Opgør med knopskydningen i beskæftigelsessystemet

En mere effektiv, sammenhængende og meningsfuld beskæftigelsesindsats kræver politisk mod til nytænkning på en lang række områder. Faglighed, forenkling og målrettede investeringer bør være pejlemærker for det kommende lovgivningsarbejde.
I Danmark har vi et beskæftigelsessystem, der er resultatet af en gevaldig omgang knopskydning. Hvor nye styringskrav, reformer og diverse pakker gennem tiden er bygget oven på den eksisterende lovgivning. Det har blandt andet betydet, at vi i dag har en 30.000 sider lang lovgivning på området, der er karakteriseret af tung procesregulering, et virvar af målgrupper samt et væld af registrerings- og dokumentationskrav. Resultatet er, at borgerne alt for ofte oplever systemet som meningsløst. Og at de ansatte over en bred kam finder deres faglighed tilsidesat med dårligt arbejdsmiljø som konsekvens.

Resultatet er, at borgerne alt for ofte oplever systemet som meningsløst

I beskæftigelsesmedarbejdernes organisationer – HK Kommunal og Dansk Socialrådgiverforening – hilser vi det derfor velkomment, at regeringen nu lægger op til en forenkling af beskæftigelseslovgivningen. Det er der i allerhøjeste grad brug for. I den sammenhæng har Folketingets centrumvenstre-opposition en vigtig opgave i at sikre, at en ny beskæftigelseslov giver reelle forenklinger og råderum til medarbejderne, og at frigjorte ressourcer går til at styrke indsatsen.

Opgør med detailstyringen
For det første er det nødvendigt med en afbureaukratisering i form af et opgør med detailstyringen. Kontakten med de ledige bør nytænkes, så vi får det sammenhængende forløb, der kan understøttes af beskæftigelsesmedarbejderens faglighed. Antallet af samtaler med de ledige skal alene styres af minimumskrav. For godt nok er der evidens for, at samtaler virker. Men det forudsætter, at der er indhold og kvalitet i samtalerne, og at de afholdes, når det giver mening i forløbet.

Kontakten med de ledige bør nytænkes, så vi får det sammenhængende forløb

Der er i årenes løb skruet gevaldigt op for, hvor mange samtaler hver sagsbehandler har om dagen. Og nogle steder er der skruet meget ned for forberedelsen. Vi har hørt om eksempler på medarbejdere, der har op til 12 samtaler på en dag. Det er alt for mange, og det siger næsten sig selv, at der så ikke er megen tid tilbage til forberedelse.

Hvis ikke vi får nedbragt administrationstiden og får mere kvalitet ind i samtalerne, giver vi ikke den ledige den fornødne kvalitet i rådgivningen. Derudover handler afbureaukratisering også om, at de ansatte skal have muligheder for at planlægge nogle ubrudte forløb for de ledige. Også selvom den ledige skifter målgruppe undervejs i forløbet.

Færre målgrupper og større sammenhæng
Der er et virvar af målgrupper i den nuværende lovgivning, og beskæftigelsesloven hænger alt for dårligt sammen med Serviceloven. Det har vi alletiders mulighed for at gøre noget ved nu. En kraftig sanering af antallet af målgrupper og en markant forenkling og tværgående koordinering med Serviceloven bør blive et resultat af det forestående arbejde, så borgere med sammensatte udfordringer kan blive hjulpet i et sammenhængende forløb.

Investeringer betaler sig
Afbureaukratisering og forenklinger åbner naturligvis op for nogle tiltrængte effektiviseringer af systemet. Men vi vil – for det tredje - advare imod, at man begynder at tænkte i at høste mulige gevinster på forhånd. De frigjorte ressourcer bør helt åbenlyst bruges til at forbedre indsatsen og arbejdsmiljøet og ikke til alt muligt andet. I dag er mange jobcentre ramt af stress, sygemeldinger og stor personaleudskiftning. Her er en genopretning altafgørende, også hvis vi skal sikre, at borgere og virksomheder møder de samme medarbejdere hver gang.

De frigjorte ressourcer bør helt åbenlyst bruges til at forbedre indsatsen og arbejdsmiljøet og ikke til alt muligt andet

Nye kommunale erfaringer understøtter da også vores synspunkt om, at målrettede personaleinvesteringer giver helt konkrete gevinster – både økonomisk og menneskeligt. For eksempel har man i både Hjørring og Aabenraa nedbragt ledigheden markant og sparet skattekroner efter opgraderinger på personalesiden.

Vi har her bare løftet en flig af sløret for nogle bud på en ny og mere effektiv beskæftigelsesindsats. Målet bør i alle tilfælde være, at systemet i højere grad vil give legitimitet og mening for de ledige samt fornyet arbejdsglæde for de ansatte.

Indlægget er skrevet af Majbrit Berlau, der er formand for Dansk Socialrådgiverforening og Mads Samsing, der næstformand i HK Kommunal

Klummen er alene udtryk for skribenternes egen holdning.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Kommentarer fra Facebook