Det fremgår af et spritnye notat, "Økonomien i Nærhedsfonden ”, som Finansministeriet offentliggjorde på sin hjemmeside sent torsdag aften. Og som finansminister Kristian Jensen (V) henholdt sig til, da han udtalte sig om økonomien bag sundhedsreformen i DR2’s nyhedsprogram Deadline torsdag aften.

Kollektiv transport

I notatet hedder det, at en fjerdedel af sundhedsreformens pengetank på seks milliarder kroner, kaldet Nærhedsfonden, skal finansieres af direkte besparelser. Men det er samtidig besparelser, som regeringen ikke udpeger eller konkretiserer. Det fremgår direkte af finansministerens eget notat.

Det hedder således i notatet om besparelserne på 1,5 milliarder kroner: 

”Af Nærhedsfondens 6 mia. kr. er der lagt op til at finansiere ¼ gennem direkte besparelser svarende til 1,5 mia. kr. i perioden 2021-2025. Besparelsen er forudsat realiseret med 350 mio. kr. årligt fra 2022, med en lavere besparelse på 125 mio. kr. i overgangsåret 2021.”

Besparelserne hentes på nogen af de områder, som regionerne laver i dag – ud over sundhedsopgaverne. Det drejer sig ikke mindst om kollektiv transport, men også miljø-, handicap og planlægningsopgaver.

Kommunerne bliver sorteper

Socialdemokratiets finansordfører, Benny Engelbrecht, peger på, at kommunerne og brugerne af kollektiv transport ender med at sidde med sorteper:

Finansministeren har travlt med at tale sort

”Finansministeren har travlt med at tale sort, men fakta er, at sundhedsreformen forudsætter, at der skal spares 1,5 milliarder kroner på nogen af de politik-områder, som regionerne laver i dag, men som nogen andre skal udføre i fremtiden. Det drejer sig bl.a. om kollektiv transport, som flyttes fra regionerne til kommunerne, men uden at der følger tilstrækkeligt med penge med. Så i sidste ende bliver det kommunerne, der ender med at blive sorteper,” siger Benny Engelbrecht til Netavisen Pio.

”Kommunerne må så beslutte, om man vil spare på den kollektive transport – eller om man vil finde de manglende penge til den kollektive transport ved at spare et andet sted på kommunernes budgetter,” forklarer Benny Engelbrecht.

Engelbrecht anfægter også finansministerens fremstilling af – senest i Deadline torsdag aften – at alle de seks milliarder kroner, der skal finansiere alle tiltagene i regeringens sundhedsreform, er ”nye penge”:

”Sandheden er, at hovedparten af de seks milliarder kroner netop er gamle penge, som regeringen allerede har brystet sig af i andre forbindelser, f.eks. i forbindelse med finansloven for 2019. Resten – 1,5 milliarder kroner – hentes via besparelser ude i kommunerne. Det synes jeg regeringen – og finansministeren - burde stå ved. I stedet for at optræde med helt sort tale rundt om i medierne,” siger Engelbrecht.

Ekspert: Økonomien minder om ”Tænk på et tal”

Engelbrechts kritik flugter den kritik, som flere sundhedsøkonomer retter mod regeringens sundhedsreform.

Der er visse elementer af finansieringen, der minder om 'Tænk på et tal'

”Der er visse elementer af finansieringen, der minder om 'Tænk på et tal'. Hvordan det skal realiseres, er fuldstændigt uklart,” sagde sundhedsøkonom Jakob Kjellberg fra Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, forleden til Jyllands-Posten.

Professor i sundhedsøkonomi, Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet, konstaterede forleden, at der er en del ”tryllestavsøkonomi” over sundhedsreformen:

”Det lyder meget flot med en "nærhedsfond" på seks milliarder. Men når man kigger det igennem, bliver det det, jeg kalder tryllestavsøkonomi. Via antagelser får man pengene til at stemme. Problemet er så, om antagelserne har rod i virkeligheden,” sagde han til Ritzau onsdag.

De seks milliarder, som sundhedsreformen koster, skal blandt andet finansiere 25 nye sundhedshuse, 100 lægepraksisser, flere praktiserende læger, ansættelse ergoterapeuter og køb af akutlægebiler.