Annonce

“Palæstina er besat! Det skal løses med jihad”

Sådan lød kampråbene fra en Hizb Ut Tahrir-demonstration i Københavns gader 3. november - nu vil statsministeren have undersøgt om det er lovligt
Foto: Montecruz Foto/Wikimedia Commons
Arkiv-foto: Pro-palæstinensisk demonstration i Berlin - demonstrationen har intet med den omtalte Hizb Ut Tahrir-demo i København at gøre
“Palæstina er besat! Det skal løses med jihad”.

Sådan lød et kampråb, da den ekstreme, islamistiske organisation, Hizb Ut Tahrir, der er forbudt i blandt andet Tyskland og Egypten, fredag aften den 3. november demonstrerede i Københavns gader.

Da demo’en nåede frem til Kgs. Nytorv lød det igen og igen fra de demonstrerende: “Jihad! Jihad! Jihad! Jihad.”

Her er demonstrationen fanget af TV2-freelancejournalisten Jotam Confino:

placeholder

 

‘Jihad’ betyder hellig krig på arabisk , og nu vil statsminister Mette Frederiksen (S) have justitsminister Peter Hummelgaard (S) til at ekspres-undersøge om den slags opfordringer til terror er lovlige.

Det fremgår af et brev statsministeren har sendt til justitsministeren, som også er oversendt til Folketingets Retsudvalg:

“Hamas’ forfærdelige angreb på Israel og den katastrofale humanitære situation i Gaza trækker spor og skaber splittelse i Danmark. Vi har i den seneste tid været vidne til foruroligende adfærd herhjemme, som næres af konflikten,” skriver Mette Frederiksen til Peter Hummelgaard og fortsætter:

Det giver mig anledning til stor bekymring

“Det viser tydeligt, at der er personer i Danmark, der ikke har taget vores danske værdier til sig. Det giver mig anledning til stor bekymring. Og jeg har noteret mig, at flere af partierne i Folketinget deler denne bekymring.”

“Tilskyndelse til og billigelse af terror”

Det fremgår af brevet, at statsministeren konkret er foruroliget over, at der i forbindelse med flere demonstrationer i forbindelse med krigen mellem Hamas og Israel har været eksempler på “tilskyndelse til og billigelse af terror”:

“Jeg skal på den baggrund anmode om, at Justitsministeriet udarbejder en redegørelse om, hvordan politiet og anklagemyndigheden anvender det strafferetlige værn mod blandt andet tilskyndelse til og billigelse af terror mv. i forbindelse med den seneste tids demonstrationer og offentlige ytringer i relation til konflikten i Israel og Gaza.”

tilskyndelse til og billigelse af terror mv. i forbindelse med den seneste tids demonstrationer

Peter Hummelgaard og Justitsministeriet får præcis en uge til at udarbejde redegørelsen, fremgår det af statsministerens brev.

Opdateret

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

De hører ikke til her i landet med de udsagn

Helle, det er jo et frit land vi lever i ikke?
Ikke at jeg på nogen måder sympatiserer med Hizb-Ut-Tahrir.
Der er jo slet ikke frit i Gaza eller på den besatte Vestbred!
Men det statsslagteri Israel gennemfører i Gaza for øjeblikket er sgu heller ikke i orden. Men billiges med åbne øjne af Fru Frederiksen!
Svineriet med at stjæle jord og nedslagtningen af Palæstinensere de jødiske bosættere er da heller ikke i orden eller??
Er der noget at sige til at folk der er fordrevet fra eget land demonstrerer mod det Israel har gang i??
Det må der jo være ifølge Fru Frederiksen og dig…

Kære Helle
Alle muslimer er islam-tilhængere, der naturligvis går ind for sharia og jihad.

Julle, hvis de vil demonstrere kan de gøre det i Israel, på Vestbredden eller i Gaza. Ikke i Danmark.

De herboende palæstinensere og deres efterkommere, har vendt deres familier ryggen og er flygtet til andre lande i stedet for at blive og kæmpe. Så hvad er deres problem?

Ja det er et fint land vi lever i. Der er derfor bydende nødvendig vi passer på det.
Palæstinenser har selv valgt Hamas, og dermed terror i Israel. Så man må sige: De ligger som de har redt.

Det er IKKE Stats slagteriet Israel, men Stats terror Shit holes Gaza og Vestbredden.

Hizb ut Tahrir med deres Hellig krig ( Jirhad ),skal fjernes fra Danmark.

Jeg havde egentlig ikke ventet at høre det fra dig, men du har ret, der er en hel del, som absolut ikke burde være her.

Thor - 'en hel del' - vel sagtens de fleste eller alle

Suk. Igen-igen. Jeg er på ingen måde islam-kyndig, men ved dog trods alt, at jihad er et meget bredt begreb, som blandt andet dækker at lære afsnit af koranen udenad. I det andet yderpunkt kan det også betyde væbnet kamp for islam. Men igen kan det også referere til bøn.
Hvis Mette-mor nu ligestiller enhver form for jihad med terrorisme, og vi skal sidestille alle religioner, så siger hun vel også indirekte, at danske konfirmander er terrorister, hvis de lærer trosbekendelsen, ikke?
Så kære statsminister - bliv nu bare en SMULE klogere, før du kaster dig ud i vælger-tække af dine mest sortsindede partisoldater. Jihad kan være helt fint - det handler helt om, hvilken slags jihad, der er tale om.
Vi er vel enige om, at visse dele af Palæstina er uretmæssigt besat, så hvis det kan løses med bøn eller ord, så velkommen til jihad, tænker jeg.

Kære Nanna Mielche
Hvis du gerne vil leve i et land, hvor jihad er sagen, hvorfor bor du så i Danmark? Der findes jo allerede 53 erklærede muslimske lande, så det er meget lettere, hvis blot du flytter til et af disse, i stedet for at vi flytter deres befolkninger (inkl. deres kultur og ideologi) herop.

Du kan jo google resten af aftenen og tage valget. Er det Syrien, Afghanistan eller Somalia, der frister?

Er det ikke den samme model europæerne brugte mod dem der bor i det der hedder USA - land stjålet og ydrydnibg af den oprindelige befolkning.
Australien, Sydafrika og og

Jihad kan betyde to ting:
A) hellig krig
B) En indre kamp - altså for at blive en bedre muslim, modstå fristelser, holde sig på dydens smalle sti o.l.

Og hvilken betydning er så gældende i artiklens eksempel? Svaret er A. Og det ved vi, fordi udsagnet “Palæstina er besat! Det skal løses med en indre kamp indeni os selv" ville være helt sort snak. Ganske enkelt.

hvem har dog lukket det lort ind i landet?
.

Alle undtagen DF's vælgere.
Må Søren Krarup hvile i fred.

Det har såmænd de skiftende Regeringer. Lars Løkke har indbudt yderligere,
Velkommen til Danmark via. Marrakech Aftalen,(05.12.2018)

Og Nu er han på krigsstien med det Danske folk, med forbudsforslaget: Koranbål skal forbydes.

Når man som dansk udenrigsminister tjener fremmede magter, ved at forbyde Koranafbrænding og en krænkelse af Danskerne ytringsfrihed, ( her OIC´s) interesser, og ikke danske, når man i det hverv ikke tjener de regler, der er nedfældet i vores grundlov om frihedsrettigheder, så er man pr. definition landsforræder.

Det har socialdemokratiet sammen med de øvrige røde partier.

Jeg er udmærket bekendt med, at muslimer ønsker at bekæmpe Israel.

Det kan man blot ikke gøre i Danmark.

Skal man bekæmpe Israel, skal men rejse til fx Gaza. Problemet er så blot, at der er kontanthjælpen ikke så høj.

Kamp mod Israel, eller et hvilket som helst andet land, har ikke plads her i landet.

De der på den måde, de facto, kæmper imod Danmark, bør omgående sendes dertil hvor de føler de hører til.

Kære Jan Evald Spedsbjerg
Muslimer ønsker islam. Over alt.

@Peter Jensen
Igen og igen udspreder du dine fascistiske og islamofobiske løgne. Du er helt klar psykisk syg og trænger til professionel hjælp. Du har ingen belæg eller beviser på dine syge påstande. Og er langt mere fundamentalist end de 1,5 milliarder muslimer i verden. STOP DIG SELV

Dine børnebørn kommer til at rydde op i dette svineri der kommer.
PGA. din indstilling til ISLAM.

Facisterne arbejdede med Nazister: ( Mussolini og Hitler )
Muslimer arbejdede sammen med Nazisterne: ( Stormuftien af Jerusalem og Hitler )

Jeg håber du fatter det Jack Rene Melchior, for dine børne børn's skyld.

Er det danske værdier at støtte drab på børn? Hvis det er tilfældet, fru statsminister, har jeg heller ikke taget sådanne "danske værdier" til mig, på trods af, at jeg har været dansker siden jeg blev født for snart 70 år siden.

"Hamas’ forfærdelige angreb på Israel og den katastrofale humanitære situation i Gaza [...] trækker spor og skaber splittelse", skriver du, og det er jo rigtigt nok. Men hvorfor omtaler den katastrofale humanitære situation som noget, der bare er sket, uden at præcisere, at denne situation er skabt af IDF og den israelske regering?

Den nuværende katastrofale humanitære situation i Gaza er jo ikke skabt af Hamas, men derimod af IDF. Hvorfor nævner du ikke forbryderen ved navn, når det er palæstinensiske børn, det går ud over? Er det mere forfærdeligt at dræbe israelske børn end det er at dræbe jødiske børn? Er det virkelig en dansk værdi?

Er al bekymringen om danske jøders velfærd i virkeligheden blot et forsøg på at distrahere danskerne fra den forbrydelse mod menneskeheden, som den israelske regering begår i disse dage? Hvis ikke, hvorfor er denne bekymring så ikke ledsaget af en klar fordømmelse af staten Israels handlinger?

Glem nu ikke, hvem der smed benzin på bålet.
Husk også, at kæltringene fra HAMAS gemmer sig bag uskyldige kvinder og børn.

Det er lige sådan det er. Hamas starter en krig. Og gemner sig bag civilbefolkningen. Skubber børn foran som skjold. Og så går verden amok. Men INGEN tager afstand for Hamas udnyttelse af deres egne landsmænd. Det undrer mig dybt, at folk ikke kan se det. Der mangler medicin, vand, mad og brændstof. Altsammen noget man må formode Hamas har store lagre af i Gaza metroen. De har sørget for sig selv, mens deres landsmænd lider.

"Hamas-chef: Tunnellerne er til os – de civile må FN og Israel beskytte"

https://jyllands-posten.dk/international/mideast/ECE16558825/hamaschef-t...

Niels Duus Nielsen skriver,at den nuværende katastrofale situation I Gaza Ikke er skabt af Hamas, men af IDF (den israelske hær).Israel overlod Gaza til det Palæstinensiske Selvstyre I 2005.. Hamas kuppede også med vold afstemningen om det fremtidige styre. Siden 2006 har Hamas I enhver henseende styret Gaza. Nok har terrororganisationen Hamas jævnligt lige sides angrebet Israelsk territorium med raketter og Israel har svaret igen, som det er deres ret. Men den 7. Oktober foretog Hamas et bestialsk, skændigt og kujonagtigt angreb på civile på en dansefestival og på en kibbutz og henrettede 1500 mennesker- born, invalide, gamle, kvinder, mænd. Ydermere tog Hamas 240 gidsler og tvang dem til Gaza. SÅ reagerede Israel med fuld styrke - for at forsvare sin suverænitet og integritet - for at få gidslerne reddet - og for at få udryddet Hamas som militant terror organization. Konklusion: Hamas ligger som de har redt og palæstinenserne og skoler, hospitaler, bygninger ja selv moskeer i Gaza striben bliver af Hamas kynisk brugt som menneskeskjold og som militsstøttepunkter, herunder som adgange til Hamas’s tunneller. Med de synspunkter Niels Duus Nielsen jævnligt fremfører kan jeg kun konkludere, at han er enøjet tilhænger af islamistisk terror og I øvrigt uden for pædagogisk rækkevidde. Han er faktaresistent og hader states Israel. Det er Niels Duus Nielsen I sin gode ret til. Det bidrager imidlertid Ikke til nogen Mellemøstløsning. Og Jo, jeg føler virkelig med palæstinenserne, støtter enhver yderliger humanitær hjælp og humanitære pauser. Palæstinensernes største problem er imidlertid deres ledere og de har ikke haft mulighed for at vælge sig nogle nye og bedre siden 2005 for Hamas går ikke ind for demokratiske valg. Palæstinenserne har yderligere et problem: deres støtter I Vesten, f.eks. Niels Duus Nielsen.

Hamas angreb Israel for en måned side, og dræbte 1700 civile, hvilket er en krigsforbrydelse. Man kan sige, at israelerne ligger som de har redt, men det ændrer ikke på, at Hamas begik en forbrydelse mod menneskeheden ved at dræbe civile israelere.

Israel gengældte angrebet, og dræbte foreløbig 10.000 civile - tallet er stigende - hvilket også er en krigsforbrydelse. Man kan her sige, at Hamas ligger som de har redt, men det ændrer ikke på, at IDF begik og begår en forbrydelse mod menneskeheden ved at dræbe civile palæstinensere.

Israelerne har et stort problem: Ikke alene har de en regering og et militær, som løbende begår krigsforbrydelser, de har også en række sympatisører i Vesten, som bifalder de israelske krigsforbrydelser og dermed giver israelerne opfattelsen af, at det er okay at dræbe børn.

Palæstinenserne har som borgere i et besat land ret til at forsvare sig selv. Man kan diskutere, om Israel som besættelsesmagt har ret til at forsvare sig selv. Under alle omstændigheder er det en forbrydelse mod menneskeheden at dræbe civile, uanset om man har retten til forsvar eller ej.

Hvordan du kan tro, at jeg er tilhænger af terror, er mig en gåde, Lars Runo Johansen - jeg gør jo klart og tydeligt udtryk for, at jeg er modstander af terror, uanset om den begås af Hamas eller af IDF. Men at du synes, at det er okay at IDF begår terror mod civile kunne tyde på, at det i realiteten er dig, der går ind for terror, og at du blot i et anfald af emotionel utilregnelighed projicerer din egen billigelse af terror over på mig.

Danmark et alvorligt problem. At så mange danskere, inklusive statsministeren, lader deres følelser styre og derfor bifalder etnisk udrensning, folkedrab og andre forbrydelser mod menneskeheden, viser, at Danmark er i moralsk forfald. At du er ude af kontrol kan jeg leve med, Lars Runo Johansen, men det er og bliver en skandale, at Danmarks statminister i en så alvorlig situation ikke kan holde hovedet koldt.

Når jeg alle disse meningsskriverier kan jeg ikke lad være med at tænke på, hvad reaktionen ville være hvis der kom nogle og dræbte et par tusinde mennesker her i landet og tog en flok gidsler med sig. Skulle vi så bare sige at det må i sandelig ikke.

Henrik Dahl i JP i dag

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
10/11/2023 KL. 16:00
Hvem er de indre fjender af Europa?
Den 7. oktober 2023 har vist, at selv på det europæiske kontinent har europæiske værdier stærke fjender.

DEL ARTIKLEN

GEM PÅ LÆSELISTE

HENRIK DAHL
Sociolog, MF (LA)
Overalt i Vesteuropa findes en indre fjende af kontinentets grundlæggende principper: Humanisme. Tolerance. Religionsfrihed. Personlig frihed.

Den indre fjende bevæger sig nærmest uantastet omkring. Selvom der i de fleste lande findes regler, der forbyder billigelse af og støtte til terroristiske organisationer. Ligesom der findes regler, der forbyder opfordring til vold og forfølgelse af minoriteter.

Den indre fjende har ikke nogen problemer med Hamas’ terrorangreb imod Israel den 7. oktober 2023. Enten er den tavs. Eller også siger den, at angrebet var berettiget. Velfortjent. Et øje for et øje og en tand for en tand.

Europas indre fjende består først og fremmest af mennesker, der har familiemæssige rødder i Mellemøsten. Men som i stedet for at tilpasse sig og falde til har taget Mellemøsten med til Europa i hjerterne og hovederne.

Ud over at Mellemøsten uvægerligt er islamisk – hvad der engang var af religiøse mindretal, er i de fleste islamiske lande blevet udrenset for længst – så er den indre fjende præget af stammetænkning.

Det vil sige, at der hverken er noget individ under stammen eller nogen stat over den. Som individ skylder man stammen alt, og man er ikke noget uden stammen. I forhold til staten, så handler en stamme kynisk: Udnytter den, hvor det kan lade sig gøre. Og ignorerer den i alle andre tilfælde.

Fordi stammerne ikke anerkender staten, anerkender de heller ikke statens monopol på ustraffet, lovlig vold. I stedet har man anbragt blodhævnen.

Den mellemøstlige tænkning er præget af konspirationer, såsom at hvis vi overhovedet kan regne med, at der fandt en massakre sted den 7. oktober, så ved vi ikke, hvem der begik den.

I det hele taget er den mellemøstlige tænkning på forkant, når det kommer til at skabe alternative virkeligheder. I Mellemøsten har folk deres egen historie og deres egen virkelighed. Som vi også kender det fra Rusland og Kina. Helt upåvirket af, hvad der kan dokumenteres hinsides rimelig tvivl – og hvad der på grund af rimelige beviser må tages af bordet som forkerte antagelser. Og naturligvis helt upåvirket af, hvad vestlige journalister og medier med deres skrappe standarder til dokumentation og bevismateriale har skabt af virkelighedsbilleder.

Den indre fjende er kommet til Europa på grund af en række totale misforståelser, når det gælder indvandring. Først troede de naive tilhængere af massemigration, at folk ville falde til, som tiden gik. De det ikke skete efter to eller tre generationer, begyndte det at hedde sig, at flere indvandrere skulle sikres en uddannelse og et job. For havde man først det, ville man falde til.

I dag ser vi massevis af indvandrere fra Mellemøsten, der både har en lang uddannelse og et job. Men som rent mentalt aldrig har forladt Mellemøsten, skønt de bor her i Europa på tredje generation. Og i stedet bruger deres uddannelse til legitimere alle deres kulturs dårligdomme med fine og vestlige akademiske begreber.

Den indre fjende har først og fremmest vokset sig stærk, fordi et flertal af politikere gennem årtier lod det ske. For omkring 20 år siden skiftede flertallet så. Det, de fleste mennesker ville have, var en stram udlændingepolitik. Tilbage blev en venstrefløj, der stædigt holdt fast i de dårlige tanker, flertallet efterhånden havde opgivet.

I Folketinget står venstrefløjen ikke stærkt. Men det har venstrefløjen kompenseret for på flere måder. For det første er det lykkedes venstrefløjen at infiltrere de fleste medier i Danmark. Som derfor skriver den ene forvrængede, historie- eller kontekstløse reportage efter den anden om, hvad der sker i Mellemøsten. De er ikke lige dårlige alle sammen. Men dette ”faktatjek” (fuld af fejl) er i den graverende ende. Selvom en af kilderne – Menachem Klein – direkte siger, at ”From the river to the sea” er en opfordring til at udslette Israel, konkluderer artiklen det stik modsatte.

For det andet er det lykkedes venstrefløjen – med hjælp fra velvillige politikere, der gennem årene har bevilget millioner til galskaben – at infiltrere et utal af ngo’er. Hvorfor disse ngo’er – uden at blive antastet af deres forbundsfæller i medierne – ukritisk gør sig selv til talerør for Hamas og Hamas’ narrativer om krigen mod Israel.

”Våbenhvile” er et krav, der ensidigt gavner Hamas og på længere sigt vil forringe Israels sikkerhed betydeligt. Alligevel er det et krav, alt for mange af de ngo’er, der skulle forestille at være neutrale, gentager som papegøjer i det uendelige.

”Krigsforbrydelser” er en beskyldning, Hamas gentager til det ulidelige. Selvom det ikke pr. se er en krigsforbrydelse at ramme et sted, hvor der opholder sig civile, og det i øvrigt er et spørgsmål, kun en domstol kan tage stilling til.

I udlandet har der været pinlige sager, hvor indre fjender har infiltreret for eksempel politiet. Det mest graverende tilfælde er formentlig en ”rådgiver” hos Metropolitan Police – det vil sige Storlondons politi – der åbenlyst var Hamas-sympatisør og deltog i pro-Hamas-demonstrationer.

Jeg tror ikke, dansk politi er infiltreret af islamister. Derfor glæder jeg mig til at blive klogere på, hvorfor de mange billigelser af Hamas og af terror, der efter straffelovens paragraf 136, stk. 2, er ulovlige, og som er fastholdt på video, ikke er blevet taget op.

Når det gælder om at forstå, hvorfor den indre fjende har vokset sig så stærk i Vesteuropa (og USA), kommer vi ikke uden om venstreekstremismen rundtomkring i akademia. Danske akademikere har i årtier bidraget til at forhindre erkendelse af, at indvandring fra Stormellemøsten betyder kriminalitet, modborgerskab, ødelæggelse af institutioner som skoler og gymnasier, socialt bedrageri, religiøs ekstremisme og tilslutning til propalæstinensisk og anden terror.

Det har de først og fremmest gjort ved at hævde, at det hele kunne forklares gennem ”sociokulturelle indikatorer”, hvad alle fornuftige mennesker efterhånden ved er løgn. Og sidenhen, da løgnene om de sociokulturelle indikatorer var gået op for de fleste, ved at beskylde danskerne for ”racisme”. På den måde har danske akademikere i årtier bidraget aktivt til det, man kalder ”gaslighting”. Det vil sige retoriske manøvrer, der sættes i værk for at bilde folk ind, at det, de oplever, ikke er virkeligt.

Danske akademikere har – sammen med deres forbundsfæller i både den engelsktalende og fransktalende verden – optrådt som aktivister, der ønskede at fremme indvandring fra Stormellemøsten. De har optrådt som aktivister, der ønskede at skjule de negative konsekvenser for blandt andet borgernes (og statens) sikkerhed. De har optrådt som aktivister, der ønskede at skjule sandheden om et fænomen som social kontrol. De har optrådt som aktivister, der ønskede, at Danmark skulle boykotte Israel. Og så har de i stor stil optrådt som aktivister, der ønskede at skabe forvirring og usikkerhed om, hvad islamisme er, og hvad islamismen har af konsekvenser.

Alt dette har kunnet lade sig gøre, fordi danske akademikere alt for ofte har været optaget af at afmontere egentlig videnskabelighed til fordel for en pseudovidenskab, der blandt andet er kendetegnet ved, at konklusionerne altid skrives først.

Pseudovidenskaben har ført til en opgivelse af begrebet ”sandhed” som forpligtende norm blandt forskere og dermed til skabelsen af de postfaktuelle informationsrum, der er opbygget af autoritære og totalitære regimer rundt omkring i verden.

Det måske mest graverende, danske akademikere – sammen med deres internationale forbundsfæller – har på samvittigheden, er skabelsen af en række pseudovidenskabelige teorier, der siden er blevet ”weaponized” (som det hedder på engelsk) i blandt andet FN. Altså ”våbengjort” som kampredskaber i FN og en række ngo’er. Et af de værste eksempler på våbengørelse/”weaponization” af vestlige begreber, er våbengørelsen af rettighedsbegrebet.

I dag taler selv de værste tyranner om rettigheder. Og FN’s menneskerettighedsråd er domineret af lande uden menneskerettigheder. Tricket består i at bruge de samme ord om fx rettigheder, som man bruger i Vesten. Men samtidig give de enslydende ord en fuldstændig anden betydning. Hvor rettigheder for eksempel er noget, man i liberale demokratier tildeler individer, så er de i autoritære stater typisk noget, man tildeler staten (hvilket i enhver islamistisk stat så også indebærer, at man tildeler islam rettigheder). Disse ”rettigheder” som staten og religionen har fået tildelt, må individerne så bøje sig for. Rettigheder er ikke i sig selv et pseudovidenskabeligt begreb. Selvom det bliver pseudovidenskabeligt, når det bliver kapret af autoritære stater.

Til gengæld er ”afkolonisering” er fuldkommen pseudovidenskabeligt begreb. Opfundet af den indre fjendes akademiske medløbere for at skade den vestlige verden.

Kolonier har i hele den kendte historie og alle de steder i verden, hvorfra man har historiske vidnesbyrd, været en realitet. Det samme har i øvrigt slaveri/trældom. Men ”dekolonisering” er en historieforfalskning, der hævder, at kolonisering og slaveri er noget, vestlige lande gør imod ikke-vestlige lande.

Selvfølgelig passer det ikke. At udnytte det afrikanske kontinent til slaveri var noget, man gjorde i den islamiske verden længe inden europæerne begyndte på det. Og noget, man blev ved med længe efter, europæerne stoppede. Desuden kunne hverken islamisk eller europæisk slaveri lade sig gøre uden lokale, afrikanske håndlangere, der profiterede voldsomt på det.

Det, venstreekstremistiske akademikere har til fælles med den indre fjende i Europa, er, at de hader den vestlige verden. Derfor er de slået ind på et samarbejde.

Desværre er det lykkedes at våbengøre de vanvittige teorier om dekolonisering i forhold til landene i det såkaldte globale syd. Derfor kan landene i det globale syd forholdsvis ustraffet insinuere, at Europa er lig med kolonisering. Selvom lande som f.eks. Irland og de baltiske lande selv var kolonier under henholdsvis UK og USSR.

De venstreorienterede akademikere løfter selvfølgelig ikke en finger for at rette sådanne misforståelser. Ligesom de ikke løfter en finger for at rette den misforståelse, at dansk kolonialisme blev iværksat af den enevældige konge, der også undertrykte sin egen, lokale befolkning.

Den første ting, der må gøres, er at håndhæve de love og regler, der allerede eksisterer. Det nytter ikke noget, at myndighederne undlader at håndhæve de regler, der forbyder at billige terror og at støtte terrororganisationer.

Institutioner som skoler, gymnasier og universiteter, bliver også nødt til at se deres ordensbestemmelser igennem. Grupper af studerende må selvfølgelig ikke chikanere og intimidere andre. Selvom ytringsfriheden må sættes højt, så har man overskredet grænserne, hvis man chikanerer og intimiderer sine medstuderende. Det burde være klart for selv det yngste medlem af en universitetsadministration. Men det kniber – selv blandt seniorerne.

Hvad angår tildelinger af opholdstilladelser med videre, må vi også være skrappere. Hvis man med rimelighed kan antages at være en sikkerhedsrisiko for minoriteter i Danmark, bør man ikke tildeles opholdstilladelse, når man søger. Og hvis man har en sådan tilladelse, men bidrager til at øge usikkerheden for minoriteter i Danmark, bør tilladelsen inddrages.

Hvad angår de ngo’er, der har allieret sig med den indre fjende, så udgør de en kærkommen lejlighed til at defunde hele NGO-systemet. N’et i ngo står faktisk for ”non” som i ”non-governmental organization”. Derfor bør udgangspunktet være, at ngo’er ikke skal have penge af den danske stat.

Hvad angår venstreekstremismen på universiteterne, har det også længe været min opfattelse, at humaniora og samfundsvidenskab i Danmark i første omgang skal defundes.

Det er nødvendigt, at der gøres visse undtagelser, når man defunder. For eksempel bør sprogfagene og jura have lov til at fortsætte. Men resten bør i første omgang defundes. Og så genopbygges efter sunde – og det vil sige klassisk videnskabelige – principper: Klar adskillelse mellem videnskab og politik. Klar forpligtelse på sandheden som norm. Klare anti-relativistiske forpligtelser til, at modbeviste antagelser tages af bordet.

Der venter Europa en krank skæbne, hvis der ikke sættes hårdt ind over for de indre fjender og deres medløbere. Derfor er det på høje tid, vi kommer i gang.

ARTIKLENS EMNER

ISLAM
TERRORISME
SE DE EMNER, DU FØLGER
Mere som dette

Godt gået Henrik Dahl. Lige på SØMMET:

at der er flygtninglejer i gaza fra 1960 erne viser vel at der er noget helt galt