Minister-mål: Ret til differentieret tilbagetrækning allerede fra 2021

Regeringens mål er at gennemføre en ret til tidligere tilbagetrækning, så de mest nedslidte på arbejdsmarkedet kan gå fra 1. januar 2021.
Foto: ft.dk
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i samråd i folketinget.
De danskere, der har knoklet hele livet, skal efter planen kunne trække sig tidligt og værdigt tilbage fra arbejdsmarkedet fra årsskiftet 2020-2021. Det mener regeringen i hvert fald.

”Målet er, at en ret til tidlig tilbagetrækning kan træde i kraft fra første januar (20)21. Arbejdet med at udvikle en model er i fuld gang.”

Sådan sagde beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) på et samråd i folketinget onsdag. Det skriver Fagbladet 3F.

Samrådet, der var indkaldt af Venstre, Konservative og Liberal Alliance, handlede om hvem og hvordan regeringens model for differentieret pension vil komme til at se ud.

Ikke imod velfærdsforliget

Desuden ville spørgerne gerne høre ministerens bud på, hvordan modellen ikke bliver et brud med forliget om den allerede planlagte stigning af pensionsalderen, som blev aftalt i Velfærdsaftalen i 2006.

Den såkaldte indeksering betyder, at den forventede stigende levetid i befolkningen også skal resultere i, at folk skal have flere år på arbejdsmarkedet.

Den tidligere regering havde fået produceret et notat, som fastslog at ret til tidligere tilbagetrækning ville være imod aftalen, men efter valget fik man igen embedsmændene til at kigge på det, og de kom frem til den modsatte konklusion.

”Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at en ret til tidlig tilbagetrækning kan indføres uden at være i strid med forliget. Jeg kan i øvrigt gøre opmærksom på, at tidligere beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen også har oplyst dette til Folketinget,” sagde Peter Hummelgaard ved det åbne samråd.

Stadig mange ubekendte

Beskæftigelsesministeren fortalte desuden at en endelig model endnu ikke er færdigudviklet endnu, men den er i god gænge

Anne Honoré Østergaard fra Venstre ville blandt andet vide, om modellen kommer til at bygge på fagforeningsvalg.

”Og hvor lang tid skal man have været på arbejdsmarkedet for at opnå rettigheden? Der er rigtigt mange ubesvarede spørgsmål, jeg i hvert fald har brug for at få afklaret,” lød det fra Anne Honoré Østergaard.

Hendes partifælle, Venstres beskæftigelsesordfører Hans Andersen, sagde, at han undrer sig over at ministeren ikke vil sige hvilke personer og inden for hvilke erhverv, man vil få ret til at trække sig før tid.

Den tidlige pension bliver en rettighed, for ingen skal stå med hatten i hånden, slog ministeren fast.

Og så skal den gå til folk, der har knoklet hele livet. DJØF’ere kan ikke forvente at være deriblandt, lød det fra Peter Hummelgaard.

I forbindelse med lanceringen af forslaget om tidligere tilbagetrækning, har Socialdemokratiet opsat syv principper for den nye ordning.

  1. Den nye rettighed målrettes de personer, som er mest nedslidte, uanset om det er fysisk eller psykisk nedslidning.
  2. Den skal være målrettet per­soner, som har været mange år på arbejdsmarkedet og som tidligt startede med at arbejde.
  3. Der skal være tale om en rettighed baseret på objektive kriterier.
  4. Den nye rettighed skal kunne tilfalde mænd og kvinder ligeligt, selvom de typisk har forskellige arbejdsliv. Det er helt afgørende, at perioder med barsel eller deltid ikke står i vejen for, at man kan få gavn af ordningen.
  5. Mennesker, der ikke er direkte omfattet af rettigheden, men som på anden vis er nedslidte, har nedsat arbejdsevne eller fysiske eller psykiske gener, skal kunne visiteres til tidlig folkepension.
  6. Modellen skal være simpel, overskuelig og varslet i god tid
  7. Den tidlige folkepension skal være samfundsøkonomisk ansvarlig.

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook