Tættere på genfundet storhed: Et år med Trump

Donald Trump lovede at gøre Amerika storslået igen, men selv om økonomien går godt, så ligner præsidenten ikke en vinder.
Det virker som længere, men lørdag er det et år siden at Donald Trump – foran 1,5 million 460.000 mennesker - blev indsat som præsident.

Et år som har været en lang række af opsigtsvækkende sager om mærkelige og upassende tweets, konstant krig med medierne, nærmest løbende udskiftning af centrale medarbejdere og sagerne om den mulige russiske involvering i valgkampen.

Mediedækningen af Trump har været høj og det samme har debatten om Trump været - selv for en amerikansk præsident har det i perioder virker meget voldsomt. Nærmest hver eneste dag har der været historier om administrationen eller tweets, som har fået de sociale medier til at koge. Man kan mene meget om Trump, men han formår virkelig at sætte dagsorden.

Senest vakte han furore ved på et møde at kalde en række afrikanske og caribiske lande for ”lortehuller” – samtidig med at han angiveligt skulle have spurgt, hvorfor man ikke blot kunne få nogle flere indvandrere fra lande som Norge.

Ikke i sig selv en stor sag, men en sag der understreger hvor svært præsidenten og hans administration har haft med at holde fokus, fordi Trump er ekstremt udisciplineret og indimellem bare siger og skriver hvad han tænker -  uden at overveje konsekvenserne. Og dem har der været uendelig mange af.

En dommer og en skattelettelse
Politisk set har Trump kunne fejre to store sejre. Det lykkedes ham - uden større problemer - at få godkendt en konservativ højesteretsdommer og i efteråret fik kongressen endelig vedtaget en skattereform, som får Anders Samuelsens vådeste drøm om historisk store skattelettelser til at virke som peanuts.

En skattereform som dog i højere grad er udformet efter den republikanske kongres’ hoved end efter hvad Trump havde stillet sine vælgere i udsigt. Der var skattelettelser til de allerrigeste og til virksomhederne, mens almindelige lønmodtagere ikke får alverden. Men en sejr er en sejr, og en glad præsident underskrev loven.

Præsidenten er heller ikke sen til at give sig selv æren for, at den amerikanske økonomi buldrer derudaf, og at der bliver skabt masser af private jobs.

Det går til gengæld ikke så godt hverken med at opføre muren mod Mexico eller at få mexicanerne til selv at betale for den, som han lovede i valgkampen. Til gengæld er den illegale immigration på et historisk lavt niveau.

Meget er gået godt, men i horisonten hober problemerne sig langsomt men sikkert op, og det kan nemt gå hen at vise sig, at det første år også vil blive det mest produktive.

Vælgere flygter
Den danske ambassadør i Washington, Lars Lose, har nu ved flere lejligheder givet udtryk for, at de danske medier generelt har undervurderet Trump og overser hans mange politiske sejre ved at fokusere for meget på hans tweets og de mange kulørte historier omkring administrationen.

Ifølge ham står Præsident Trump historisk stærkt, og han påpeger at præsidenten dels har fået gennemført en masse ting og dels fortsat har stor opbakning i baglandet.

”Trump sidder solidt i sadlen og står stærkere politisk end nogensinde før,” lyder overskriften og indeholder blandt andet en optimistisk vurdering af, at et Trump-genvalg i 2020 ikke er helt uden for rækkevidde.

Hvordan ambassadøren er nået frem til den konklusion er mig lidt af en gåde, for den har ingen bund i hverken historiske sammenligninger, i målingerne eller viser sig der hvor det gælder – nemlig i stemmeboksen.

Senest vandt Demokraterne senatsvalget i Alabama og ved guvernørvalgene i New Jersey og Virginia fik Demokraterne de bedste resultater i årtier. Og ved suppleringsvalg til kongressen i ellers stensikre republikanske kongresdistrikter i Georgia og South Carolina var Demokraterne kun få tusinde stemmer for at vinde.

Men altså ja, det ligner ikke at Trump står overfor en rigsretssag, som vil fjerne ham fra embedet, og han står da også politisk stærkere nu, end han gjorde, inden han blev præsident.

Det kan dog sagtens være Trumps heyday, højdepunktet, vi lige nu er vidne til. For samtidig med at FBI's særlige undersøger Robert Mueller samler beviser i Ruslands-undersøgelsen, så nærmer midtvejsvalget i november sig med hast og det ser allerede nu ud til at blive en historisk katastrofe for republikanerne, sådan at mange allerede nu har meddelt, at de ikke engang orker at genopstille.

Uden et flertal i kongressen, så er præsidentens muligheder for at lave politik nærmest udtømte - og tilbage vil han kun have Twitter-kontoen og krigen med medierne at tage sig til.

Historisk lav opbakning
Nærmest uanset hvordan man vender og drejer det, så er Donald Trumps opbakning historisk lav – både blandt befolkningen, hvor det kun er 35-40 procent, der synes at han overvejende gør det godt, alt efter hvem der spørger. Det er omkring 10 procentpoint lavere end hvad præsident Obama havde på samme tid.

Det er ikke kun Demokraterne og de uafhængige vælgere som er utilfredse.Utilfredsheden findes også blandt de republikanske vælgerne, hvor omkring hver ottende på nuværende tidspunkt giver udtryk for, at de ikke vil genvælge Trump.

Og det er et problem for præsidenten. Ser man helt nøgternt på regnestykket, så skal Donald Trump nemlig holde på mere end 98 procent af sine egne vælgere i Wisconsin, Michigan og Pennsylvania for at blive genvalgt. Og det bliver svært, når kun 80 procent af dem synes, han gør det godt.

Lommer af Trump-støtte består
Selv om man fra Danmark kan undre sig, så er der fortsat mange amerikanere, som er positive overfor både præsidentens person og hans politik. Særligt blandt mænd i den hvide arbejderklasse, hvor to ud af tre ved valget stemte på Trump.

Ambassadøren siger blandt andet: ”Vi danskere kender Østkysten og Vestkysten - New York, Washington, Los Angeles og San Francisco. Men USA er sådan set de 80 procent, der er mellem de to kyster. Jeg er ikke sikker på, at vi forstår den rejse, USA har været på, og hvad der foregår i dette hjerteland, hvor præsidentvalget blev afgjort. Der en base her, hvor Trumps cocktail har en enorm stor gennemslagskraft. Han er godt forbundet med folk her”.

Ser man bort fra det lidt fjollede i at tale om 80 procent, når det nu er tættere på halvdelen af amerikanerne, der bor ved de to kyster, så er det rigtigt, at Donald Trump fortsat har solid opbakning i dele af centrale USA - ikke mindst i de fattige, overvejende hvide landdistrikter i det vestlige Pennsylvania, Ohio, West Virginia og Kentucky, hvor stålværkerne og kulminerne for længst er lukket. Og trods nederlaget ved senatsvalget i Alabama, så er der intet der tyder på, at de republikanske højborge i sydstaterne for alvor er ved at vakle.

Og det er særlig på Donald Trumps evne til at ramme rigtigt på de symbolpolitiske dagsordner, at han holder sig populær i den hvide arbejderklasse. Ikke mindst det løbende slagsmål med NFL-spillere om at sidde på knæ ved nationalsangen, har været populært. Blandt patriotiske amerikanere bliver man voldsomt provokeret når (sorte) spillere, der tjener millioner på at spille football, ikke viser respekt overfor flaget og nationalsangen.

Kritikere bliver erstattet af modstandere
Den danske ambassadør hæfter sig også ved, at Trump ser ud til at få det lettere, fordi en lang række af hans hårdeste kritikere blandt republikanerne, såsom senator Bob Corker og senator Jeff Flake, har besluttet sig for at stoppe. Og en tredje, senator John McCain, er ude på ubestemt tid på grund af alvorlig sygdom.

Problemet for Trump er, at nok er der udsigt til at Corker og Flake forsvinder, men Flake bliver med al sandsynlighed afløst af en Demokrat og i Utah har Mitt Romney, som var en af de førende skikkelser i ’Never Trump’-kampagnen, meldt sin ankomst.

Og i de ti måneder indtil valget er der altså intet der tyder på, at Corker og Flake har tænkt sig at skrue ned for kritikken af præsidenten. Lige nu føler de hverken, at de skylder Trump eller partiet noget, og derfor kan de kritisere ham, som de har lyst.

Efter sommerferien skal kongressens medlemmer hjem og føre valgkamp og er præsidenten fortsat lige så upopulær, så vil de ikke være bange for at lægge afstand til præsidenten.

Endnu mere uro på bagsmækken vil på ingen måde gøre 2018 til et nemmere år for Trump, end 2017 var.


David Garby-Holm
er redaktør på Netavisen Pio.

 

 

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook