Annonce

Måling: Regeringsparti når rekordlav opbakning

Moderaterne har stadig godt fat i vælgerne. Det samme kan ikke siges om deres regeringspartnere.
Foto: Pressefoto/Grafik: Anders Bredsdorff
SVM-regeringens tre partiledere Jakob Ellemann, Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen.
Det er meget længe siden, at regeringen sidst havde flertal i en meningsmåling.

Dagens meningsmåling lavet af Voxmeter for Ritzau er ingen undtagelse, hvad regeringens position angår. Her står regeringen til kun 75 mandater og altså 15 mandater fra et flertal i Folketinget.

Dog skiller Moderaterne sig ud fra begge sine regeringspartnere, Socialdemokratiet og Venstre. Lars Løkke Rasmussens parti står nemlig til 16 mandater i dagens måling og er dermed det eneste regeringsparti, der ikke mister mandater i målingen sammenlignet med valgresultatet.

Det skyldes, at Moderaterne er gået hele 2,6 procentpoint frem siden slutningen af juli. Noget tyder altså på, at vælgerne ikke forlader Løkkes skude på grund af folketingsmedlem Jon Stephensens nylige exit fra partiet som følge af en række personsager.

Venstre ville få deres værste valg nogensinde

Omvendt har det givetvis hjulpet på Moderaternes fremgang, at de for nylig er lykkedes med at samle kendte navne såsom debattør Stine Bosse og de tidligere konservative folketingsmedlemmer, Katarina Ammitzbøll og tidligere partileder Lars Barfoed, under deres lilla faner.

Venstre kæntrer

I sidste uges måling kunne man se, at den opadgående kurve, Venstre havde bevæget sig på, begyndte at knække.

Og nu bekræftes den tendens: Venstre står i dagens måling, som er den første, der er foretaget til fulde efter partileder Jakob Ellemann-Jensens skifte fra Forsvars- til Økonomiministeriet, til kun 17 mandater.

Det er en tilbagegang på 2,4 procentpoint over de sidste to uger og betyder, at Venstre ville få deres værste valg nogensinde, hvis der var valg i morgen.

De får i hvert fald konkurrence fra Enhedslisten

I Socialdemokratiet går det mere stille for sig. Statsministerpartiet ligger på de samme 42 mandater, som sidste uges måling gav dem, hvilket dog stadig ligger otte mandater under valgresultatet.

Kan SF holde pusten?

SF er med sine 22 mandater i dagens måling stadig det næststørste parti, som det har været i stort set alle målinger det sidste halve år. Dog er partiet gået 1,9 procentpoint tilbage de sidste to uger, og det er derfor muligt, at folkesocialisterne ikke længere helt kan holde kadencen som tidligere.

kamp til stregen mellem Liberal Alliance, Venstre og Danmarksdemokraterne

De får i hvert fald konkurrence fra Enhedslisten, der ligger på 13 mandater og dermed markant over valgresultatet på ni mandater. Dog ser det ikke ud til, at de med det samme har vundet nye vælgere på valget af Pelle Dragsted som deres nye politiske ordfører.

Stabilitet

Resten af partiernes målinger vidner om stor stabilitet i deres opbakning.

Liberal Alliance scorer ligesom i sidste uge 19 mandater og står til at blive det største borgerlige parti, og Danmarksdemokraterne står til 16 mandater, hvilket er en fremgang på to mandater siden valget.

Da Venstre som beskrevet står til kun 17 mandater, er der altså kamp til stregen mellem Liberal Alliance, Venstre og Danmarksdemokraterne om at blive det største borgerlige parti.

De Konservative står til ni mandater, hvilket er under valgresultatet. Til gengæld kan de glæde sig over, at de ikke går tilbage fra sidste uge på trods af den store interne uro, der for tiden plager partiet.

Nye Borgerlige ligger på 2,1 procent, hvilket er præcis det samme som sidste uge. Dermed er de kun 0,2 procentpoint fra at kunne ryge helt ud af Folketinget.

Både De Radikale og Dansk Folkeparti matcher valgresultatet med henholdsvis syv og fem mandater, mens Alternativet med deres fem mandater står til et enkelt mandat mindre end ved valget.

Voxmeters politiske meningsmåling baserer sig på telefoninterview 1.003 danskere over 18 år. Den maksimale statistiske usikkerhed for hvert partis opbakning er 2,7 procentpoint.

Studentermedjælper på Netavisen Pio. Studerer statskundskab ved Københavns Universitet.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Hvis S og SF skal i regering igen, så får alle syrerne dansk indfødsret. Og så er det endegyldigt slut med udvisningspåstande i danske straffesager. Tilbage står kun bøder og betingede domme for endog grov kriminalitet begået af tilvandrede kolonialister imod den oprindelige danske befolkning.

Ja, det er svært at acceptere, at Nye Borgerlige aldrig blev andet end en højtråbende, flygtig parentes i dansk politik.

Du godeste, det er jo helt vildt. De planer har de satme gået stille med, må man sige.

Men hvorfor skriver ingen aviser om det? Hvorfor skal jeg høre om det fra en tilfældig Peter Jensen på internettet? Er det hele en kæmpestor konspiration? Hvor dybt går det her mon? Hvor højt går det? Og hvor har jeg lagt mine nøgler?

Når man ser på hvad mettes regering nået, så er 75 mandater imponerende flot.

Regeringen har nået at fjerne en fridag og indføre sharia i Danmark.
At tildele regeringen 75 mandater på den baggrund er imponerende dumt af vælgerne. Enig.

Uenig..🙃.Regeringen hat vist ansvar &står ved ,samarbejde.& beslutninger🚩
Tror ikke på meningsmålinger. Men på Ansvar &samarbejde 🙂

Hanne, du kan roligt stole på meningsmålingerne og på tilbagegangen.
Det er selvfølgelig svært præcist at sige hvor stor den bliver, men den viser sig ved valget, og den viser at danskerne er utilfredse. Så vil der altid være nogle beton-socialdemokrater der uden at tænke, altid sætter X ved A.

Når den her regering går af er det første der skal ske Mette Frederiksens afgang som formand for Socialdemokratiet. For med Mette Frederiksen som formand kan hverken de Socialdemokratiske vælgere eller SF og Enhedslisten stole på Socialdemokraiet længere.

“Jeg er ikke så konservativ, at det gør noget!”

“Ideologi er noget bras!”

“Det går ufatteligt godt!”

“Der er ikke fejet noget ind under gulvtæppet!”

Tænker man på fru Mette Frederiksens regeringstid, ja, så har hun måske ikke udtrykt sig på samme måde som den gode gamle Poul Schlüter, men til gengæld passer hendes handlinger som fod i hose eller hånd i handske på Schlüters formuleringer!

Om hun ville det eller ej!

Sådan blev det bare!

Og måske det blot er vilkårene når man vil genvælges i det danske demokrati og folkestyre!

Fejl fejes ind under gulvtæppet med mere! For at skjule mest muligt af en upopulær politik! Der sagsøges ved næste valg!
Ideologi er noget bras når brede flertal ønskes etableret så ingen kan pege fingre ad nogen eller noget ved det næste valg!
Det går ufatteligt godt har fru Mette Frederiksen gentaget igen og igen! Hun bruger blot ordet historisk! Historisk mange i arbejde! Historisk få arbejdsløses! Eller et andet “verdens mest ambitiøse klimaaftale! Verdens mest ambitiøse grønne klimamål! Jo det går ufatteligt godt! Skal man tro Mette, nu også Lars og nu sandelig også Jacob! Tror man at man er statsminister, ja, så går det ufatteligt godt!

Kun Lars Løkke modererer sprogbrugen og taler til mange radikale vælgere, der altid tøver på det ufatteligt gode, med mindre de har en sjælden statsministerkandidat!

Jeg er ikke så socialdemokratisk at det gør noget! Må vi forstå fru Frederiksen mener!
Jeg er ikke så liberal at det gør noget! Indser alle i Venstre vedrørende Jacob Ellemann.
Jeg er ikke så moderat at det gør noget! Dog DF, NB og DD synes at Lars Løkke har ladet sig diktere til Moderation i forhold til muslimer!

Så måske er Lars Løkke præcist så moderat at det gør noget!

Og venstreorienterede er sådan nogle, der….vil have deres ytringsfrihed! Selv når de går på arbejde!

Folk på gulvet ved hvad der daglig bliver fejet under gulvtæppet, ved at ideologi ikke afgør folks rettigheder, ved at det går ufatteligt godt når arbejdsgiver og medarbejdere trækker på samme hammel, og at engang var arbejdsgivere konservative og arbejderne socialdemokrater!

I dag er de alle blot voksne mennesker, som går på arbejde!

Mette Frederiksen elsker arbejde!

Så meget at partiledere og folketingsmedlemmer overalt på Christiansborg sygemeldes med stress!

Og aldrig har en ungdom mistrivedes så ufatteligt historisk godt!

Barnets tre første leveår er altafgørende for barnets voksne personlighed og styrke!

I Danmark passes alle vuggestuebørn i socialdemokratiske underbetalte, underbemandede, ufaglærte velfærdsinstitutioner!

Der er intet fejet under gulvtæppet!

Det går ufatteligt godt!

Som Paludan brænder bøger, brænder den brede regering ansættelseskontrakter med velfærds-ansatte!

Spørgsmålet er blot hvilke indenlandske parti-religiøse ledere, der er i stand til at presse Lars Løkke og Moderaterne, der i årtier har modereret de offentligt ansatte varme hænder med 2% årligt!

Aftaler der er brændt væk år efter år!

Hvad sygeplejerskernes næste kampskridt bliver, har fået en hel ny dimension!

Hvad udad tabes, skal indad vindes!

Moderaterne har stadig godt fat i vælgerne!

Og de hader enhver form for afbrænding!

Ansættelseskontrakter afbrændes hver dag!

Overalt i det offentlige!

35 millioner alene spares i Struer kommune!

I bredt forlig med Socialdemokrater, Venstre, konservative, DF, SF og konservative!

Måske Moderaterne kan redde denne afbrænding af ansættelseskontrakter ved næste valg?

Muligvis lidt tilbagegang, men at ligge på næsten 24 prc efter otte mdr i en regering, er faktisk okay, og Mette går ikke af. Kald det hvad du vil Rasmus, vi kan jo sige det samme om dig og det parti du tilhører. Regeringen får en masse politik igennem. Brede forlig, reformer på vej og de har ikke siddet et år endnu. Men haft sygdom og sager hos V og M. Det kører bare.
Det bliver en midterregering igen, måske udvidet med SF, men Venstre vil tabe hvis de freder landbruget. De to grupper i oppositionen kan ikke enes om noget for alvor. De er tvunget til at samarbejde , hvis de vil have en berettigelse frem til valget. Blå regering otopi, der er ej heller en statsministerkandidat, rød stue ditto, så ro på

Helle,om de så kun havde fået 10 % ville du vel have været tilfreds, som ægte betonscocialist.