Vores problem er medlemsafviklingen. Et problem, som åbenbart er større for vores tillidsfolk og kollegaer på arbejdspladserne, end for de fagligt valgte i toppen af dansk fagbevægelse.

Jeg har egentlig stor sympati for de af vores kollegaer, der bliver godt mugne over de uorganiseredes nasseri på vores kontingentkroner.

Vi må anerkende, at man godt kan miste tålmodigheden, når man hver gang man forsøger at overbevise om alle herlighederne ved vores fællesskab, gang på gang bliver mødt med; 

”Jamen, det får jeg jo alligevel” eller ”Det hjælper Krifa jo også med, og jeg forhandler selv min løn.” 

Som du skriver, blev overenskomsten historisk håndhævet ved at vi aktivt stod sammen, men sådan er virkeligheden desværre ikke i dag.

Vi har ikke længere eksklusivaftalerne, og jeg hører ikke fra din side en opfordring til at nedlægge arbejdet, når genstridige kolleger ikke vil være en del af fællesskabet.

Men du har da helt ret. Medlemsrettede goder er ikke et quickfix, der skal stadig arbejdes for at organisere.

Men med en fondsløsning vil vi kunne imødegå det letkøbte argument, ”at man får det hele til det halve.” 

Holdninger og ikke fakta

Og Claus, det ville klæde dig at erkende, at dine argumenter ikke hviler på rendyrket fakta, men politiske holdninger.

Særligt når du med et tungt visitkort som dit debatterer med tillidsfolk på pladserne, har du et ansvar. Det er jo sådan set medlemmernes mening, der vejer tungest.

Jeg kan konstatere, at det ikke er den vej, du vil

For 3F’s udvalg konkluderer jo i deres indstilling: 

”Ses der alene på den juridiske og kollektivretlige vinkel på spørgsmålet, er det udvalgets klare overbevisning, at der ikke i den nuværende lovgivning eller kollektivretlige praksis er bestemmelser, som hindrer medlemsrettigheder i andet end ansættelses- og afskedigelsessituationen (det offentlige område undtaget).

Udvalget har dog også på baggrund af Jens Kristiansens oplæg debatteret faren for, at gældende lovgivning kan ændres, hvis et folketingsflertal ønsker det. Selvom der tidligere har været mere eller mindre helhjertede ønsker om at ændre lovgivningen, er det dog ikke sket siden afskaffelsen af eksklusivaftalerne.

Derfor skal diskussionen primært rettes imod det politiske spørgsmål om, hvorvidt det er en vej, man ønsker at gå.”

Hul i skibet

Jeg kan konstatere, at det ikke er den vej, du vil.

Men jeg synes lige, at jeg vil nævne for dig, at du har en lang række medlemmer i 3F, der gerne ser, at vi løser problemet med det store hul i skibet, også selvom fagtoppen ikke vil anerkende, at det pisser ud med medlemmer.

Nogen bliver jo på et tidspunkt nødt til at nævne for jer, at kejseren altså har bar røv.

Du nævner, at man vil give arbejdsgivere ret til at forskelsbehandle deres medarbejdere – og at det vil blive dyrest at have medlemmer ansat.

Det her er ikke noget, du ved, men noget, du har en formodning om

Jeg skal beklage, at man ikke har formået at formidle hensigten med en fondsløsning klart nok. For din påstand om at organiseret arbejdskraft vil blive dyrere, er der taget højde for i en fondsløsning.

Ligeledes din påstand om at vores hovedoverenskomster vil blive omdannet til medlemsoverenskomster.

Og at vi pludseligt ud af det blå mister forhandlings- og konfliktret. Skal vi ikke være helt ærlige. Det her er ikke noget, du ved, men noget, du har en formodning om.

Konfliktretten er hængt op på hovedaftalen og vores overenskomster. Det er jo også af den grund, HK gerne vil af med deres 50 procent-regel.

Bløder ud

Der er ingen grund til at opstille skræmmekampagner uden hold i virkeligheden. Vi taler om fondsløsninger, som vi allerede har i dag og ikke nye lønformer eller afvikling af paragraffer.

Jeg er glad for, at du om nogen værner om den danske model. Det gør vi sådan set alle sammen.

Men når vi kigger på medlemstallene, så er der større chance for at vi som bevægelse bløder ud, end at politikere eller EU fratager os retten til at danne overenskomster.

Så lad os forsøge at få styrket antallet, inden kejserens røv bliver alt for kold

Ja, med mindre de også har opdaget fagbevægelsens styrke for så gør de, som de lyster, og så har vi en helt anden politisk snak.

Så lad os forsøge at få styrket antallet, inden kejserens røv bliver alt for kold.

Angående medlemmer og hvilke medlemmer vi gerne vil have, så er jeg ked af at sige det, men os hellige få kan ikke bære fællesskabet alene.

På tide at lytte

Og når vi nu skal mindes de gode gamle dage, så kan du smutte en tur ind forbi Rømersgade 22 (Arbejdermuseet i København, red.).

Her kan de fortælle dig, at vi oprettede fagbevægelsen netop fordi vi ville have en større del af kagen.

Så ja, også i Malerforbundet gør vi vores pligt, og vi vil blive ved med at kræve vores ret. Jeg ønsker 3F alt held og lykke med jeres organiseringsprojekt, og jeg tror faktisk i kan lykkes.

Måske det er på tide at lytte

Ja, det tror jeg sådan set, at vi alle kan, hvis vi får endnu et argument med ud på pladserne. Nemlig ”nej du får ikke det samme. Du får mere at købe mælk for, når du er medlem af en rigtig fagforening”

Men det kræver, at vi går til forhandlingen med medlemmernes krav om en fondsløsning, med medlemsrettede goder.

Egentlig er det heller ikke os som valgte hvis meninger, der er vigtige. Det er medlemmernes, og hvad der kommer derfra, så måske det er på tide at lytte.