også betyde væbnet kamp for islam. Men igen kan det også referere til bøn.
Hvis Mette-mor nu ligestiller enhver form for jihad med terrorisme, og vi skal sidestille alle religioner, så siger hun vel også indirekte, at danske konfirmander er terrorister, hvis de lærer trosbekendelsen, ikke?
Så kære statsminister - bliv nu bare en SMULE klogere, før du kaster dig ud i vælger-tække af dine mest sortsindede partisoldater. Jihad kan være helt fint - det handler helt om, hvilken slags jihad, der er tale om.
Vi er vel enige om, at visse dele af Palæstina er uretmæssigt besat, så hvis det kan løses med bøn eller ord, så velkommen til jihad, tænker jeg.

hvem har dog lukket det lort ind i landet?
.

Jeg er udmærket bekendt med, at muslimer ønsker at bekæmpe Israel.

Det kan man blot ikke gøre i Danmark.

Skal man bekæmpe Israel, skal men rejse til fx Gaza. Problemet er så blot, at der er kontanthjælpen ikke så høj.

Kamp mod Israel, eller et hvilket som helst andet land, har ikke plads her i landet.

De der på den måde, de facto, kæmper imod Danmark, bør omgående sendes dertil hvor de føler de hører til.

Er det danske værdier at støtte drab på børn? Hvis det er tilfældet, fru statsminister, har jeg heller ikke taget sådanne "danske værdier" til mig, på trods af, at jeg har været dansker siden jeg blev født for snart 70 år siden.

"Hamas’ forfærdelige angreb på Israel og den katastrofale humanitære situation i Gaza [...] trækker spor og skaber splittelse", skriver du, og det er jo rigtigt nok. Men hvorfor omtaler den katastrofale humanitære situation som noget, der bare er sket, uden at præcisere, at denne situation er skabt af IDF og den israelske regering?

Den nuværende katastrofale humanitære situation i Gaza er jo ikke skabt af Hamas, men derimod af IDF. Hvorfor nævner du ikke forbryderen ved navn, når det er palæstinensiske børn, det går ud over? Er det mere forfærdeligt at dræbe israelske børn end det er at dræbe jødiske børn? Er det virkelig en dansk værdi?

Er al bekymringen om danske jøders velfærd i virkeligheden blot et forsøg på at distrahere danskerne fra den forbrydelse mod menneskeheden, som den israelske regering begår i disse dage? Hvis ikke, hvorfor er denne bekymring så ikke ledsaget af en klar fordømmelse af staten Israels handlinger?

Glem nu ikke, hvem der smed benzin på bålet.
Husk også, at kæltringene fra HAMAS gemmer sig bag uskyldige kvinder og børn.

Niels Duus Nielsen skriver,at den nuværende katastrofale situation I Gaza Ikke er skabt af Hamas, men af IDF (den israelske hær).Israel overlod Gaza til det Palæstinensiske Selvstyre I 2005.. Hamas kuppede også med vold afstemningen om det fremtidige styre. Siden 2006 har Hamas I enhver henseende styret Gaza. Nok har terrororganisationen Hamas jævnligt lige sides angrebet Israelsk territorium med raketter og Israel har svaret igen, som det er deres ret. Men den 7. Oktober foretog Hamas et bestialsk, skændigt og kujonagtigt angreb på civile på en dansefestival og på en kibbutz og henrettede 1500 mennesker- born, invalide, gamle, kvinder, mænd. Ydermere tog Hamas 240 gidsler og tvang dem til Gaza. SÅ reagerede Israel med fuld styrke - for at forsvare sin suverænitet og integritet - for at få gidslerne reddet - og for at få udryddet Hamas som militant terror organization. Konklusion: Hamas ligger som de har redt og palæstinenserne og skoler, hospitaler, bygninger ja selv moskeer i Gaza striben bliver af Hamas kynisk brugt som menneskeskjold og som militsstøttepunkter, herunder som adgange til Hamas’s tunneller. Med de synspunkter Niels Duus Nielsen jævnligt fremfører kan jeg kun konkludere, at han er enøjet tilhænger af islamistisk terror og I øvrigt uden for pædagogisk rækkevidde. Han er faktaresistent og hader states Israel. Det er Niels Duus Nielsen I sin gode ret til. Det bidrager imidlertid Ikke til nogen Mellemøstløsning. Og Jo, jeg føler virkelig med palæstinenserne, støtter enhver yderliger humanitær hjælp og humanitære pauser. Palæstinensernes største problem er imidlertid deres ledere og de har ikke haft mulighed for at vælge sig nogle nye og bedre siden 2005 for Hamas går ikke ind for demokratiske valg. Palæstinenserne har yderligere et problem: deres støtter I Vesten, f.eks. Niels Duus Nielsen.

Når jeg alle disse meningsskriverier kan jeg ikke lad være med at tænke på, hvad reaktionen ville være hvis der kom nogle og dræbte et par tusinde mennesker her i landet og tog en flok gidsler med sig. Skulle vi så bare sige at det må i sandelig ikke.

Henrik Dahl i JP i dag

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
10/11/2023 KL. 16:00
Hvem er de indre fjender af Europa?
Den 7. oktober 2023 har vist, at selv på det europæiske kontinent har europæiske værdier stærke fjender.

DEL ARTIKLEN

GEM PÅ LÆSELISTE

HENRIK DAHL
Sociolog, MF (LA)
Overalt i Vesteuropa findes en indre fjende af kontinentets grundlæggende principper: Humanisme. Tolerance. Religionsfrihed. Personlig frihed.

Den indre fjende bevæger sig nærmest uantastet omkring. Selvom der i de fleste lande findes regler, der forbyder billigelse af og støtte til terroristiske organisationer. Ligesom der findes regler, der forbyder opfordring til vold og forfølgelse af minoriteter.

Den indre fjende har ikke nogen problemer med Hamas’ terrorangreb imod Israel den 7. oktober 2023. Enten er den tavs. Eller også siger den, at angrebet var berettiget. Velfortjent. Et øje for et øje og en tand for en tand.

Europas indre fjende består først og fremmest af mennesker, der har familiemæssige rødder i Mellemøsten. Men som i stedet for at tilpasse sig og falde til har taget Mellemøsten med til Europa i hjerterne og hovederne.

Ud over at Mellemøsten uvægerligt er islamisk – hvad der engang var af religiøse mindretal, er i de fleste islamiske lande blevet udrenset for længst – så er den indre fjende præget af stammetænkning.

Det vil sige, at der hverken er noget individ under stammen eller nogen stat over den. Som individ skylder man stammen alt, og man er ikke noget uden stammen. I forhold til staten, så handler en stamme kynisk: Udnytter den, hvor det kan lade sig gøre. Og ignorerer den i alle andre tilfælde.

Fordi stammerne ikke anerkender staten, anerkender de heller ikke statens monopol på ustraffet, lovlig vold. I stedet har man anbragt blodhævnen.

Den mellemøstlige tænkning er præget af konspirationer, såsom at hvis vi overhovedet kan regne med, at der fandt en massakre sted den 7. oktober, så ved vi ikke, hvem der begik den.

I det hele taget er den mellemøstlige tænkning på forkant, når det kommer til at skabe alternative virkeligheder. I Mellemøsten har folk deres egen historie og deres egen virkelighed. Som vi også kender det fra Rusland og Kina. Helt upåvirket af, hvad der kan dokumenteres hinsides rimelig tvivl – og hvad der på grund af rimelige beviser må tages af bordet som forkerte antagelser. Og naturligvis helt upåvirket af, hvad vestlige journalister og medier med deres skrappe standarder til dokumentation og bevismateriale har skabt af virkelighedsbilleder.

Den indre fjende er kommet til Europa på grund af en række totale misforståelser, når det gælder indvandring. Først troede de naive tilhængere af massemigration, at folk ville falde til, som tiden gik. De det ikke skete efter to eller tre generationer, begyndte det at hedde sig, at flere indvandrere skulle sikres en uddannelse og et job. For havde man først det, ville man falde til.

I dag ser vi massevis af indvandrere fra Mellemøsten, der både har en lang uddannelse og et job. Men som rent mentalt aldrig har forladt Mellemøsten, skønt de bor her i Europa på tredje generation. Og i stedet bruger deres uddannelse til legitimere alle deres kulturs dårligdomme med fine og vestlige akademiske begreber.

Den indre fjende har først og fremmest vokset sig stærk, fordi et flertal af politikere gennem årtier lod det ske. For omkring 20 år siden skiftede flertallet så. Det, de fleste mennesker ville have, var en stram udlændingepolitik. Tilbage blev en venstrefløj, der stædigt holdt fast i de dårlige tanker, flertallet efterhånden havde opgivet.

I Folketinget står venstrefløjen ikke stærkt. Men det har venstrefløjen kompenseret for på flere måder. For det første er det lykkedes venstrefløjen at infiltrere de fleste medier i Danmark. Som derfor skriver den ene forvrængede, historie- eller kontekstløse reportage efter den anden om, hvad der sker i Mellemøsten. De er ikke lige dårlige alle sammen. Men dette ”faktatjek” (fuld af fejl) er i den graverende ende. Selvom en af kilderne – Menachem Klein – direkte siger, at ”From the river to the sea” er en opfordring til at udslette Israel, konkluderer artiklen det stik modsatte.

For det andet er det lykkedes venstrefløjen – med hjælp fra velvillige politikere, der gennem årene har bevilget millioner til galskaben – at infiltrere et utal af ngo’er. Hvorfor disse ngo’er – uden at blive antastet af deres forbundsfæller i medierne – ukritisk gør sig selv til talerør for Hamas og Hamas’ narrativer om krigen mod Israel.

”Våbenhvile” er et krav, der ensidigt gavner Hamas og på længere sigt vil forringe Israels sikkerhed betydeligt. Alligevel er det et krav, alt for mange af de ngo’er, der skulle forestille at være neutrale, gentager som papegøjer i det uendelige.

”Krigsforbrydelser” er en beskyldning, Hamas gentager til det ulidelige. Selvom det ikke pr. se er en krigsforbrydelse at ramme et sted, hvor der opholder sig civile, og det i øvrigt er et spørgsmål, kun en domstol kan tage stilling til.

I udlandet har der været pinlige sager, hvor indre fjender har infiltreret for eksempel politiet. Det mest graverende tilfælde er formentlig en ”rådgiver” hos Metropolitan Police – det vil sige Storlondons politi – der åbenlyst var Hamas-sympatisør og deltog i pro-Hamas-demonstrationer.

Jeg tror ikke, dansk politi er infiltreret af islamister. Derfor glæder jeg mig til at blive klogere på, hvorfor de mange billigelser af Hamas og af terror, der efter straffelovens paragraf 136, stk. 2, er ulovlige, og som er fastholdt på video, ikke er blevet taget op.

Når det gælder om at forstå, hvorfor den indre fjende har vokset sig så stærk i Vesteuropa (og USA), kommer vi ikke uden om venstreekstremismen rundtomkring i akademia. Danske akademikere har i årtier bidraget til at forhindre erkendelse af, at indvandring fra Stormellemøsten betyder kriminalitet, modborgerskab, ødelæggelse af institutioner som skoler og gymnasier, socialt bedrageri, religiøs ekstremisme og tilslutning til propalæstinensisk og anden terror.

Det har de først og fremmest gjort ved at hævde, at det hele kunne forklares gennem ”sociokulturelle indikatorer”, hvad alle fornuftige mennesker efterhånden ved er løgn. Og sidenhen, da løgnene om de sociokulturelle indikatorer var gået op for de fleste, ved at beskylde danskerne for ”racisme”. På den måde har danske akademikere i årtier bidraget aktivt til det, man kalder ”gaslighting”. Det vil sige retoriske manøvrer, der sættes i værk for at bilde folk ind, at det, de oplever, ikke er virkeligt.

Danske akademikere har – sammen med deres forbundsfæller i både den engelsktalende og fransktalende verden – optrådt som aktivister, der ønskede at fremme indvandring fra Stormellemøsten. De har optrådt som aktivister, der ønskede at skjule de negative konsekvenser for blandt andet borgernes (og statens) sikkerhed. De har optrådt som aktivister, der ønskede at skjule sandheden om et fænomen som social kontrol. De har optrådt som aktivister, der ønskede, at Danmark skulle boykotte Israel. Og så har de i stor stil optrådt som aktivister, der ønskede at skabe forvirring og usikkerhed om, hvad islamisme er, og hvad islamismen har af konsekvenser.

Alt dette har kunnet lade sig gøre, fordi danske akademikere alt for ofte har været optaget af at afmontere egentlig videnskabelighed til fordel for en pseudovidenskab, der blandt andet er kendetegnet ved, at konklusionerne altid skrives først.

Pseudovidenskaben har ført til en opgivelse af begrebet ”sandhed” som forpligtende norm blandt forskere og dermed til skabelsen af de postfaktuelle informationsrum, der er opbygget af autoritære og totalitære regimer rundt omkring i verden.

Det måske mest graverende, danske akademikere – sammen med deres internationale forbundsfæller – har på samvittigheden, er skabelsen af en række pseudovidenskabelige teorier, der siden er blevet ”weaponized” (som det hedder på engelsk) i blandt andet FN. Altså ”våbengjort” som kampredskaber i FN og en række ngo’er. Et af de værste eksempler på våbengørelse/”weaponization” af vestlige begreber, er våbengørelsen af rettighedsbegrebet.

I dag taler selv de værste tyranner om rettigheder. Og FN’s menneskerettighedsråd er domineret af lande uden menneskerettigheder. Tricket består i at bruge de samme ord om fx rettigheder, som man bruger i Vesten. Men samtidig give de enslydende ord en fuldstændig anden betydning. Hvor rettigheder for eksempel er noget, man i liberale demokratier tildeler individer, så er de i autoritære stater typisk noget, man tildeler staten (hvilket i enhver islamistisk stat så også indebærer, at man tildeler islam rettigheder). Disse ”rettigheder” som staten og religionen har fået tildelt, må individerne så bøje sig for. Rettigheder er ikke i sig selv et pseudovidenskabeligt begreb. Selvom det bliver pseudovidenskabeligt, når det bliver kapret af autoritære stater.

Til gengæld er ”afkolonisering” er fuldkommen pseudovidenskabeligt begreb. Opfundet af den indre fjendes akademiske medløbere for at skade den vestlige verden.

Kolonier har i hele den kendte historie og alle de steder i verden, hvorfra man har historiske vidnesbyrd, været en realitet. Det samme har i øvrigt slaveri/trældom. Men ”dekolonisering” er en historieforfalskning, der hævder, at kolonisering og slaveri er noget, vestlige lande gør imod ikke-vestlige lande.

Selvfølgelig passer det ikke. At udnytte det afrikanske kontinent til slaveri var noget, man gjorde i den islamiske verden længe inden europæerne begyndte på det. Og noget, man blev ved med længe efter, europæerne stoppede. Desuden kunne hverken islamisk eller europæisk slaveri lade sig gøre uden lokale, afrikanske håndlangere, der profiterede voldsomt på det.

Det, venstreekstremistiske akademikere har til fælles med den indre fjende i Europa, er, at de hader den vestlige verden. Derfor er de slået ind på et samarbejde.

Desværre er det lykkedes at våbengøre de vanvittige teorier om dekolonisering i forhold til landene i det såkaldte globale syd. Derfor kan landene i det globale syd forholdsvis ustraffet insinuere, at Europa er lig med kolonisering. Selvom lande som f.eks. Irland og de baltiske lande selv var kolonier under henholdsvis UK og USSR.

De venstreorienterede akademikere løfter selvfølgelig ikke en finger for at rette sådanne misforståelser. Ligesom de ikke løfter en finger for at rette den misforståelse, at dansk kolonialisme blev iværksat af den enevældige konge, der også undertrykte sin egen, lokale befolkning.

Den første ting, der må gøres, er at håndhæve de love og regler, der allerede eksisterer. Det nytter ikke noget, at myndighederne undlader at håndhæve de regler, der forbyder at billige terror og at støtte terrororganisationer.

Institutioner som skoler, gymnasier og universiteter, bliver også nødt til at se deres ordensbestemmelser igennem. Grupper af studerende må selvfølgelig ikke chikanere og intimidere andre. Selvom ytringsfriheden må sættes højt, så har man overskredet grænserne, hvis man chikanerer og intimiderer sine medstuderende. Det burde være klart for selv det yngste medlem af en universitetsadministration. Men det kniber – selv blandt seniorerne.

Hvad angår tildelinger af opholdstilladelser med videre, må vi også være skrappere. Hvis man med rimelighed kan antages at være en sikkerhedsrisiko for minoriteter i Danmark, bør man ikke tildeles opholdstilladelse, når man søger. Og hvis man har en sådan tilladelse, men bidrager til at øge usikkerheden for minoriteter i Danmark, bør tilladelsen inddrages.

Hvad angår de ngo’er, der har allieret sig med den indre fjende, så udgør de en kærkommen lejlighed til at defunde hele NGO-systemet. N’et i ngo står faktisk for ”non” som i ”non-governmental organization”. Derfor bør udgangspunktet være, at ngo’er ikke skal have penge af den danske stat.

Hvad angår venstreekstremismen på universiteterne, har det også længe været min opfattelse, at humaniora og samfundsvidenskab i Danmark i første omgang skal defundes.

Det er nødvendigt, at der gøres visse undtagelser, når man defunder. For eksempel bør sprogfagene og jura have lov til at fortsætte. Men resten bør i første omgang defundes. Og så genopbygges efter sunde – og det vil sige klassisk videnskabelige – principper: Klar adskillelse mellem videnskab og politik. Klar forpligtelse på sandheden som norm. Klare anti-relativistiske forpligtelser til, at modbeviste antagelser tages af bordet.

Der venter Europa en krank skæbne, hvis der ikke sættes hårdt ind over for de indre fjender og deres medløbere. Derfor er det på høje tid, vi kommer i gang.

ARTIKLENS EMNER

ISLAM
TERRORISME
SE DE EMNER, DU FØLGER
Mere som dette