Utroværdige Corbyn kostede drømmen om forandring

Boris Johnson, den økonomiske elite og de konservative vandt, fordi Corbyn stak hovedet i busken i forhold til det emne som optog vælgerne.
Foto: Chatham House, Flickr
Når Jeremy Corbyn ikke vil give svar på valgets vigtigste spørgsmål om Brexit, så bliver drømmen om et styrket sundhedssystem, sikring af uddannelse for alle, fart på den grønne omstilling, et opgør med den alarmerende britiske ulighed og ikke mindst genopbygningen af smadret offentlig sektor, reduceret til en lille prik i horisonten.  

Partiet under ledelse af Jeremy Corbyn fik det dårligste valg siden 1935

Det må være den primære konklusion ovenpå et britisk valg, hvor Labour tabte kæmpestort. Partiet under ledelse af Jeremy Corbyn fik det dårligste valg siden 1935.

Det er ganske enkelt fatalt at tabe 59 sæder i parlamentet.

En særdeles velfortjent vælgerlussing

Der kan sikkert findes mange undskyldninger og bortforklaringer på hvorfor Jeremy Corbyn tabte så monumentalt denne gang.

Når man helt åbenlyst nægter at forholde sig til tidens mest afgørende spørgsmål, så beder man direkte om en vælgerlussing.

Ja, han havde medierne imod sig (Det har Labour altid haft), og ja, der var åbenlyse forsøg på at sabotere formanden i baglandet, men når man helt åbenlyst nægter at forholde sig til tidens mest afgørende politiske spørgsmål, så beder man direkte om en vælgerlussing.

Man kan snildt forestille sig, hvordan det ville gå et regeringsbærende parti i Danmark, som nægtede at tage stilling til valgets mest afgørende spørgsmål.

Brexit var valgets mest afgørende tema. Og når det eneste vælgerne vidste om Corbyns politiske kurs i spørgsmålet om EU, var at han ville trække pinen ud og forlænge processen, så burde valgnederlag end ikke kunne overraske selv den mest forbenede betonsocialist.

De nærmest uforståelige svar om brexit gav næring til den årelange mistillid

De nærmest uforståelige svar om brexit gav næring til den årelange mistillid, som store dele af vælgerkorpset har haft til Jeremy Corbyn. Han fastholdt tvivlsomme ideologiske venskaber med diktatoriske ledere, smed interne kritikere ud af partiet og fik aldrig renset Labour for antisemitisme.  

Budskabet må derfor stå som mejslet i sten: Det kan og må ALDRIG være socialdemokratisk politik at stikke hovedet i busken.

Corbyn-kulten skal slippe jerngrebet

Mens eksperimentet med den tredje vejs socialdemokratisme har forlist adskillige stærke europæiske socialdemokratier, så er corbynisternes fuldtonede socialistiske revolution nu også stødt på grund.

Corbyn-eksperimentet har skræmt de klassiske arbejdervælgere væk

Corbyn-eksperimentet har skræmt de klassiske arbejdervælgere væk, har sendt mistilliden til Labour på himmelflugt, har øget splittelsen af det britiske samfund, overdraget magten over Labour-partiet til de unge storbyboere og endelig så har zig-zag-kursen kun øget EU-kaosset.

Svaret på fremtiden er således hverken mere Corbyn eller en revanche til Tony Blair og tankegangen fra 90’erne.

Labour skal fastholde kampen mod uligheden og viljen til at genoplive den britiske velfærdsstat, men det skal være under en ledelse, som kan samle først partiet og siden landet om et politisk projekt, som ikke skræmmer kernevælgerne i armene på de konservative.

Svaret på fremtiden er således hverken mere Corbyn eller en revanche til Tony Blair

Derfor skal Jeremy Corbyn og hans aktivistister i grupperingen Momentum akut slippe deres jerngreb om magten i partiet.

En lektie til venstrefløjen

Så selvom den yderste venstrefløj herhjemme har prædiket om os til at tage ved lære af Jeremy Corbyn, så er det ”corbynisterne” og den danske venstrefløj, der nu bør lære af deres historiske nederlag.

Læren må simpelt lyde at man ikke kan vinde vælgernes opbakning på at stikke hovedet i busken

Og læren må simpelt lyde at man – uanset hvor gavmild man er med offentlige udgifter - ikke kan vinde vælgernes opbakning på at stikke hovedet i busken, på at fremstå ekstremt venstreorienteret eller på at optræde direkte utroværdig.  

Jens Jonatan Steen er chefredaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Pios lederskribent skøjter lidt for let hen over den helt særlige, langvarige og voldsomme smædekampagne der har været ført mod Jeremy Corbyn.
Den næsten altdominerende højreorienterede, borgerlige og socialliberale engelske presse har i fire år spredt uhyre mængder af hadsk og usaglig personrettet propaganda mod Corbyn, i et omfang og af en karakter som næppe tidligere er set rettet mod en Labour-leder. Og i centrum for denne propaganda stod i stigende grad de ødelæggende og uhæmmede beskyldninger om antisemitisme, et af gode grunde skrækkeligt og ubærligt prædikat at få klæbet på sig.
Ethvert tilfælde af reel antisemisme skal trækkes frem, fordømmes, bekæmpes. Og sådanne tilfælde, og i et foruroligende og stigende omfang, findes som bekendt i Europa og verden. Men hvis man har fulgt lidt med i den engelske presse og diskussion omkring Labour burde man vide, at der her er sket en farlig og intimiderende glidning, hvor det antisemitiske kort nu og i stærkt stigende grad trækkes mod anstændige politikere og diskussionsdeltagere, der som Corbyn er klart og velbegrundet kritisk overfor bestemte israelske regeringshandlinger og klart og velbegrundet er kritisk overfor israelsk chauvinistisk nationalisme og denne nationalismes konsekvenser. Propagandaen er effektiv, dels ødelægges den aktuelle venstreorienterede Labour-leder, og dels gøres det svært, ubehageligt og politisk farligt at kritisere Israel generelt. Hvem har lyst til at udsætte sig for beskyldninger om antisemitisme, uanset hvor uretfærdig og usaglig beskyldningen så er? Skaden er sket – for ”der går vel ingen røg uden ild”!

At smædekampagnen reelt sætter lighedstegn mellem antisemitisme og Israel-kritik siges naturligvis ikke med rene ord, som regel. Men det sker at det ikke skjules, at kampagnen mod ”antisemitten” Corbyn ikke alene har til formål at svække det nuværende Labour, men i høj grad også har til formål at støtte Israel og gøre det risikofyldt og ubehageligt at kritisere denne statsmagts politik og handlinger.
William Shawcross, kommentator og tidligere formand for den engelske Charity Commision, advarede fx dagen før det engelske valg mod at stemme på Corbyn, fordi denne socialistiske ekstremist var inspireret af ”dødskults-filosofien marxisme”, og ønskede at ødelægge ”den britiske stats fundamenter, institutioner og kerneværdier”, samt ”ødelægge dette lands basale frihedsrettigheder”. Men hvad Shawcross samtidig stærkt fremhævede, var den britiske overrabiner Ephraim Mirvis advarsel mod at stemme på Corbyn på grund af ”Corbyns – for at udtrykke det høfligt – tolerance overfor antisemitisme”. Og Shawcross gik videre og afslørede hvad det hele ikke mindst drejede sig om. Han erklærede nemlig, at en god måde at vurdere begivenhederne på, var ved altid at spørge: ”Er det godt eller dårligt for Israel! Og som regel viser det sig, at hvad der er dårligt for Israel, er dårligt for Vesten generelt.”
https://www.thejc.com/comment/comment/prime-minister-corbyn-would-be-bad...

Denne falske sætten lighedstegn mellem Israel-kritik og antisemitisme ser vi mange steder i dag. Fx også i USA, hvor Trump netop har underskrevet en ”executive order”, der bl.a. åbner for sanktioner mod universiteter der ser igennem fingre med diskrimination mod jødiske studenter. Dette ser jo godt og helt rigtigt ud, men den præsidentielle ordre og Trumps medfølgende bemærkninger peger i retning af, at det hele måske nok så meget drejer sig om at forhindre kritik af Israel og besværliggøre støtte til palæstinenserne. Således skriver Wall Street Journal, at ordren er beregnet til at modarbejde den såkaldte Boycott, Divestment and Sanctions Movement (BDS). BDS er en international økonomisk boykotkampagne, hvis grundlæggende formål er at få Israel til at opgive besættelsen af arabisk-palæstinensisk land, at nedrive Muren på Vestbredden, at give Israels arabisk-pælæstinensiske indbyggere fulde rettigheder og ligestilling, samt at fremme de palæstinensiske flygtninges ret til at vende hjem i henhold til FNs resolutioner. Som Wall Street Journal konstaterer: Trump-administrationen og mange andre har længe argumenteret for at denne Israel-kritiske boycotkampagne simpelthen er en form for – antisemitisme.
https://www.wsj.com/articles/trump-to-sign-executive-order-targeting-ant...

Tak for at gøre det relevant og oplysende overhovedet at klikke ind på den her side!

Der er nogle andre der er blevet betalt for at skrive selve artiklen, men du leverer helt gratis den egentlige information, som artiklens forfatter selv har forsømt at grave sig ned i.

Men har Jens Jonatan Steen anbefalet Corbyn, at han ubetinget skille have respekteret folkeafstemningen og støttet Brexit. Og har Labour ikke fået procentvis flere stemmer end hans danske parti? Har redaktøren også anbefalet sit parti, at Danmark melder sig ud af EU?

Gode spørgsmål!