Et spørgsmål om ære

Pensionsudspil fra regeringen viser, at reformer igen kan betyde fremskridt for almindelige mennesker.
Foto: Rasmus Skov Larsen, Flickr
Forudsigeligt nok var reaktionerne på plads, allerede inden pressemødet var slut. For dyrt, mener højrefløjen. For uambitiøst, mener venstrefløjen. Og hvad med alle dem, der ikke kan få adgang til ordningen, spørger journalisterne?

Der er lang vej til, at Socialdemokratiet kan sætte flueben ved sit store valgløfte: Nemlig en tidlig tilbagetrækning til de danskere, som kom tidligst ud på arbejdsmarkedet.

Dem, som har taget de mest slidsomme og dårligst lønnede jobs, og som i mange tilfælde dør eller ender som krøblinge, længe inden de når pensionsalderen.

Kan ende med valg

Statsminister Mette Frederiksen (S) skal nu navigere i et virvar af modstridende interesser både på Christiansborg og blandt vælgerne.

I dag var det blot positionerne, der blev opridset. Det kan meget vel ende med, at regeringen må sætte sit mandat på spil og udskrive valg.

Når tirsdagens pressemøde alligevel må betegnes som en milepæl i den socialdemokratiske historie, så er det, fordi Mette Frederiksen har påtaget sig partiets historiske rolle. For første gang i årtier betyder arbejdsmarkedsreformer ikke forringelser, men en styrkelse af solidariteten og velfærdsstaten.

Man kan høre hjulene rasle og dreje i det gamle maskineri. Langsomt, men sikkert. The party is back, baby.

Et af de elementer i pensionsudspillet, som kommer til at få mindst opmærksomhed, er samtidig det mest afgørende: Nemlig at der bliver tale om en rettighed og ikke noget, man skal stå skoleret over for en bureaukrat for at få ret til. Ret og pligt.

På Christiansborg og i medierne er det ekstremt svært at løfte argumentet om, at folk ikke skal gå syge fra jobbet. Sådan er det ikke i resten af landet. Her forstår de fleste instinktivt, at der er en verden til forskel på, om man selv kan gå ud af porten sidste arbejdsdag, eller om man skal bæres ud.  

Den gamle sang om løftebrud

De borgerlige vil spille deres sædvanlige refrain om løftebrud: Regeringen lovede en ordning for de nedslidte, men den tidlige tilbagetrækning gælder dem, som godt kan arbejde.

For det første er der allerede førtidspension og seniorpension til de nedslidte. For det andet anerkender de borgerlige ikke den form for nedslidning, som består i, at man skal tage piller for at gå på arbejde og derefter gå direkte hjem i seng for at være frisk nok til at stå der igen dagen efter.

For de danskere, der begyndte at arbejde som teenagere, er det et spørgsmål om ære. Et spørgsmål om selv at få retten til at tage det samme valg, som dem med de lange uddannelser allerede har: Nemlig at kunne stoppe med at arbejde, inden de bliver syge.

Tvinger man slagteriarbejderen til at blive ved, indtil ryggen eller knæene siger knæk, så dømmer man ham også til en alderdom som krøbling: ude af stand til at dyrke sport eller lege med sine børnebørn.

Men pensionsudspillet er også et spørgsmål om Socialdemokratiets ære. De to foregående S-regeringer gik begge under i en storm af løftebrudsbeskyldninger.

Denne gang har Socialdemokratiet muligheden for at vise, at man ikke alene har viljen, men også evnen til at genindtage sin rolle som partiet, der sikrer konkrete sociale fremskridt for almindelige mennesker.

 

Niels Jespersen er chefredaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

SÅDAN, kunne ikke have sagt det bedre selv . Bravo!! :))

Godt brølt...

Godt skrevet. Og tak til regeringen for at levere.

Ja finansieringen bliver ikke til noget, spændende hvor mange ændringer der kommer i selve substansen!

Og med hensyn til løftebrud, har Socialdemokraterne løbet fra den stramme udlændingepolitik!

Annonce