Annonce

Helle Thorning vil gøre op med gammel socialdemokratisk tradition

Det er tid til at gøre op med beslutningen om, at socialdemokrater ikke modtager kongelige ordener, mener den forhenværende statsminister.
Foto: Viaplay
Helle Thorning-Schmidt (S), tidl. statsminister, tidligere formand. Foto fra dokumentarfilmen "Statsministeren Helle Thorning-Schmidt"
I Socialdemokratiet er der en tradition, som går tilbage til Thorvald Staunings tid, om at man ikke modtager ordener.

Ifølge politisk ordfører for partiet, Christian Rabjerg Madsen, er der ingen planer om at ændre på den tradition.

Men står det til forhenværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), så bør Socialdemokratiet gøre op med den gamle tradition og ændre kurs på området, så socialdemokrater i fremtiden godt kan modtage kongelige ordener.
Det udtaler forhenværende socialdemokratiske statsminister Helle Thorning-Schmidt til Aftenshowet den 2. januar.

Socialdemokratiet arbejder tæt sammen med kongelige

“Det er rigtigt, at der blev truffet en beslutning fra Socialdemokratiet for mange år siden om at vi ikke modtager ordener. Jeg er begyndt at tænke på om vi skal lave det om. Det er jeg,” siger Helle Thorning-Schmidt i TV-programmet.  

Den tidligere statsminister understreger, at hendes holdning ikke har noget at gøre med, at hun selv ønsker sig en kongelig orden:

“Og det er ikke, fordi jeg selv vil have en orden. Det er ikke så meget det. Det er, fordi jeg synes, at Socialdemokratiet har spillet en stor rolle i samarbejde med kongehuset, og derfor er jeg begyndt at tænke på, om Socialdemokratiet skal lave det om,” siger Helle Thorning-Schmidt med henvisning til den socialdemokratiske tradition om at frasige sig kongelige ordener.    

Helle Thorning-Schmidt argumenterer med, at der i dag ikke er stor afstand mellem kongehuset og Socialdemokratiet:

“Det var (Jens Otto, red.) Krag, der lavede overdragelse sidste gang. Det bliver Mette (Frederiksen, red.), der gør det den 14. januar. Det understreger, at vi har arbejdet sammen med kongehuset rigtig, rigtig tæt som socialdemokrater.”

Det er et spørgsmål om at vise den sidste respekt for kongehuset

Ifølge Helle Thorning-Schmidt ville en ny tradition med at modtage ordener som socialdemokrat være en måde at vise sin respekt for de kongelige:

“Det er et spørgsmål om at vise den sidste respekt for kongehuset,” udtaler hun.  

Dronningens sjal stjæler opmærksomheden 

Ved siden af Helle Thorning-Schmidt sidder en anden forhenværende socialdemokratisk statsminister, nemlig Poul Nyrup Rasmussen.

Værten henvender sig direkte til Poul Nyrup Rasmussen og spørger, hvad han synes om emnet.

Hertil svarer Poul Nyrup Rasmussen med et smil på læben:

“Nu skal jeg lige forklare en særlig begivenhed for at snakke lidt udenom…” 

Værten protesterer, men lige meget nytter det. Poul Nyrup Rasmussen kaster sig ud i en anekdote om, at han engang kom til at jokke på dronningens sjal til et afdansningsbal.

Herefter er tiden gået, og Poul Nyrup Rasmussen skal videre til et andet arrangement. Hvorvidt den tidligere statsminister mener, at traditionen om de kongelige ordener bør droppes, vides altså ikke.

Netavisen Pio har forsøgt at få et svar fra Poul Nyrup Rasmussen på spørgsmålet, om han deler Helle Thorning-Schmidts syn på emnet om kongelige ordener.

Pressemedarbejder i Headspace, som Poul Nyrup Rasmussen er stifter og protektor for, Aleksandar Josevski, skriver i en skriftlig kommentar til Netavisen Pio:

"Poul Nyrup har ingen holdning til spørgsmålet."

 

Opdateret kl 16 d. 8.1

 

Emma Inge Hansen er journalist på Netavisen Pio. 


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Hvor er det dog P.... ligegyldigt had HTS mener!

linselusen 'har alle set mig Helle' er igen i medierne
.

Jeg har lært hjemmefra, at "ordner hænger man på idioter", og jeg finder det usmageligt, at fremvise en lang række "sildesalat".

Man vil altid kunne sætte spørgsmålstegn til motivet for den slags udmærkelser - og der vil altid efterfølgende kunne komme ting frem, som enten ændrer på dette motiv eller gør det helt til grin.

Hvis der eksisterede en 100% uvildig instans for specielle udmærkelser, var det en anden sag, men en sådan er umulig - tænk på Nobelprisen...

I modsætning til HTS vil jeg mene, at det er ordenslefleriet, der er forældet - og ikke partiets standpunkt.
Fyrstehusene kunne passende nøjes med at tildele sildesalaten til hinanden.

Jeg har stor respekt for vores danske kongehus! Men jeg er også glad for at se, at bl.a. buntmager Birger Christensen mister sin Kgl. Hoffleverandør-status. Så er da nok håb for fremtiden.

Jeg kan ikke finde nogen argumenter, der skulle gøre det mere fornuftigt at modtage ordner i 2024 end 1924. Jeg vil sige tvært imod.

Så er HTS hvor vi længe har regnet med med, at hun var: på den yderste højrefløj af partiet, hvis hun da ikke er længere ude.
Hvorfor skulle Socialdemokratiet gå ind for at modtage ordner?
Det er jo noget, der hører til for et par århundreder siden - og vi er jo et parti, der skuer fremad.

For det først mener jeg vi skal tale ordentlig til hinanden Kurt, men jeg forstå heller ikke hvorfor vi igen og igen skal høre på Helle, Hun har vel for søren da fået rigeligt med ”kors og bånd og stjerner på”.

HTS vil jo gerne have Ridderkorset for hendes politiske fortjenester. Men er S ikke imod, at rang og stand kan arves ? Og at disse anakronistiske privilegier fra enevælden bør afskaffes ved lov ?

Preben, at uddele en orden kan ikke afskaffes ved lov, da det er et privat anliggende for kongehuset. Hvis jeg vil tildele dig en udmærkelse er der heller ingen der kan forhindre det, eller at blive udnævnt til månedens medarbejder for den sag skyld.

Denne sag er en del af Socialdemokratiets DNA. HTS har tilsyneladende misforstået dette. Lad os skynde os videre til noget vigtigere at diskutere.

Enig!

Helle Thorning er galt afmarcheret, når hun først og fremmest henfører vort partis holdning til ordner til noget med kongehuset. Som salig Per Hækkerup sagde, da det blev in at socialdemokrater gik med en lille rød nål i jakkernes revers, så ville han ikke, for hans opvækst under krigen havde vaccineret ham mod enhver for umiddelbare symboler på tilhørsforhold - og det var ikke kronen men hagekorset han tænkte på.

HTS er helt væk fra vinduet...