Verner Sand Kirk: Ældres beskæftigelse var også steget uden reformer

Interview: Det er ikke tilbagetrækningsreformen fra 2011, der er hovedårsagen til, at antallet af efterlønsmodtagere falder. Den udvikling var i gang allerede inden reformen trådte i kraft, forklarer Danske A-kassers direktør Verner Sand Kirk.
Danskere i begyndelsen af 60’erne er generelt blevet sundere og mindre nedslidte. Derfor vælger flere og flere at udskyde eller helt droppe efterlønnen og i stedet blive et par år ekstra på arbejsmarkedet, helt uden at politikerne har behøvet skrue på efterlønsalderen. Det fortæller Verner Sand Kirk, er direktør i Danske A-Kasser (tidligere AK-Samvirke) til Netavisen Pio.

Det sker samme dag, som Finansministeriet under overskriften ”Reformer har løftet beskæftigelsen blandt seniorer” har udsendt en publikation, der kæder den stigende beskæftigelse for ældre over 60 år sammen med den stigende efterlønsalder, som blev vedtaget af de blå partier med den såkaldte tilbagetrækningsreform fra 2011.

”De reformer, vi har gennemført de seneste årtier har virket, og det bekræfter mig i, at vi med nye tiltag kan løse de udfordringer, som vi står over for på arbejdsmarkedet og i økonomien generelt", udtaler finansminister Kristian Jensen i den forbindelse.

Flere ældre vil gerne arbejde længere
Siden 1. januar 2014 er efterlønsalderen som konsekvens af tilbagetrækningsreformen blevet hævet med et halvt år ved hvert årsskifte, så den i dag er på 62 år. Det har ført til en stigning i beskæftigelsen blandt de 60-64 årige, og det er den stigning, der får finansministeren til at konkludere, at reformerne ”har virket”.

Men ifølge Verner Sand Kirk er sammenhængen mellem reformer og stigende beskæftigelse ikke så entydig, som finansministeren giver indtryk af: ”Den udvikling, vi har set siden 2014, er mest en fortsættelse af den udvikling, vi har set de sidste mange år. Selvfølgelig har det en effekt, at man går ind og hæver efterlønsalderen, men meget af den effekt ville være kommet alligevel, fordi flere og flere danskere selv har valgt at trække sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet”, fortæller han.

antalpaaefterloen

Som det fremgår af figuren ovenfor, er antallet af danske efterlønsmodtagere faldet jævnt over de sidste ti år. Tilbage i 2007 var omkring 140.000 danskere på efterløn. I december 2013 – umiddelbart inden tilbagetrækningsreformen trådte i kraft – var det tal skrumpet ind til under 100.000 perosner. Og det på trods af, at den økonomikse krise netop i denne periode ramte Danmark hårdt, og man derfor kunne forvente, at flere ville have valgt at forlade arbejdsmarkedet via efterlønnen. I dag er kun 70.000 personer på efterløn, der er altså sket en halvering på 10 år.

”Efterlønnen var allerede på vej til at blive målrettet dem, den oprindeligt var tiltænkt. Nemlig dem, der ikke kan arbejde mere, især de ufaglærte grupper. Det der med, at der skulle være tandlæger der rendte rundt og spillede golf mens de var på efterløn havde ikke megen hold i virkeligheden”, mener Sand Kirk.

En stor del af forklaringen bag faldet i antallet af efterlønsmodtagere skyldes, at mange af dem, der er tilmeldt ordningen, vælger ikke at bruge den. I 2007 var det 60 procent af dem, der havde ret til at gå på efterløn, som valgte at udnytte muligheden for at gå på efterløn. I 2014 var tallet faldet til lige godt 50 procent.

Flere ældre på sygedagpenge
Ifølge Verner Sand Kirk er der især tre forklaringer på, at antallet af efterlønsmodtagere, selv uden reformer, er faldet kraftigt de seneste ti år:

”For det første er sundhedstilstanden i befolkningen generelt blevet bedre, så flere kan arbejde længere. For det andet er en stor del af den indsats, man har gjort for at forbedre arbejdsmiljøet, begyndt at virke, så færre bliver nedslidte. Og så er der sket en holdningsændring, så de ældre i dag er blevet mere værdsatte på arbejdsmarkedet. De har i dag den samme ledighedsprocent som andre grupper på arbejdsmarkedet”, forklarer han.

Dertil kommer ifølge Verner Sand Kirk, at mange af dem, som i dag når efterlønsalderen, ikke har noget ønske om at forlade arbejdsmarkedet som 60-årige: ”Efterlønnen har ændret sig fra at være en ordning, man tilmeldte sig fordi man ønskede at trække sig tidligere tilbage, til i højere grad at være en forsikringsordning, som man har i baghånden, hvis kroppen en dag skulle sige fra”.

Han understreger dog samtidig, at der også er grupper på arbejdsmarkedet, som ikke har fået gavn af den generelle fremgang på arbejdsmarkedet. Og neop de grupper kan blive ramt, når både efterløns- og pensionsalderen de kommende år skal hæves yderligere:

”Prisen for reformen er jo, at de grupper, der virkelighed havde brug for at kunne gå på efterløn, ikke længere har den mulighed. De fleste kan jo nok godt holde til at arbejde et halvt eller et helt år ekstra. Så er det stadig overskueligt at se hen til det punkt, hvor man kan gå på efterløn. Men hvad når de skal op at arbejde 5, 6 eller 7 år mere? Og så skal man huske, at når tilbagetrækningsalderen hæves, så sker det ud fra den gennemsnitlige levetid. Men det dækker jo over en meget stor spredning, hvor nogle oplever en stor stigning, og andre oplever en meget lille stigning”.

Han hæfter sig derfor også ved, at den tidligere omtalte rapport fra Finansministeriet viser, at flere i aldersgruppen 60-64 år er kommet på sygedagpenge. Det tyder på, at den manglende mulighed for at gå på efterløn som 60- og 61-årig nu betyder, at flere havner på sygedagpenge, fordi de er for nedslidte til at arbejde. Netop derfor er Verner Sand Kirk også skeptisk over for finansministerens konklusion om, at reformerne virker:

”Det er alt for tidligt at konkludere, at reformerne har virket. Vi har set en stigning i beskæftigelsens, men meget af den stigning ville være kommet alligevel, og vi ved endnu ikke, hvordan folk vil reagere, når det ikke bare er et halvt eller et helt år der skal arbejdes ekstra, men mange flere år”, opsummerer Verner Sand Kirk.

 


Kommentarer fra Facebook