Annonce

Danmark har et akut problem med antisemitisme

Når et oplysningsmøde om holocaust ikke kan afholdes i fred uden at blive udsat for trusler, står det klart, hvem der kan komme til orde i debatten.
Foto: Grafisk afdeling
Netavisen Pios chefredaktør Niels Jespersen
For nylig måtte to foredragsholdere aflyse et planlagt foredrag om holocaust på Frederiksberg.

Årsagen? Frygt for deres egen og deres familiers sikkerhed efter at være blevet mødt med en bølge af had og trusler på sociale medier.

Det er et sørgeligt vidnesbyrd om et voksende problem, der ikke kun udgør en trussel mod Danmarks jøder, men også mod de grundlæggende værdier, vores samfund er bygget på.

Lad os kalde bæstet ved dets navn: antisemitisme.

Vi er der, hvor ikke bare staten Israel, men alt hvad der berører jødisk liv og kultur er under angreb.

Holocaust - grine-smiley

Det er værd at understrege, at holocaust-foredraget udelukkende havde til formål at oplyse om historiens mest systematiske folkedrab – et emne, der burde kunne diskuteres åbent og uden frygt for repressalier.

Israel eller krigen mod Hamas blev ikke nævnt med et ord.

Aflysningen af foredraget udstiller en skævhed i debatten

Men i stedet blev de to foredragsholdere mødt med grine-smileyer ved omtalen af holocaust, sammenblanding af svastikaet og den jødiske davidsstjerne, samt beskyldninger om zionisme.

At mennesker, der ønsker at oplyse om Europas mørkeste tragedie, føler sig tvunget til at aflyse grundet frygt for vold eller trusler, er et dystert tegn på, hvor polariseret og farlig debatten er blevet.

Debatten er skævvredet

Aflysningen af foredraget udstiller en skævhed i debatten. De pro-palæstinensiske kræfter har generelt intet problem med at afholde debatmøder og demonstrationer. Sådan skal det også være.

De dominerer debatten både på uddannelsesinstitutionerne, i kulturlivet og på de sociale medier. Selv til kroningsceremonien for kong Frederik X var der demonstranter med palæstinensiske flag.

Samtidig ser vi overalt en opblomstring af antisemitiske ytringer og overfald. Danske jøder skal have massiv politibeskyttelse til små diskrete mindeceremonier og frarådes af myndighederne at bære kalot eller vise synlige davidsstjerner.

Kritikken hagler ned over Israel

Det samme billede ses i resten af verden. Her skal Israel forsvare sig mod grundløse og fornærmende anklager om folkemord, mens Danmark tilslutter sig diktaturstaternes hetz mod Israel gennem FN.

Kritikken hagler ned over Israel. Nogle gange med rette, men altid ekstremt ensidigt. Alt i mens Danmark fortsat sender penge til det bundkorrupte FN-agentur UNRWA, til trods for de veldokumenterede forbindelser til terrorbevægelsen Hamas.

Jøderne gemmer sig, og islamisterne marcherer

Samme skævhed, hvor der i praksis kun stilles krav til den ene part, ses i den hjemlige debat.

Jeg har selv oplevet det som deltager i DRs debatprogrammer. Det foregår typisk sådan, at efter en kort og rituel afstandtagen fra gerningsmændene i Hamas, så går hele taletiden med at rakke ned på Israel.

Politikens debatredaktør Lotte Folke glæder sig over de mange unge minoritetsetniske deltagere, og Politiken og andre medier har da også været dygtige til at interviewe både unge jøder og muslimer, der alle er enige om at kritisere Israel.

placeholder

Samtidig marcherer selvsikre og sortklædte islamister rundt på Nørrebro efter fredagsbønnen med taktfaste opfordringer til jihad.

Selv til de demonstrationer hvor venstrefløjen og offentligt finansierede NGO’er deltager, nægter talspersonerne at tage afstand fra Hamas.

Selvfølgelig har Israels kritikere både ytrings- og forsamlingsfrihed. Det skal der aldrig laves om på.

Men en tilstand hvor ikke bare jøderne, men også dem, der vil oplyse om jødernes lidelser må dukke sig, er uudholdelig.

Niels Jespersen er chefredaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Niels Jespersens artikel er udtryk for en total begrebsforvirring. Den ekstremistiske højreorienterede israelske regering repræsenterer ikke jødedommen, den repræsenterer blot et lillibitte flertal af israelske vælgere. Det store flertal af verdens jøder har valgt ikke at bosætte sig i Israel, så når den nuværende højreorienterede israelske regering konstant lader som om de repræsenterer hele jødedommen og jøderne, så er og bliver det en løgn

"Her skal Israel forsvare sig mod grundløse og fornærmende anklager om folkemord..." - øh, har den højeste internationale domstol, ICJ, ikke lige afsagt en kendelse om, at anklagerne mod Israel formodentlig ikke er grundløse, og at sagen derfor vil blive taget op til nærmere behandling? 13 ud af 15 dommere fandt, at Sydafrikas anklager var så velbegrundede, at de fortjente en nærmere juridisk undersøgelse. Grundløse, really, Niels Jespersen?

Også den internationale krigsforbryderdomstol, ICC, har en sag kørende om mulige forbrydelser mod menneskeheden i Israel og Palæstina. Også denne domstol fandt anklagerne så substantielle, at de var en nærmere undersøgelse værd.

Hvis anklager kan begrundes juridisk, kan de da dårligt være fornærmende.

Og hvilke diktaturstater taler Niels Jespersen om? Er det Frankrig, Tyskland, Japan, Australien og Slovakiet, som Niels Jespersen mener er diktaturstater? Disse lande har alle dommere siddende i ICJ. Og derudover har bl. a. Belgien, Irland, Luxembourg, Polen, Portugal og Slovenien udtalt sig stærkt kritisk om Israels krig mod den palæstinensiske befolkning. Er disse lande så også diktaturstater?

Det er derimod fornærmende at antyde, at kritikere af den israelske stats terrorhandlinger, vendt mod den palæstinensiske befolkning, støtter op om diktaturstater.

At jøder skal have lov til at gå i fred på gaden her i Danmark kan vi hurtigt blive enige om. Det er jo en del af det "fælles sæt af værdier og normer", som politikerne og Niels Jespersen hele tiden taler om. Men nu er det måske ikke længere en fælles dansk værdi at undersøge velbegrundede anklager ved domstolene?

Niels Jespersen har ret i mange ting i sin kommentar. MEN kæden falder fuldstændig af når han udtaler at Danmark m.fl. udsætter Israel for hetz gennem FN. Magen til enøjet og partisk vrøvl skal vi over i Politikken for at finde. Niels Duus har helt ret i sin kommentar.
Selvfølgelig kan det ikke undgås at krig koster uskyldige mennesker livet. Men at bombe et hus med fx. 100 civile for at ramme 1 hamas-terrorist. Det er ikke krig. Det er terror.
Jeg må indrømme at jeg er noget i tvivl om Niels Jespersen er den rigtige redaktør på PIO, med hans ensidige holdning.

Jeg har haft en god fornemmelse for chefredaktør Niels Jespesen, men også hans kæde er faldet helt af her. Det virker som om proisraelske ikke er i stand til at se virkeligheden. Desværre har mange af dem magt og indflydelse.

Jeg synes nu Niels Jespersen i denne sag har 100% ret i sin kritik, men jeg hører også til dem der skifter tv-kanal hvis Lotte Folke skulle dukke op på skærmen, og dem der syntes at man skulle have holdt det palæstinensiske flag væk fra kroningsbegivenhederne.

en gennem gående pinlig og intellekt fattig artikel. et punkt Sydafrika er ikke et diktatur, der er 35000 medarbejdere og vi taler om 12 mand der måske er et problem??

sæt dig ind i fakta før artikel kører, på forhånd tak

Ja tak, Kjeld Nielsen, du må rigtig gerne sætte dig ind i fakta, før du ytrer dig.

FN og dets institutioner har en lang historie for antisemitisme (tjek medlemmerne) og der har været utallige sager i tidens løb, der giver et billede af noget bundråddent og korrupt. Det er således ingen nyhed.
https://www.israeltoday.co.il/read/an-inside-look-at-hamass-servers-unde...

Og jeg tænker, at du heller ikke er klar over, at Røde Kors fra oprettelsen blev "infiltreret" af gamle nazister.
Pårørende til et gidsel bad som bekendt Røde Kors om de ville sørge for, at diabetikermedicin blev videregivet til gidslet og blev i den forbindelse spurgt, om de ikke burde tænke på de stakkels palæstinensere...

Ting er ikke altid, hvad de ser ud til at være, desværre.

Jeg er helt enig med Niels Jespersen.
Tænk, at danske borgere skal dukke sig, fordi de holder foredrag om Holocaust.
Og tænk, at der er flere indlæg her, som ikke er det mindste enige med chefredaktøren.
Det er i sig selv skræmmende!

Tak, så kort, præcist og korrekt kan det siges. Og ja, det er virkelig et sølle syn.

Det er som så ofte før et uskønt sammenrend af venstrefløjens skøreste (kommunister, anarkister m.fl.), islamisternes nyttige idioter og den sædvanlige flok bundnaive liberale gutmenschen, der med sikker hånd og stor præcision igen får anbragt sig selv på den forkerte side af historien. De lærer det desværre nok aldrig.

Thor, nu er du direkte uforskammet, og Marie K. er forvirret.
Langt de fleste kommentarer er stort set enige med redaktøren, men at han skriverat DK hetzer mod Israel, fordi man sammen med mange lande kritiserer Israels alt for voldsomme fremfærd i Gaza, er ensporet og partisk journalistik.
At han slår alle lande over en kam, og kalder dem diktaturer, er direkte nonsens. DET forholder du og Marie dig ikke til.
Hvad er det forkerte i at mene, at det er i overkanten at dræbe 30.000 civile og smadre 1.500.000 mennesker hjem, som hævn for 2.000 dræbte israelere. Ingen påstår at Israel ikke skal bekæmpe og udrydde Hamas, men det skulle nok kunne lade sig gøre i et mere behersket tempo, og ikke i et voldsorgie.
Dine beskidte kommentarer om dem der mener lidt anderledes end dig og Marie, skal du skamme dig over.

Jamen så må jeg jo hellere lige uddybe, kan jeg se.

Af alle kommentarerne helt ned til Gunnars er du den eneste (og tak for det), der giver Jespersenn ret i noget som helst overhovedet. Derefter følger lidt længere nede Marie og så mig.

Og Jespersens artikel bruger de første ca. tre fjerdedele på det, der er selve anledningen til, at han overhovedet skriver artiklen. Og det er vel at mærke en sag, som ALLE bare nogenlunde fornuftige mennesker burde være både harme og bekymrede over, men det er overhovedet ikke det billede, der tegner sig i kommentarerne, tværtimod.

Den sidste fjerdedel af artiklen indeholder så det, som alle kommentarerne med de nævnte undtagelser ene og alene hæfter sig ved (der er dog siden kommet yderligere kommentarer). Og det finder jeg ærligt talt beskæmmende.

Men lad mig sige det ærligt, jeg anser det også for nærmest utænkeligt, at Israel skulle blive dømt for folkemord, men det svar får vi jo tids nok. Fred være med det.

Jeg har heller ikke noget udestående med dem, som mener, Israel farer for hårdt frem med alt for mange civile ofre. Det er et meget forståeligt synspunkt, men lad mig blot påpege, at ingen af os ret beset aner, hvor mange civile ofre der er. Vi kender kun tallene fra Hamas, men tæller de overhovedet de døde? Det er jeg ikke overbevist om. Men selv hvis de gør, får vi så de rigtige tal af dem? Der kommer jo ikke nogen, og tæller efter. Og vi ved allerede, at de i hvert fald ikke skelner mellem civile ofre og døde hamaskrigere, og heller ikke mellem, om ofrene er dræbt af Israel eller Hamas og Islamisk Jihad.

Tilbage står, at det netop er udtryk for et alvorligt og akut problem, når religiøse galninge ikke kun har lysten til at stoppe undervisning i holocaust, men nu også reelt har fået magten til det. Præcis som artiklen beskriver.

Så dem, jeg langer ud efter i den anledning, er dem, som har bidraget til at give tosserne den magt, direkte eller indirekte, bevidst eller ubevidst, jeg er ligeglad. Og det er alle dem, som marcherer sammen med Hamastilhængere, og råber med på deres slagord. Det er dem, som nærmest pr. automatik tager de religiøse galninge i forsvar, og i stedet går til angreb på dem, som fuldt berettiget påpeger problemerne, og det er dem, som i årevis eller årtier har afvist eksistensen af disse helt reelle problemer.

Egentig ser jeg slet ikke, at du havde nogen grund ti at føle dig truffet der.

Jeg er målløs over at en chefredaktør for en (net)avis, der ønsker at blive taget seriøst, kan skrive sådan en omgang nonsense. Her mener jeg ikke bekymringen overfor den eksisterende og stigende antisemitisme (det skal absolut tages alvorligt!), men den efterfølgende kortslutning i argumentationen. Er lederen undtaget enhver form for bevisførelse i sine påstande? Det kunne være klædeligt at forklare læseren, hvorfor man hverken bør have tiltro til ICC, ICJ og ellers anerkendte humanitære organisationer lige denne sammenhæng. Desuden er jeg stærktimponeret over det journalistiske niveau der vises i forbindelse med kommentaren "det bundkorrupte FN-agentur UNRWA, til trods for de veldokumenterede forbindelser til terrorbevægelsen Hamas" - her linker man til en DR-artikel, der hverken indeholder denne påstand eller kan udgøre bevis for en sådan påstand uden yderlig kildehenvisning. Denne leder bidrager til en stigende skepsis til troværdigheden hos medier, hvilket er en dyr pris at betale for os alle sammen.

Det er de semitisk palæstinensisk der er kristne og muslimer der nok har fordømme mod de zionistiske semitter i Israel og deres støtter i EU. Begrebet Anti-semitisme er bevidst valgt selvom de er åbenlyse forkert.
I et demokrati kræver det også en hensyntagen som disse 2 foredragsholder ikke udvise. At holde et fordrag om et bestemt folemord af mange historiske folkemord i verden, mens zionistiske jøder selv begår folkemord viser en dårlig og korrupte moral. Holocaust sker for 80 år siden er nu historisk.
Det er vigtig for Danmark at vores mange borgere af palæstinensisk oprindelsen føler at sit repræsenteret af regeringen og det globale syd ikke mener vi har en double moral. Mette F. Har "fucked up big time".

Dan du lyder og skriver mere som en der hedder Ali. Dit synspunkt oser langt væk af at du forlanger positiv særbehandling af Danmarks palæstinensiske indvandrere. Den kultur har vi IKKE i Danmark. At blande en historisk begivenhed ind i en nutidig konflikt og gøre den politisk, er endnu et eksempel på en " vi hersker og bestemmer, ellers laver vi ballade" mentalitet, som intet har at gøre i Danmark. INTET.

Hr. Hans Jensen, jer er desvæære nødt til at modsige Dem kraftigt. Det er unfair at udskamme hr. Dan. Han har lavet et indlæg i en mørk nattetime. Han har jo ret i, at vi kan ikke have nogen, der render rundt og fortæller om holocaust. Den historie skal skrives om. Den kunne give svage sjæle forkerte tanker. Nærlæs de foregående kommentarer.Jeg tror du må erkende, at fundamentet er lagt og det holder. Palestinenserne skal ikke have særstatus, men lige nu, er det rart at kunne hive dem frem. Fundamentet holder, og i løbet af den næste generation når vi målet. Danskerne har fået ny religion og værdier. Glæd dig dog. Gud skabte kvinden som hjælper og selskab for mennesket. Alle bliver meget lykkeligere, når de indser det. Og det kommer til at ske.
I starten af 600hundrede tallet søgte en vis Muhammad optagelse i en jødisk menighed. De arrogante jøder afviste ham. Senere fik Profeten et syn fra Gud og skrev Koranen. Dette hellige skrift anviser mange måder at tage hævn på. Jøderne skal vide, at når man har tålmodigheden, så skal det nok lykkes.
Dan har jo ret, når han skriver; Mette f. "fucked up big time", men jeg kan ikke se, hvad det har med den her historie at gøre.
for øvrigt så er jeg godt tilfreds med piopios chefredaktør. Jeg elsker, når folk giver udtryk for deres holdninger!
Velbekomme!

Muhammad skrev ikke koranen, det var hans efterkommere, for Muhammad var analfabet og kunne hverken læse eller skrive.

Det er sørgeligt at ytringfriheden er bleven trådt under fode, men regeringen har jo en stor af skylden
med koranloven.

Trist udvikling hvis man ikke kan holde et foredrag om et af historiens uhyggeligste vidnesbyrd af et folkemord ( pogrom ) på et jødisk mindretal - Man kunne også have valgt at holde et foredrag om jødeforfølgelserne generelt og praktiseret gennem århundreder i store dele af Europa incl den russiske del -

Her i Danmark har vi også haft vores part i jødeforfølgelserne( pogromer) blandt andet kendt ved det der blev kaldt Jødefejden 1819 - Her udbrød der optøjer og vold -på opfordring til at forfølge det jødiske mindretal samt ødelægge deres ejendomme , både i København og provinsen -

Se det er historieformidling kort og godt - At koble den nuværende konflikt mellem Israel og Palæstina sammen med et historisk foredrag om Holocaust er at” fucked up big time “

Få dag før Israel gik ind i Gaza, var der en general eller ligende,
der sagde til alle hans soldater.at de ikke skulle tage hensyn
til noget som helst, bare smader det hele.

Og for 2 dage siden, sagde Rasmus Tanholt (Journalist)
at jøderne der bor på vestbreden, siger: det er deres land
og at de har fået det af GUD

og imens Tanholt fortalt det, pegede han op i himlen og sagde
det er der problemet er

Og det siger mig at israelernes mål er at få alle palæstinenser
ud af Israel

Bare vent og se der kommer snart en STORKRIG,den er tæt på

Niels Jespersen har da fuldstændig tabt sutten her... ECJ har netop efter grundige høringer og tosidet bevisførelse konstateret, at der IKKE var tale om grundløse anklager mod Israel. Der er en meget høj risiko for, at staten Israel enten selv står for eller ser igennem fingre med klare krigsforbrydelser i offensiven mod Hamas-grupperinger i Gaza. Samtidig understøtter staten Israel ekstreme bosættergrupper, som spreder terror og ødelæggelse hos sagesløse palæstinenstere på Vestbredden.

De internationale samfund er nødt til at sætte tommelskruer på staten Israel, så længe den er repræsenteret ved en ekstremistisk højre-regering, som de facto ikke respekterer palæstinenesernes legitime krav på en selvstændig stat, og samtidig holder en stor gruppe mennnesker indespærret på et areal på størrelse med Langeland, og nægter dem tilstrækkelig adgang til nødhjælp, og lægger hindringer i vejen for forsyninger af vand og elektricitet. Så længe mere moderate kræfter i Israel ikke kan vælte Netanyahu og de ekstreme højre-bosættersympatisører ud af regeringskontorerne, så længe må det internationale samfund lægge større og større afstand til staten Israels apartheid 2.0 politik..

Jeg synes Jespersen har ret i at det er en skidt udvikling at der er kommet mere antisemitisme ind i debatten og i Danmark generelt. Det er grotesk at man ikke kan gennemføre et foredrag om holocaust. Jeg er også enig i at det er vildt unddrligt at man til de propalæstinensiskr demonstrationer ikke kan tage tydeligt afstand fra Hamas. Men jeg er slet ikke enig i den måde han gør Israel til et offer på. Og at han kalder UNRWA for bundkorrupte.

Enig.

En ting er demokrati og ytrings- og forsamlingsfrihed!

Noget andet er de såkaldte Guds udvalgte folk!

Problemet er blot hvis man blander de to i den smeltedigel som næstekærlighed og ateisme og videnskab og tro helst vil leve i i humanismens hellige navn!

Så får vi det USA, det Norden, den nye tyske forbundsstat hvor demonstration på demonstration viser, at dansk landbrug har langt bedre forstået at adskille fårene fra bukkene på de snart 24 timer lange transporter!

Transporttid
Transport af grise må ikke overstige 24 timer. Tiden regnes fra første gris er ombord, til sidste gris har forladt transportvognen.

Transporttiden kan imidlertid forlænges med to timer, hvis det sker ’af hensyn til dyrene’, uden at det i transportforordningen er nærmere angivet, hvad der menes med den bestemmelse.

Når en transport sidder fast i kø på motorvejen ned gennem Europa, kan det være svært at afgøre, om der er tale om en overtrædelse af den samlede transporttid i sidste ende, fordi det i princippet er ude af hænderne på chaufføren og transportfirmaet, altså en force majeure-situation, selv om kø på de tyske motorveje i praksis er meget hyppigt forekommende og tæt på forudsigeligt.

Hvil
Efter 24 timer skal grisene læsses af transporten og have hvil på en hvilestation i mindst 24 timer.

Derefter kan de transporteres 24 timer igen, og det kan fortsætte, så længe det ønskes. Der er ikke nogen øvre grænse for den samlede transporttid.

Mennesker og grise:

For lidt over 20 år siden lykkedes det en gruppe på mere end 1000 forskere at kortlægge hele det menneskelige genom. Da projektet var fuldendt, håbede forskerne, at de nu stod med en viden til at udvikle behandlinger mod næsten alle sygdomme. Nu kendte de jo koden og kunne finde fejlene.

- Grisene bliver et bedre dyr at teste ny medicin på. Fordi de forskellige vævstyper i grise og mennesker er meget ens - også mere ens, end vi troede - kan medicinalindustrien sikkerhedsteste ny medicin i grise med langt højere nøjagtighed, siger han.

Det er ikke kun medicinalindustrien, der kan få glæde af de nye resultater. Også landbruget kan drage nytte af dem i forhold til at udvikle grise, der er mindre klimabelastende, fortæller Lingzhao Fang.

- Der er aldrig blevet lavet så omfattende en kortlægning af, hvilke gener, der er aktive i de forskellige typer væv. Vores resultater gør det muligt mere præcist at finde de genetiske mekanismer, der fører til forskellige ønskværdige træk i grise, siger han og fortsætter:

- Det kan eksempelvis være træk, der gør dem mere klimavenlige.

Og tænk hvad det samfundsvidenskabelige fakultet måske kunne lære af biologien og medicianalvareindustrien!

Thi det første et barn født på landet lærte i 1930erne, 1940erne, 1950erne og helt op i 1960erne var, bland aldrig grise fra to forskellige kuld efter de er blevet to måneder gamle!

Hvorfor?

Ja, det ved som sagt ethvert barn der der født og opvokset på landet!

Grisene slås til de dør!

Hvorfor ?

Ja, det kunne være interessant at vide!

Aggressivitet hos grise er en arvelig egenskab, som samtidig kan forstærkes på grund af miljøet i stalden. Producenter ser flere og flere tilfælde af grise i gruppeopstaldning, som er aggressive overfor en udvalgt gris. Det og forebyggelsen af aggressivitet har skotske forskere set nærmere på.

Forskere fra Scotlands Rural College (SRUC) har derfor forsket i, hvorfor man ser andre aggressionsmønstre mellem grise end førhen, og hvordan man kan forbygge aggressivitet.

Scotlands Rural College har udført forsøg med at mindske aggressionerne i stierne. I et af forsøgene har forskerne lavet en åbning mellem to farestier, så pattegrisene kan møde hinanden på kryds af kuld. Åbningen mellem farestierne er tilpasset til pattegrisene.

Der er evidens for, at det øger grisenes sociale færdigheder at mikse dem i en tidlig alder, inden de udvikler aggressiv adfærd.

Tyskland og Frankrig er gået fra arvefjender til arvevenner
Frankrig og Tyskland, der i disse uger kæmper sammen for at bevare deres idé om Europa, har været i konflikt fra 842 til Anden Verdenskrig.

DDen første sikre oplysning om forskellen på tysk og fransk er den såkaldte Strasbourg-ed fra 842. Karl den Stores frankiske rige var resultatet af en germansk invasion i det romerske Gallien i folkevandringstiden, og det var hverken fransk eller tysk, men netop frankisk – det vil sige en blanding af latinsk-romersk og germansk kultur. I 842 mødtes to af Karl den Stores sønnesønner, Ludvig (den Tyske, cirka 805-876) og Karl (den Skaldede, 823-877), for at dele det rige, der tilhørte deres ældste bror, Lothar (795-855). I historikeren Nithards krønike fortælles, at de to herskere måtte sværge en ed over for den andens hær i henholdsvis ”tysk og fransk tunge”. Den ”franske” konge måttes værge eden på tysk og den ”tyske” på fransk, således at modparterne kunne forstå aftalen. Det er det første vidnesbyrd om eksistensen af disse to sprog som forskellige – både fra hinanden og latin.

Delingen af Frankerriget mellem Ludvig og Karl blev indledningen til den længst varende konflikt i Europas historie – en konflikt, der har været næsten til vore dage. Reelt sluttede den tusind år lange konflikt mellem tyskerne og franskmændene først i 1957 med oprettelsen af Fællesmarkedet og Elysée-traktaten i 1963.

Den franske skepsis over for protestanterne går helt tilbage til Frankrigs egen religionsstrid mellem protestanter og katolikker. Da Louis XIV i 1685 ophævede Nantes-ediktet – der havde garanteret protestanter i landet trosfrihed – flygtede de franske huguenotter og fik eksil i protestantiske lande, især Preussen. Blandt de franske protestanter var mange talentfulde handelsfolk og håndværkere, som gav et løft til den tyske økonomi i 1700-tallet, mens de manglede i Frankrig. Med det resultat at franskmændene lige siden har frygtet den tyske konkurrenceevne.

Det fransk-tyske venskab er en slags officiel religion i de to lande. Men virkeligheden er en ganske anden, mener Edouard Husson, forfatter til en ny fransk bog om naboskabet

NY BOG
PARIS - Det fransk-tyske venskab - par, akse, alliance og hvad man ellers kalder det - har siden 1950'erne haft karakter af en officiel religion i de to lande. Det omtales dag ud og dag ind, det lovprises i højtidelige taler, og det giver sig udslag i et utal af politiske, diplomatiske og administrative kontakter, møder og rådslagninger. Men virkeligheden bag kulisserne er en anden. Parforholdet er en vedvarende kamp mod mistillid, bagtanker og frygt.

Hvad værre er, meget taler for, at projektet har taget en retning, der - i stedet for at fremme det ønskværdige venskab mellem de to nationer - udgør en trussel mod det. Faren ligger i den integrationistiske ide, der vil svække nationerne og deres suverænitet - en ide, der er historisk beslægtet med imperiale konstruktioner og går stik mod demokratiet. Og i en splittelse mellem folkene og deres ledere, ja endog en form for sammenrotning af lederne mod folkene.
Dette er grundsynspunktet i en ny bog af historikeren Edouard Husson, hvis talende titel betyder "Europa imod det fransk-tyske venskab". Med Europa menes i denne forbindelse europæisk integration eller, som forfatteren betegner det, føderalisme .

Glemmer historien
Men forsoningen risikerer at gå over styr, fordi man uforsigtigt glemmer visse historiske realiteter i det europæiske samarbejde, advarer Husson. Det er tydeligt, at forholdet mellem de to lande er blevet forringet sidenTysklands genforening og Maastricht. "De politiske aktører fortsætter med at spille et stykke, som både de selv og deres tilskuere har mistet smagen for, men som ingen vover at tage af plakaten..."
Tysklands historie fra 1871 til 1945 er et forsøg på at skabe en nation uden demokrati.
De regerende partier i Tyskland og Frankrig i dag bekender sig til demokrati, men kaster sig ud i en europæisk konstruktion, der opløser nationen. Man har mistillid til nationen. Men, fastslår Husson, "så længe vi forsætter med at sætte nation og demokrati i modsætning til hinanden, selv med de bedste hensigter i verden, har vi ikke helt frigjort os for den intellektuelle påvirkning fra nationalsocialismen.

Det er afslørende, at man nu taler om det 'demokratiske underskud' i EU. Demokratiet findes nemlig i alle medlemslandene, d.v.s. på det nationale plan. Det er den overnationale føderalisme, der er fremmed for demokratiet, påpeger Husson.

Og enhver storby i Tyskland har i disse dage millioner af mennesker på gaden, der bruger deres forsamlings og ytringsfrihed i demokratiets tjeneste!

Statskundskabs teoretikerne tænker så det knager!

Viden på tværs af faggrænserne kan måske anvendes med input fra kunstig intelligens!

Macro-MR-scannere over de multikulturelle vesteuropæiske samfund!

Grise slås hvis ikke kuldene blandes før senest to uger!

Løsningsmodeller kastes i luften før medicinalvareindustrien har talt!

Vegovy imod fedme!

Hvad hedder produktet imod selv-fedme!

En bedstsællert for Novo Nordisk, hvis de kommer først!

Statsvidenskabsfolkene og spindoktorer har indtil videre scoret kassen!

Grise vil slås!

Over 47 procent af de voksne danskere er overvægtige, og flere end 320.000 har diabetes. En fed amerikansk gris skal give bedre behandling.

Til februar flytter ti nye beboere ind på Risø Campus. De kommer til at bo i en pavillon, hvor de skal spise sig tykke, formere sig og give grundlag for ny viden om fedme. Det drejer sig om minigrise af typen Ossabaw, og for at finde svaret på, hvorfor netop disse grise er interessante for DTU, skal vi 500 år tilbage i tiden.

Grisene bliver hurtigt fede, hvis de får ubegrænset adgang til mad hele året, og udvikler de samme sygdomstegn som mennesker, der lider af voldsom overvægt. Det indebærer begyndende åreforkalkning, for højt blodtryk, fedt omkring organerne og moderat insulinresistens (begyndende type 2-diabetes).

”Den store lighed med mennesker gør Ossabaw-grisene ideelle som modeller til human fedme- og diabetesforskning – langt bedre end mus, rotter og almindelige grise,” fortæller professor Peter M. H. Heegaard fra DTU Veterinærinstituttet.

Tænk hvis fredsforskningen turde tage de samme store landvindinger!

For freden i verden!

Spindoktorer er som at gå til læge uden mulighed for ordineret medicin!

Medicin imod ufred kan redde verden fra Putin, inflation, energikrise, finanskriser, etc.

En tablet daglig imod agressiv adfærd!

Milliardærerne ville juble og sociale medier gå konkurs i morgen!

Jeg faldt i søvn da jeg nåede 3. linje.

Jeg er først lige vågnet - Søvnproblemer ? Så tæl grise i stedet for får ;-)

Gab!!!