Støjberg-indlæg i MeToo-debat skaber igen intern uenighed

Inger Støjbergs udmelding om, at krænkelsesdebatten kan ende som en "feministisk hævntørst", deler vandene i partiet
Det skabte uklarhed om, hvad Venstre egentlig mener om metoo-krænkelser, da partiets daværende fungerende formand Inger Støjberg (V) tilbage i september måned sagde, at det var "ved at gå helt over gevind med al den MeToo og sexismesnak".

Det fik blandt andre 22 medlemmer af Venstre til at undsige formands-vikaren.

Nu har Inger Støjberg igen blandet sig i sexismedebatten og igen skaber det uenighed i partiet.

Inger Støjberg giver udtryk for, at debatten om krænkelser er præget af "feministisk hævntørst", og fordi der er så meget vrede, risikerer man at sætte "vigtige principper over styr.”

Det siger Inger Støjberg i et interview med Berlingske.

Kvinder er anklagere, vidner og dommere

Inger Støjberg anerkender, at problemet med sexisme og krænkelser findes i partierne. Men for hende er det mere væsentligt at tale om de anklagede mænds retssikkerhed.

Kvinder har alle kort på hånden

 

"Det er afgørende, at ingen udsættes for alvorlige krænkelser, men vi er endt et sted, hvor kvinder har alle kort på hånden. De er anklagere, vidner og dommere."

"Der er ingen objektive kriterier og ingen forældelsesfrist, og der er omvendt bevisbyrde. Samlet set er mænd stillet meget, meget ringe," lyder det fra Inger Støjberg.

Hun forholder sig også til sagen med Frank Jensen og giver udtryk for, at der er et ulige forhold i, at han skulle forholde sig i medierne til anonyme sager, før de er belyst i det system, med et eksternt advokatfirma, som Socialdemokratiet selv har sat op.

V-medlem: Ærgerligt at man har travlt med at lægge debatten ned

Camilla Søe, der er medlem af Venstre og blandt initiativtagerne til #enblandtos-kampagnen, der indsamlede underskrifter og vidnesbyrd om krænkelser i de politiske partier, er forundret over næstformandens udmelding.

"Jeg undrer mig over, at man som næstformand i Venstre og som en kvinde, som mange unge kvinder ser op til politisk, vælger at lægge det fokus i stedet for at sige, at det er en vigtig debat, der bliver rejst, og man nu tager ansvar i Venstre for, at man kan komme til de rigtige, uvildige personer med egne oplevelser. Der har man fra Inger Støjbergs side travlt med at lægge debatten ned, og det synes jeg er utroligt ærgerligt," siger hun til Berlingske.

For en anden der har haft tilknytning til Venstre, tidligere særlig rådgiver Rulle Grabow, er næstformandens udmelding det, der får hende til at forlade partiet.

Jeg er nu endegyldigt partiløs liberal

 

"Kære Venstre. Der er gået 4 timer, og denne ‘hævntørstige feminist’ har gennemtrawlet medierne efter nuancer. De findes ikke. Alle 42 MF’ere mener åbenbart, at næstformandens holdning til #MeToo kan stå uimodsagt hen. Og jeg er nu endegyldigt partiløs liberal," skriver hun på Twitter.

placeholder

Til det svarer folketingsmedlem Heidi Bank, der er partiets boligordfører og formand for Folketingets ligestillingsudvalg, diplomatisk:

"Nu har de fleste af os ikke for vane at kommentere på gruppens øvrige medlemmers nuancer i diverse debatter i tide og utide."

Er andet af Venstres folketingsmedlemmer, den detroniserede næstformand Kristian Jensen, er også i det diplomatiske hjørne.

Jeg er glad for Venstres formands opbakning

 

"Jeg er glad for Venstres formands opbakning til de kvinder, som har turde stille sig frem med deres fortællinger," skriver Kristian Jensen i et opslag på Facebook og linker til en gammel artikel, hvor partiformanden udtrykker støtte til de kvinder, der stiller sig frem.

placeholder

Opbakning fra Facebook-folket

Det er dog langt fra alle steder, at der tages afstand fra Inger Støjbergs udmelding.

Man behøver ikke bruge lang tid på Inger Støjbergs Facebook-profil for at finde både mænd og kvinder, som roser hende for udmeldingen.

"Godt at nogen forsøger at kalde til orden og eftertænksomhed, i den vanvittige drejning dette emne har taget," skriver Charlotte.

"Enig! Synes det er kommet for vidt. Jeg kan være nervøs for at de kvinder der VIRKELIG er blevet krænket fremadrettet ikke vil blive taget alvorligt," skriver Anette.

En kvinde i magtens højborg maner til fornuft

 

 

"Dejlig når en kvinde i magtens højborg maner til fornuft. Jeg er af ældre årgang og syntes de unge kvinder der skal regere vort land, desværre mangler sund dømmekraft," skriver Gurli.

Inger Støjbergs opslag har i skrivende stund fået mere end 10.000 likes.

Hvor Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, stiller sig i sagen er endnu ikke klart. Partilederen har holdt radiotavshed på både Facebook og Twitter siden mandag.

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Fornuft og omtanke er altid godt. Hysteri og massepsykose har aldrig ført til noget fornuftigt. Og det vi ser i øjeblikket er nogle kvinder der (mis)bruger alt for at profilere en debat, der burde være mere seriøs.

nej, næstformanden har misset pointen. Det er ikke de kvinder der står frem med vidnesbyrd der nævner navne. Det er medierne. Kvinderne har forsøgt sig med det fagretslige system - og det strafferetslige system - nu i over et halvt århundrede - og ingenting er der sket, krænkelserne, overgrebene bliver ved. Klager igennem systemerne får ingen konsekvenser. Ergo må opgøret ske i fuld offentlighed. Men det er ikke ofrene der har lagt navnene på disken.

Margit, det er ikke ukendt for os her i PIO, at du ikke bryder dig ret meget om mænd. Men du lyder meget hævngerrig, og sidestiller alle krænkelser, store som små, og med maksimal straf.
Et enkelt spørgsmål. Hvis det ikke er ofrene der har lagt navne på disken, hvordan kommer navne så frem.

Den kommentar er simpelthen under lavmålet Hans Jensen. Hele den retorik omkring mandehad og hævntørst er dybt uværdig.

Det er jeg ikke enig i. Især ikke når du kigger på hvilke holdninger Margit jævnligt kommer med.

Det synes væsenligt at pointere at det i sidste kan det altså påvirke andre fornuftige og jordnære kvinder som der heldigvis flest af.

Hører fra blandt andet virksomhedsejere, politikere og forskelige fagpersoner at man med al den tilnærmelsesvise dæmagodiske hysteri ikke har fået større lyst til ansætte kvinder, lytte til kvinder og have noget med kvinder at gøre.
Det synes at skabe en usund polarisering grundet de beskæmmelige feministiske hævntørst, magt- og medieliderligheder og gruppehetz.

Hvis dette forsætte i samme tempo synes det ikke usandsynligt at hankønnet har mistet stemmeretten i 2040, måske før.

Vi domstolene og dennes retssikkerhed; det er dem der skal dømme, ikke hetz eller hvad de kære damer kan finde ud af nye besynderlige klynkende tiltag.

Der er så mange ting i selve lovgivningen der fremmer denne ondskabsfulde kvindelist. Tillader derfor at komme med to enkle overskuelige love der i nogle, hvis ikke flere end godt er;
Serviceloven paragraf 109, kvindekrisecentre, også omtalt som den “lovlige børnebortførelse”
“Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold. Kvinderne kan være ledsaget af børn, og de modtager under opholdet omsorg og støtte.”

Sådanne lov findes ikke ikke til mænd og deres børn !
Her bør samtlige læsere med minimum 7. klasse, samstemmende i kor råbe “hvad for nåååget”

Andet sted er fx Forældreansvarslovens Vejledning til samvær står der ved højt konfliktniveau der gør at de uskyldige bar mister kontakten til sin egen far

Sagt i kort form som rigtig mange misbruger: Mor, du som bopælsforældre, lav så ufattiglig meget lort som falske påstande, falske politianmeldelser og evt tur til kvindekrisecenret og flæææb helt ud i torvene over alt muligt du føøøler for. Du kan være sikker på at kvindekrisecentrene absolut er klar til at trøste dig og dine børn der i første omgang ofte aner ikke en klap over hvad hyleren er i gang med. Det kan jeg fortælle her: Hyleren er igang med lovliggjort psykisk vold mod både børn og deres far. Tillykke med det foretagende og Farmand væk

I skulle simpelhen skamme jer, ja jer med så ondskabsfulde overbevisninger.

Sagerne tilbage Domstolene.
Alt andet er ikke for godt ❤️

Familieretshuset kan under behandlingen af sagen træffe en midlertidig afgørelse om ophør af samværet, hvis der er akut behov for at friholde barnet fra forældrenes konflikt.

Skyldsspørgsmålet har ikke betydning for vurderingen af samværsspørgsmålet, og ofte vil det også være vanskeligt endsige umuligt at fastslå, hvem af forældrene der bærer hovedansvaret for konflikten. Det afgørende for vurderingen er således, hvordan konflikten påvirker barnet og ikke, hvem konflikten skyldes.

Annonce