Da Venstre ved folketingsvalget i juni 2015 fik læstelige klø af Dansk Folkeparti i det jyske, gik der panik i regeringspartiet. Analysen var, at det var det forsømte og forarmede Udkantsdanmark, der på den måde protesterede. Noget måtte der gøres, og det noget blev en stor plan om udflytning af 3.900 statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet til over 30 forskellige byer, og heraf de fleste i Jylland.

I sin åbningstale i Folketinget forleden kunne en stolt statsminister berette, at det er en stor succes. Mere end 2.500 er ”flyttet ind”. 25 byer har indtil nu fået statslige arbejdspladser. Fra et besøg i de nye enheder i Viborg kunne han berette, at alle var glade for det. Og så varslede han, at der i december vil blive præsenteret en plan for udflytning af yderligere flere tusinde arbejdspladser.

Udflytning bygger på forkerte præmisser
Hvis de argumenter og påstande, som udflytningen begrundes med havde været rigtige, ville jeg såmænd ikke have de store problemer med at bakke op.For hvem kan da være imod, at vi skal have et mindre skævt Danmark? Og det er fint, hvis man uden store afledte omkostninger kan bidrage til vækst og udvikling i de dele af landet, hvor det går rigtig skidt.

Problemet er bare, at disse præmisser er forkerte.

Ledigheden i næsten samtlige tilflytningskommuner er lavere end i København. Og i langt de fleste tilfælde er den også lavere end i hele Region Hovedstaden. Det står altså generelt bedre til der, hvor man vil flytte flere arbejdspladser til, end der hvor man vil flytte dem fra.

Ledigheden i næsten samtlige tilflytningskommuner er lavere end i København

Men har tilflytningskommunerne så en høj ledighed for de grupper, det mest handler om, nemlig akademiske sagsbehandlere og HK’ere?Nej, det er heller ikke tilfældet. For de fleste tilflytningsbyer gælder, at også de to grupper har lavere ledighed end i København og Region Hovedstaden.

NOTE: Ledighedstal for juni 2017. Tallet for udflytterkommuner er et simpelt, uvægtet gennemsnit på baggrund af faktaark for Finansministeriet. 

Der bruges også det argument, at hovedstadsområdet har en uforholdsmæssig høj andel af de statslige arbejdspladser, som bør spredes ud over hele landet. Jo, der er nok relativt flest statslige arbejdspladser i hovedstaden. Men man bør vel anstændigvis se på den samlede offentlige sektor. Og så forholder det sig altså ikke helt på den måde.

Statistikken viser, at af alle privat ansatte lønmodtagere i Danmark har 37 procent arbejdssted i hovedstaden. Ser vi på fordelingen af offentligt ansatte, så arbejder faktisk en lidt lavere andel, nemlig 36 procent i kategorien 'offentlig forvaltning og service' samt 'offentlige virksomheder' i hovedstaden. Der er godt nok en del, der pendler fra det øvrige Sjælland, men det gælder jo i samme udstrækning for privat ansatte. Og af alle 20-65 årige er det faktisk 33 procent, som bor i hovedstadsområdet.

Ikke brug for kunstigt åndedræt fra København
Uanset dette har man selvfølgelig lov til at mene, at de statslige arbejdspladser alligevel bør spredes ud. Men med de omkostninger, der er både for statskassen og dem, der bliver bedt om at rykke teltpælene op og flytte, burde der kunne forlanges meget vægtige argumenter i de enkelte tilfælde.

Og hvorfor mener man så ikke, at Staten bør sikre en mere ligelig fordeling af andre typer arbejdspladser. Skulle vi ikke opfordre Vestas til at flytte halvdelen af deres mølleproduktion til københavnsområdet? Avedøre Holme i Hvidovre vil være en glimrende placering.

Skulle vi ikke opfordre Vestas til at flytte halvdelen af deres mølleproduktion til københavnsområdet?

Et af de steder, der får udflyttet arbejdspladser, er Kystdirektoratet i Lemvig. De får tilført flere opgaver og 15 nye ansatte. Jeg ved ikke, om det i dette tilfælde faktisk er velbegrundet at få dem tættere på Vestkysten og min fødeby Thyborøn. Men kunstigt åndedræt fra København har de altså ikke brug for. For det går rigtig godt på den egn, som er befolket af flittige og foretagsomme folk. Den gennemsnitlige ledighed i Lemvig Kommune er 2,4 procent, mens den er 5,3 procent i Københavns Kommune og 4,2 procent i hele Region Hovedstaden.

Og hvad er den særlige begrundelse for, at Landbrugsstyrelsen skal til Augustenborg i Sønderborg Kommune? Sønderborgs ledighed er 2,7 procent. Viborg, som får tilført Civilstyrelsen og Nævnenes Hus, har også en ledighed på 2,7 procent. I Billund, som får Børnerådet, er ledigheden 1,9 procent.

Kan man så med rette hævde, at de udflyttede grupper skaber ekstra dynamik og udvikling? Det har jeg altså svært ved at forestille mig. Men selvfølgelig er de glade i Brønderslev for at få flere arbejdspladser og gode skattebetalere, men en flok juridiske klagesagsbehandlere er nok ikke det, der booster det lokale erhvervslivs konkurrencekraft.

Og i dette tilfælde får de ikke engang ret mange flere skattekroner i kommunekassen. For næsten alle de nye medarbejdere pendler fra Aalborg. Og de få tilbageværende gamle medarbejdere flyver frem og tilbage til arbejde på Statens regning.

Desuden er der intet forskningsmæssigt dokumenteret belæg for, at udflytning af statslige arbejdspladser skaber erhvervsmæssig dynamik og udvikling

Desuden er der intet forskningsmæssigt dokumenteret belæg for, at udflytning af statslige arbejdspladser skaber erhvervsmæssig dynamik og udvikling. Man har for eksempel undersøgt det i Norge og England, hvor det ikke på nogen måde kunne påvises.  I Danmark vil Løkke ikke engang evaluere erfaringerne, inden han vil iværksætter næste bølge af udflytninger.

Mange omkostninger ved udflytning
I forbindelse med Folketingets åbning har Finansministeriet offentliggjort et faktaark, hvor man skønner de samlede omkostninger til en lille milliard kroner. Men lur mig, om det ikke bliver væsentligt mere, i direkte udgifter vel at mærke.

At det bliver så dyrt hænger sammen med, at man skal etablere nye lokaler, og at der betydelige udgifter ved at nedlægge, afvikle og flytte en arbejdsplads. Og samtidig bruges der store summer til at tilskynde flest mulige gamle erfarne medarbejdere til at flytte med. Det er således almindeligt, at man får betalt pendling med fly eller tog, og kan medregne transporttiden som arbejdstid.

Den måske største udgift både i kroner og kvalitet er det produktionstab, der følger med flytningen

Men de direkte udgifter er kun en del at omkostningen.

For de berørte medarbejdere er det voldsomt indgribende at få besked på, at hvis du ikke sælger dit hus og etablerer dig med din familie i Jylland, er du fyret. Og så er det dit problem ud over økonomien i at flytte, at børnene skal skifte skole, og ægtefællen skal sige sit job op og håbe på at kunne finde et nyt.

Der er da heller ikke ret mange der har valgt at flytte med. De fleste har fundet et andet arbejde, og ofte hurtigt efter, at flytningen er blevet bekendtgjort. Et positivt element for dem er nemlig, at medarbejdere, der bliver massefyret eller i dette tilfælde tvangsforflyttet, har ret nemt ved at finde andet arbejde. For de nye arbejdsgivere ved jo, at de ikke søger jobbet, fordi andre ikke kan bruge dem.

Den måske største udgift både i kroner og kvalitet er det produktionstab, der følger med flytningen. Og den indtræder allerede, når flytningen besluttes, fordi de erfarne medarbejdere søger væk. Og den fortsætter indtil man har rekrutteret nok nye medarbejdere, og har fået dem ordentligt oplært. -Hvilket jo vanskeliggøres af, at meget få erfarne flytter med.

Der har været flere eksempler fremme om meget længere sagsbehandlingstider og markante ændringer i afgørelsespraksis. Altså at retstilstanden ikke flytter med, men ændres.

Folketinget bør blokere ny udflytning
I lyset af, at præmisserne for den hovedløse udflytning ikke er rigtige, og at hverken de økonomiske eller kvalitetsmæssige omkostninger er evalueret eller dokumenteret, bør Folketinget sætte hælene i for en ny udflytningsbølge, indtil der eventuelt foreligger seriøs dokumentation for klogskaben i den hidtidige udflytning.

Desværre ved jeg godt, at argumenter er op ad bakke i denne sag. Alle partier er under pres fra myten om, at Hovedstaden har tiltusket sig alt for mange arbejdspladser på alle andres bekostning. Og to tredjedele af alle vælgere bor jo uden for hovedstaden. Oveni kommer, at alle borgmestre uanset partifarve byder sig til og lover guld og grønne skove, hvis de bare får nogle udflyttede statslige arbejdspladser.

Centraliseringsproblemet handler netop ikke om flytning mellem ”provinsen” og København, men er et generelt fænomen i hele landet

Men er det så forkert, når Mette Frederiksen har varslet et såkaldt centraliseringsstop med blandt andet flere uddannelser rundt om i landet og fire nye skattecentre med flere nye medarbejdere til skattevæsnet?

Nej det er det ikke. For det tager netop fat i det reelle problem, nemlig at skoler, biblioteker, politi og andre offentlige institutioner lukker ned i de mindre byer og flyttes til de store byer. Centraliseringsproblemet handler netop ikke om flytning mellem ”provinsen” og København, men er et generelt fænomen i hele landet. Og så er det da helt fint, at en oprustning af skattevæsnet fordeles fire steder i hele landet. Det var noget helt andet, hvis et i forvejen udsultet skattevæsen skulle splittes op og flyttes ud.

 

Verner Sand Kirk er folketingskandidat for Socialdemokratiet i Københavns Storkreds.

Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.