SF og Enhedslisten i populistisk knæfald for privatskoler

I usolidarisk alliance gik SF og Enhedslisten i kamp mod regeringen for at sikre den historisk høje statsstøtte til privatskolerne. Det er mere sort end rødt.
“When the going gets tough - the not so tough gets going”.

Det er den fornemmelse man sidder tilbage med efter en uge i dansk politik, hvor SF og Enhedslisten fik travlt med spurte væk fra deres egen politik.

When the going gets tough - the not so tough gets going

Stillet overfor en borgerlig skræmmekampagne, en ophidset forældreskare og en tårevædet privatskolesektor, fik de to røde partier, akut tynd mave. På et splitsekund opgav de kampen mod den massive statsstøtte til privatskolerne.

I stedet for at tage kampen med deres egne kernevælgere med børn på enten trendy storbyskoler eller kreative lilleskoler, ville man hellere ligge under for folkestemningen.

SF og Enhedslisten havde her magten til at omsætte deres mandater til slagkraftig politisk handling, men prisen for at udfordre det velbjergede klagekor var åbenbart for høj.

Hos de højrøde skal man øjensynligt være venner med alle.

Officiel rød politik at favorisere privatskoler

Der er ingen tvivl om at man både hos SF og Enhedslisten skal have ret til at blive klogere og til at skifte standpunkt. Sådan skal det være i dansk politik.

Det gælder også i de situationer, hvor man tidligere har udtalt meget tydelig kritik af den generøse statslige subsidiering. Den rekordhøje statsstøtte med en såkaldt koblingsprocent på 76 procent var tidligere no-go for SF og Enhedslisten.

Det ser med andre ord ud til at være blevet officiel SF og Enhedslisten-politik at favorisere privatskolerne

Enhedslisten har kaldt den forhøjede statsstøtte for ”meget beklageligt” og betegnede det som ”økonomiske favorisering af de private skoler”, mens folkesocialisterne i deres finanslovsudspil for 2019 direkte skrev at: ”SF ønsker, at denne koblingsprocent fra skoleårets begyndelse i au­gust 2019 sættes ned til de 71 pct.”.

Modstand mod statsstøtte blev altså forvandlet til opbakning, da SF og Enhedslisten pludselige stod med mandaterne til at lave politikken om. Det ser med andre ord ud til at være blevet officiel SF og Enhedslisten-politik at favorisere privatskolerne.

Højrefløjens skræmmekampagne

I dag kræver SF og Enhedslisten ro om privatskolernes økonomi, som deres primære standpunkt, ligesom SF efterlyser en ny tilskudsordning, som den der er beskrevet i regeringens forståelsespapir, hvor det sociale ansvar står i centrum.  

Når man kigger på de pludselig skift i holdning på venstrefløjen, så er det svært at udelukke den tanke at højrefløjens og privatskolernes skræmmekampagne har sat sine spor. Det var Lars Løkke selv, der råbte højt om privatskolerne i valgkampen. Her påstod Venstre, at en ny regering ville lukke op 100 skoler, mens privatskolerne selv udråbte 238 skoler til at være i overhængende fare.

Risikoen for skolelukning er blevet kerneargumentet i den langstrakte skræmmekampagne mod reformer af privatskolesektoren.

Lavere støtte gav ikke konkurs

I 2010 besluttede Lars Løkke Rasmussen at sænke statsstøtten til privatskolerne fra 75 til 71 procent over 4 år, som en del af den såkaldte ”genopretningspakken”.

Og hvis man kigger på antallet af skoler, der efterfølgende gik konkurs eller antallet af skoler der efterfølgende åbnede, så kan man ikke spore en eneste afvigelse.

Dengang havde den lavere statsstøtte ingen umiddelbar effekt, mens den åbenbart skulle have det i dag?

Tværtimod steg antallet af nyåbnede privatskoler fra 7 i 2010 til 19 i 2015, ligesom antallet af konkursramte skoler faldt fra 6 privatskoler i 2010 til 4 privatskoler i 2015. I ingen af årene efter den lavere statsstøtte kunne man se større udfald. Dengang havde den lavere statsstøtte ingen umiddelbar effekt, mens den åbenbart skulle have det i dag?

Man får dermed det indtryk af at privatskolerne er de eneste institutioner i Danmark, som ikke kan klare sig for færre penge og ikke kan overleve skærpede krav.

Forandringsflertallet fejlede

Inden valget råbte venstrefløjen højt om et såkaldte ”forandringsflertal”, der skulle værne om de fælles institutioner og understøtte en solidarisk velfærdsudvikling. Men både forandringsflertal og forandringsvilje er hurtigt blegnet i venstrefløjskampen for privatskoler.

Det fremstår mere sort end rødt

Det er grundlæggende lykkedes SF og Enhedslisten at støbe Lars Løkke Rasmussens historisk høje statsstøtte til privatskolerne ind i rødt venstrefløjsbeton.

Det må næsten være hvad man kalder en ideologisk kortslutning. Det fremstår mere sort end rødt.

Jens Jonatan Steen er chefredaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Troede ikke Ø og SF var så populistiske, det plejer at være DF`s spids kompetance. Hvis man arbejder i folkeskolen og er ved at miste jobbet, fordi elever siver til nærliggende privatskole , som ikke tvinges til at tage alle slags elever osv, men kan vælge fra selv, med resursestærke forældre osv osv. det er kort og godt ikke fair konkurrence. Man lukker små skoler med den ene hånd og laver så privatskole med stats tilskud med den anden, det er sket siden 1970erne, og har drænet folkeskolerne. Så må folkeskolen oppe sig. ja og de gør et fremragende arbejde de fleste steder, men de har også de store problemer, det slipper privatskolerne for langt hen ad vejen.