Annonce

Konservative kaster sig over Venstre: “Denne her sejr er ikke jeres, overhovedet”

K-ordfører ude med riven efter regeringsparti i kølvandet på bredt forlig om uddannelsesreform. V giver igen: “Tror du har brug for sommerferie, Mette”
Foto: Folketinget/Marie Hald og Folketinget/Marie Hald
Mette Abildgaard (K) og Morten Dahlin (V)
De Konservative og regeringspartiet Venstre er i den grad røget i totterne på hinanden i kølvandet på tirsdagens brede, politiske aftale om en stor uddannelsesreform indgået mellem SVM-regeringen, SF, Liberal Alliance, De Konservative og Danmarksdemokraterne.

Venstre bryster sig i et opslag på Twitter af, at erhvervsskolerne nu styrkes markant på baggrund af uddannelsesreformen.

Venstre fremhæver, at erhvervsskolerne med aftalen tilføres 300 millioner kroner årligt - et beløb som stiger til 400 millioner kroner årligt.

Venstre-opslag giver K-ordfører blå knopper

Venstre-opslaget får nærmest De Konservatives politiske ordfører, Mette Abildgaard, til at kaste op:

Jeres udspil havde 0 kr. til erhvervsskolerne

“Ynkeligt. Jeres udspil havde 0 kr. til erhvervsskolerne. I har i forhandlingslokalet kæmpet for 0 kr. til erhvervsskolerne. Denne her sejr er ikke jeres, overhovedet,” skriver Mette Abildgaard og føjer til:

“Hvorfor skal vi andre lave aftaler med jer, når I prøver at stjæle vores sejre?”

placeholder

 

Venstres politisk ordfører, Morten Dahlin, forsøger at pacificere den vrede Abildgaard ved politisk at omfavne hende:

“Kære Mette Jeg er ked af, at du synes Venstre er ynkelige. Jeg synes det modsatte om Konservative, som jo har bidraget konstruktivt i disse forhandlinger. Det her er klassisk Venstre-politik som vi også foreslog i valgkampen og vi glæder os derfor over det samlede resultat,” skriver Morten Dahlin i twitter-debattråden.

Men Abildgaard lader sig ikke formilde. Snarere tværtimod:

“Det er ynkeligt at forsøge at legitimere sin regeringsdeltagelse ud fra andres resultater i forhandlinger. Det har I en kedeligt historik med.”

“Det her er noget pjat”

Venstres Jan E. Jørgensen giver partifællen Morten Dahlin ildstøtte. Han nævner i debattråden, at Mette Abildgaard vist trænger til sommerferie:

“Det her er noget pjat. Det er et godt fælles resultat, som alle har del i. Tror du har brug for sommerferie Mette.”

Mette Abildgaard overhører fuldstændig det med sommerferien. Til gengæld hælder hun til den opfattelse, at det er Venstre, der har brug for at sætte tydelige fingeraftryk på SVM-regeringssamarbejdet:

Tror V har brug for at sætte nogle aftryk selv i regeringssamarbejdet

“Tror V har brug for at sætte nogle aftryk selv i regeringssamarbejdet. Andet end den streamingsskat du så stolt har forsvaret ;)” 

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Kommentar:

Så er der uro i "Andedammen" på Christiansborg igen, "Vælgerbedragerer,Overløberer og Løsgængerer" er der rigeligt af på Christiansborg, og missundelse driver ned af Christiansborg vægge....

Samtidigt udtaler politikerne sig selv sagt om alt, man skulle jo nødigt glemmes, så ud i medierne og få pusset sit personlige ego af...

Personligt har jeg fået nok af danske politikerer, så stemmesedlen bliver fremover afleveret blank når der er valg..

God aften,

Erling Drews...

Kom ud af skolegården, brede forlig er at foretrække, regeringen herunder venstre kunne have gennemført eget forslag. Det gjorde de ikke, de samarbejdede, At råbe op bagefter som små børn, er da dumt.

I stude-handler bringes der forskelligt på markedet!

Nogle møder op med et udmagret stykke kreatur!
Andre med et flot virilt handyr der endnu ikke er afhornet!
Endnu andre møder op med små flokke af engelske får!

Studehandlen kan begynde!

Bytte-bytte købmand!

Nogen kommer hjem med en rød hane!
Andre med en lilla kalkun uden fjer!
Andre igen med afskårne tyretestikler!

Alt i alt er alle tilfredse!

Hvad fatter gør er altid det rigtige!

Det er hele ideen med stude-handler!

Ligestilling er et helt andet eventyr!

Klodshans der for en død krage får prinsessen og det hele kongerige!

En studehandel der selv på Christiansborg ville få et lille anerkendende nik!

Selv fra en fru Abildgaard!